Månedens fantastiske plante...

Tang er også planter selv om de er temmelig anderledes end blomsterplanterne. Men kigger man nærmere på en plante som fx. savtang, opdager man ganske fantastiske ting.

Tang er havalger. Havalgerne opdeles i de små havalger, mikroalgerne, som er mikroskopiske og planktoniske, altså fritsvævende i vandet, og så makroalger, der er store og fastsiddende på sten eller bunden. Alger findes i tre forskellige typer: Grønalger , Brunalger og Rødalger. De fordeler sig for det meste således, at grønne alger vokser på det lave vand (0-½ m), brune alger på det lidt dybere vand (0-30 m), medens røde alger oftest holder til på det dybe vand (10-30 m). Denne fordeling skyldes de forskellige algers måde at udnytte sollyset på: De røde stråler i sollyset når kun ned i de øverste meter af havet., det orange lys når længere ned, medens de grønne stråler er dem, der når dybest ned i havet (30-40 m), og det lys er de røde alger bedst til at udnytte til deres fotosyntese. Savtang er en brunalgeart, hvilket man da også let ser på dens farve. Savtang danner tætte bestande ned til 4 m’s dybde, men spredte bevoksninger kan gå ned til 10-15 m. I modsætning til mange andre tangarter er savtang ikke slimet, da den vokser på så store dybder, at den altid er vanddækket og derfor ikke behøver slim til at beskytte sig mod udtørring.

På latin hedder savtang Fucus serratus. Den har navn efter løvets imponerende savtakkede kanter. Alger har ikke rødder som blomsterplanterne, men sidder fast på underlaget vha. fasthæftningsskiver. De optager derfor ikke næringsstoffer nedefra, som blomsterplanter gør gennem rødderne, men over hele deres overflade. Der vokser kun savtang ud til dybder, hvor der stadig kommer lys ned, så planten kan lave fotosyntese. For at tangen kan vokse på en bestemt lokalitet kræves også, at der findes sten, som tangen kan hæfte sig på (om end jeg nogengange har set den siddende fast på sandbunden, hvor man kan gå ud fra stranden). I modsætning til flere andre tangarter som fx. klørtang, har savtang ikke særlige flydeblærer til at holde sig oppe.

Opsvulmede, flade partier i skudspidserne på tangplanterne er formeringsorganer. I små gruber dannes enten ægceller eller sædceller. Hanlige og hunlige kønsorganer findes på hver sin plante, dvs. at den er særbo (eller tvebo om man vil). Forplantningen foregår om vinteren, hvorefter kønsorganerne dør bort. En enkelt savtangplante kan udsende 1 million ægceller, men der er et stort spild. Savtangen har en årlig tilvækst på 3-5 cm, og den vokser mest i den lyse periode. Om vinteren er væksten nedsat til ½ cm.

Når savtang dør og skylles op på stranden trækkes en del af farvestofferne ud af cellerne og de kan derfor midlertidigt blive gulbrune eller grønplettede, inden de helt visner.

I Japan er det meget udbredt at spise tang - det har vi også tidligere gjort i mere begrænset omfang i Danmark. Savtang kan klippes i mindre stykker og koges fx. sammen med fisk eller som krydderi og fyld til en muslingesuppe. De har også været brugt til kvægfoder og man har udvundet stoffer som agar til géleringsmidler fra dem. De er også vældigt dekorative og kan fx. hænges pressede op i en ramme. Tang kan rent faktisk godt presses, men da tang klasker sammen udenfor vand, og sukkerstofferne på tangens overflade klistrer til papir, skal man tage tangplanten ned i en hvid sorteringsbakke med vand i, hvor man allerede har placeret et stykke papir, lægge den som man ønsker, og så langsomt tage papiret op med tangen, som vil hænge fast. Så lægges den til presning i et par uger.

- Månedens plante

Månedens fantastiske plante...

Håndbog i naturpædagogik: