Følg med i "månedens naturfoto" !

Ud over et udvalgt, flot foto følger også beretningen om, hvad det er, der ses på billedet!

 

Dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje er en af vores mest velkendte sommerfugle. Man kan se masser af dem i september, men i begyndelsen af oktober går de voksne dagpåfugleøjer i dvale vinteren over. Efter vinteren, når solen tager fat igen en marts-dag, kommer de ud fra de sprækker, hvor de har overvintret og flyver atter omkring. I modsætning til de fleste andre sommerfuglearter, har dagpåfugleøje kun én årlig generation. Det er således insekter, som lever usædvanligt længe.

Sommerfugle inddeles i en lang række undergrupper, hvor dagsommerfugle er de flotte, store og kendte arter, som vi i høj grad associerer med sol og sommer og frihed. På vingerne har de tætsiddende skæl ("sommerfuglestøv"), som giver dyret dets specielle farver. Den kan godt flyve uden støvet på vingerne, men vingerne bliver mere sårbare og desuden mister den sin signalmulighed, så den får svært ved at finde en partner.

Dagpåfugleøjes vinger har et ganske specielt mønster med nogle særlige øje-lignende tegninger. Disse indeholder irridiserende krystalskæl, som bryder lyset og giver en metalisk farvetone, som gør "øjnene" endnu mere realistiske. Vil et rovdyr som fx. en solsort angribe, fremviser dagpåfugleøjen sine "øjne", og det kan måske skræmme rovdyret væk, når denne tror, at her er der et stort, farligt dyr!

Undersiden er ikke nær så spændende at se på - den er brun og mørktmarmoreret, men camouflerer dyret godt, når det hviler med sammenklappede vinger.

 

Fotoet er taget  i Herlev i 1986 og senere scannet ind fra dias.

 

Håndbog i naturpædagogik:

Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.