Tillæg om virus - Corona-virus

Enhver naturfags-site med respekt for sig selv bør vel have en del om Corona-virus... Jeg har her samlet de for mig at se umiddelbart mest relevante oplysninger og links - krydret med særlige pædagogiske Corona-aktiviteter!

Jeg startede denne Corona-artikel tilbage i marts, 2020, da Danmark lukkede ned pga. pandemien. Meget er sket siden og jeg har forsøgt undervejs at a jour-føre teksten med den på ethvert tidspunkt aktuelle viden og de skiftende, gældende forhold i teksten. Derfor kan teksten forekomme lidt rodet hist og her....

Først følgende korte, let reviderede udpluk fra Håndbog i naturpædagogik om, hvad virus er:

Virus (i flertal: Vira eller viruspartikler) er meget enkle organismer, der ikke er egentlige celler, som alle andre levende organismer, men blot består af en pakke DNA eller RNA med en kappe omkring. Corona-virus har enkeltstrenget RNA i stedet for DNA (lige som HIV virus). Det er derfor man har afprøvet diverse HIV medikamenter mod Corona-virus dog uden det store held. Vira lever af at parasitere andre celler – de kan ikke formere sig uden at trænge ind i fremmede celler og udnytte deres produktionsapparat til at skabe nye virus-kopier. Vira angriber fx. menneskeceller og forskellige vira kan fremkalde forkølelse, SARS eller HIV.

Der er mange virus i verden, de er overalt - som eksempel kan jeg nævne, at der i almindeligt havvand er der op til 1.000.000.000.000 (1000 milliarder) virus pr. liter! Virus er selvsagt små - meget små - mange virus er blot 300 nm (dvs. 0,00003 cm), Corona-virus er omkring 500 nm - for at give et indtryk af størrelsen har jeg fundet denne figur i en ældre lærebog:

Man kan diskutere, om virus overhovedet er levende, for de kan ikke formere sig selv og har ikke cellestrukturer, men virus har fuldt med celler i hele evolutionen og har været til stede på jorden lige så længe, som der har været liv. Nye virus-typer opstår hele tiden (og nogle forsvinder), kun meget få kan angribe mennesker og give sygdom. Forskellige vira kan give os et væld af forskellige sygdomme som eksempelvis forkølelse, influenza, skoldkopper, mæslinge, røde hunde, polio, fåresyge, den flåtbårne TBE (se http://www.naturpaedagogik.dk/nyskovflaat.htm) eller mononukleose/kyssesyge, men flertallet af vira er uskadelige for os, de er såkaldte bakteriofager, dvs. de angriber bakterieceller og dræber faktisk helt op mod 1/3 af alle bakterier - dermed kan virus forhindre vækst hos bakterier, der kan være skadelige for os. Virus er økologisk vigtige for flow af gener mellem bakterier, virus er en slags "naturens gensplejsere" og har måske haft en afgørende indflydelse på den tidligere evolution. Vira har gennem tiden har været med til at drive evolutionen, ikke blot som følge af at svækkede individer i en art oftere dør, når de rammes af virus, og de stærkeste individer dermed overlever, men vira har også medvirket til, at der ikke bliver for mange af en værts-art på samme sted. Det gælder for eksempel blandt alger og har helt sikkert betydet, at vi har mange flere alger-arter på vores klode.

Symptomer opstår og vi bliver syge, når virus er trængt ind i vores levende celler og bruger cellernes indre organeller og næring til at skabe flere virus - de nye viruspartikler sprænger cellen og slipper dermed ud. I nogle tilfælde frigøres samtidigt stoffer, der virker som gifte i vores krop. Corona-virus trænger ind og ødelægger cellerne med de små fimrehår, der sidder i luftvejene. Fimrehårene er med til at lede sekret væk. Derfor kan resultatet blive, at sekretet, der består af væske og døde celler, i stedet samles og ender som betændelse eller væske i lungerne, hvilket kan gøre det svært at trække vejret og optage ilt fra indåndingsluften. Konsekvensen kan blive for lidt ilt til kroppen. Samtidig vil kroppens immunforsvar risikerer at overreagere og skabe endnu større skader, hvor man kan få vævsskader i kritiske organer som fx. nyrerne, og så kan organerne begynde at sætte ud et efter et. Det kan resultere i, at nogle patienter dør. Jo flere celler, der således går i stykker og ødelægges, des flere symptomer får vi og des flere nye viruspartikler spredes i vores krop - altså en ren kædereaktion. Heldigvis har vi via vores immunsystem et forsvar mod en hæmningsløs kædereaktion, der i sidste ende kan slå os ihjel, men det tager tid, før vores immunsystem er oppe at køre helt effektivt efter smitte med en ny virus-type, og overfor nogle virus-typer, fungerer vores system ikke særlig effektivt. Særligt slemt er det, hvis en persons immunforsvar er svækket fx. pga. sygdom, vores immunsystem bliver generelt også mindre effektivt med alderen og det er derfor at Corona-virus er særlig problematisk for syge og ældre personer.

Størsteparten af de personer, der bliver syge med Corona-virus vil få milde symptomer, der forventeligt vil gå over indenfor 5 til 6 dage uden behov for behandling, faktisk forløber sygdommen oftest lettere end en gængs influenza og nogle vil nok ikke en gang opdage, at de har haft sygdommen. Men for personer med nedsat immunforsvar, så kan sygdommen udvikle sig farligt med alvorligt åndedrætsbesvær og brug for hjælp til at trække vejret i form af en respirator. Corona-virus sætter sig i lungerne, mens almindelig influenza sætter sig i de øvre luftveje. COVID-19 kan således medføre en slags lungebetændelse, og det er nok derfor, at flere dør af den end af influenzavirus. Mængden af virus, man udsættes for, betyder også noget, derfor vil også unge og raske kunne være i farezonen for et alvorligt forløb, hvis de udsættes for massiv mængde af smitte fx. gennem kontakt med flere smittede (som den unge, kinesiske læge: https://www.dr.dk/nyheder/udland/sorg-og-vrede-i-kina-efter-laege-doede-af-coronavirus-dem-der-er-tilbage-toer-ikke). En typisk effekt af sygdommen har været midlertidigt tab af smags- og lugtesans, hos nogle har det varet i månedsvis. Der har også vist sig andre ubehagelig senfølger, også hos unge mennesker, bl.a. er der en forøget risiko for alvorlige blodpropper i op til et halv år efter sygdommen ellers er overstået. Vil man vide mere generelt om virus (læren om virus: Virologi), kan jeg i øvrigt anbefale https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/

Corona-virus er en zoonose, dvs. en sygdom, der er sprunget fra dyr til menneske. Verden havde ikke mødt dette Corona-virus, før den opstod og smittede til et menneske fra et dyr, sandsynligvis en flagermus, på et kinesisk marked i byen Wuhan. Dette udspringspunkt kaldes virusets epicenter (strengt taget kan virus være bragt til Wuhan fra et andet marked, vi ved det ikke med sikkerhed). Corona er navnet på en virus-type (egentlig en hel gruppe af forskellige vira, hvor det her omtalte er en af dem), der ligner små kongekroner (corona = krone) og som naturligt findes hos især flagermus. Såvel SARS som ebola opstod også først hos flagermus. Flagermus er en lidt speciel dyregruppe, idet de kan tåle at have virus i kroppen uden at bekæmpe det og blive syge. Det er sandsynligt at dette farlige Corona-virus er opstået som en mutation hos et andet Corona-virus i en flagermus for måneder siden. Først da flagermus med viruset blev solgt på markedet (jo... kinesere spiser flagermus-kød), blev det spredt til mennesker - det var tilbage i december 2019.

Corona-virusets officielle navn er egentlig SARS-CoV-2 og sygdommen forårsaget heraf hedder COVID-19. Corona-viruset adskiller sig fra andre influenza-typer ved at smitte meget let og sprede sig ekstremt meget hurtigere og også være farligere for de, der er særligt svage end almindelig influenza. Ved en almindelig sæsoninfluenza dør cirka 0,1 procent af befolkningen (lige under 1 % af de smittede), mens et estimat lyder, at dødeligheden ved Corona-virus er på 0,6 procent af befolkningen - altså 6 gange mere! Der er, som angivet nedenunder, dog stor forskel på, hvilke grupper, virus reelt er farligt for. Corona-viruset og sygdommen har spredt sig fra Kina med lynets hast over jorden. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har 11. marts 2020, erklæret Covid-19-pandemi - altså en global epidemi, der vedrører hele jorden. Tidligere har verden været udsat for pandemier af Den Sorte Død - pesten i 1300-tallet og Den Spanske syge i 1918, som tog livet af en ikke ubetydelig del af befolkningen. Pandemier er sjældne, fordi det kræver, at der er en ny og meget smitsom sygdom, der umiddelbart er ude af kontrol, men nu har vi altså oplevelsen af en i vores levetid!

Den nye Corona-virus smitter ligesom influenza gennem luften (via små væskedråber), men den er over dobbelt så smitsom, hvilket sikkert skyldes, at COVID-19 er ny, så ingen mennesker har et aktivt immunforsvar over for den, det skal først bygges op. Virus trives bedst i fugtigt klima - om vinteren er luften mere fugtig og samtidigt er vores immunforsvar svagere, så derfor er der generelt en influenzasæson i vintermånederne og sådan er det hvert år, og det gælder også for Corona-virus. Sundhedsstyrelsens risikovurdering lyder på, at COVID-19 forventes at udvikle sig over cirka 3 måneder med flest smittede i den midterste måned og at cirka 10 procent af befolkningen i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 600.000 smittede. Man regner med, at cirka 10 procent af de smittede vil komme til at have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til, at omkring 60.000 patienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet: 80 procent vil være mildt til moderat syge, mens 15 procent vil have sygdom med behov for sygehusbehandling og 5 procent af de syge vil have behov for intensiv sygehusbehandling og reelt være i livsfare.

Der findes ikke endnu nogen egentlig helbredende behandling, men som nævnt nedenunder: Vaccination. Det er vanskeligt at undgå, at sygdommen spreder sig, og mange i Danmark har allerede været syge og nogle er døde med corona. Sådan er det sådan set hvert år under influenzaepidemier, men med COVID-19 ville det uden tiltag have været meget værre. Vi har i Danmark i vid udstrækning sikret os mod for hurtig sygdomsspredning, så sundhedssystemets beredskab ikke er blevet overbelastet, hvorved der har været tid, ressourcer og udstyr til at tage sig af de, der er blevet truende syge. Sygdommen klinger af på et tidspunkt - forårets ankomst, varmen, den lavere luftfugtighed og det faktum, at flere danskere har udviklet immunitet gennem at have sygdommen i mild form, vil samlet gøre, at sygdommen vil spredes mindre og færre vil blive syge - foråret og sommeren er en dejlig tid!

Har man kæledyr, behøver man næppe frygte, at de skulle blive syge: Ganske vist har forskellige dyrearter deres egen Corona-virus, men COVID-19 kan ikke sætte sig i andre dyrs slimhinder end menneskers! Dog bør man måske passe på at kæle andres hunde o.lign. idet SARS-CoV-2 kan sætte sig i dyrs pels, hvis nu en Corona-syg har kælet den. Corona-virus kan i det hele taget godt holde sig smitbar i lang tid på overflader, gelændere, dørhåndtag, så der er god mening i, at vaske hænder hyppigt og i hvert fald direkte efter, man har været ude i offentlige omgivelser.

Sundhedsmyndighederne og regeringen har taget tiltag til at "inddæmme" sygdommen, altså forhale spredningen for at undgå overbelastning af hospitaler, sundhedspersonale etc. - en oversigt over dette kan findes på https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/seneste-nyt-fra-myndighederne. En vigtig del af dette er at opdage sygdommen: Allerede tidligt blev der udviklet en PCR-test (Polymerase chain reaction), hvor virus-arvematerialet, der kun findes i lille mængde, i laboratoriet opformeres til mængder, der kan spores, man måler så at sige virus direkte. En prøve til det tages i svælget og tager et lille døgn, inden man får svar fra laboratoriet. Lyntests, der tages i næsen, går meget hurtigt, ca. 15 minutter, og minder om en graviditetsprøve. Lyntests måler kroppens antistoffer mod COVID-19 og er noget mere usikre. Man har et stykke tid kunnet købe "hjemmetestssæt", så man kunne teste sig hjemme ude at gå ud af døren, men disse tests er også forbundet med megen usikkerhed og kan give såvel falsk negative som falsk positive svar. Jeg oplevede selv at tage en hjemmetest, der viste negativ, for få timer efter at få taget en PCR-test, der viste positiv!

Positiv hjemmetest, positivt testsvar fra PCR og endelig den info, der kommer fra styrelsen for Patientsikkerhed ved positiv registrering.

Et stykke inde i pandimien indførte man "Coronapas": En dokumentation af, at man enten er testet negativ indenfor de sidste tre døgn, har haft COVID-19 indenfor nogle måneder eller er blevet færdigvaccineret, dette pas har i såvel Danmark som mange andre lande været vigtigt, hvis man ville deltage i dele af genåbningen. Coronapasset findes i papirsudgave/kan printes ud, men de fleste anvender givetvis appen Coronapas.

I mange lande har man taget omfattende tiltag mod yderligere smittespredning, nogle af dem endog usædvanligt omfattende: Institutioner, skoler, arbejdspladser, transport, turisme, sport og kultur lukkes ned - også i Danmark. Der er tale om største nedlukning af dele af Danmark siden 2. verdenskrig! Håbet er, at man kommer mere smertefrit gennem den nuværende Coronasæson og undgår overbelastninger af sundhedssystemet, inden det forventes, at epidemien klinger af. Man kan (og bør) gøre selv, hvad man kan i denne krisesituation og læse og følge myndighedernes anbefalinger. Håndhygiejne er den væsentligste enkeltstående faktor, jeg vil ift. anbefalinger etc. blot henvise til nedenstående figur og de følgende links.

Alt liv tilpasser sig - evolution handler om positiv tilpasning til ændrede vilkår i miljøet. Den væsentligste tilpasningsmåde i evolutionen er spontane og tilfældige ændringer i arvematerialet, mutationer. De fleste mutationer er ligegyldige for arten, nogle er skadelige og få kan vise at være en fordel, og derfor vil arvematerialet, der indeholder de fordelagtige mutationer, blive spredt i mængden af den pågældende art (populationen). Også i virus opstår mutationer, og det er derfor forventeligt, at Corona-virus ændrer sig med tiden og vil findes i flere varianter. Og det er sket - mange gange: Varianten N439K har vist sig at være mindre påvirkelig overfor antistoffer og derfor mere smitbar, det samme synes at gælde B.1.351/501Y-varianten, der oprindelig blev påvist tidligt i Sydafrika, mens varianten B.1.1.529 med det mere mundrette navn Omikron skabte problemer sent i 2021, variaten kaldet P1 stammer fra Brasilien og er ikke fundet i Danmark, mutationen N501Y, der i januar 2021 blev påvist særligt i England "den engelske variant", var lidt mere smitsom og mere smitbar for yngre grupper, men var som de andre varianter, man har set hidtil, ikke mere dødelig, og så er der den nok så berømte danske mink-variant, Cluster 5-varianten, der formodes at være udryddet. Mutationer kan altså godt uddø, vi ved ikke, om nedslagtningen af alle danske mink har været den direkte grund, men det er sandsynligvis en af årsagerne. Antallet af varianter er så stort, og de tekniske navne så besværlige, at man nu konsekvent opkalder dem efter det græske alfabet: En oversigt kan ses her: https://covid19.ssi.dk/virusvarianter/virusvariantbeskrivelser.

Nye varianter kan opstå overalt, men nok særligt, hvor der er mange smittede: Et eksempel på dette er Delta-varianten, der første gang blev set i Indien og Delta Plus-varianten, der spredes endnu lettere, og lettere binder sig til lungernes celler, og som muligvis er resistent overfor særlige antistofbehandlinger, der bruges i nogle lande. Omikron-varianten nævnt ovenfor blev fra årsskiftet 21-22 den dominerende variant og der viste sig et interessant mønster: Nemlig at Omkron har vanskeligt ved at trænge helt ned i lungerne og fremkalde en dødelig lungebetændelse. Omikron ser således mindre farlig ud og dermed kan Corona-pandimien med lidt held ændres til at være en mere "normal" influenza-epidemi. Dette kombineret med høj immunitet pga. høj vaccinedækning kan man håbe på fører til at Coronaens særlige problematik forsvinder. Vi er ikke der endnu og meget kan fortsat ændre sig. Der vil helt sikkert komme mange nye varianter til, men der er ikke tale om nye sygdomme, og alt tyder på, at vaccinationerne også er virksomme mod de nye varianter, dog skal vi være opmærksomme overfor varianternes særlige evner til at smitte hurtigere, og så kan vi strengt taget heller ikke vide, om en mutation på et tidspunkt vil ændre Corona så meget, at der bliver tale om en ny sygdom.

Forløbet fra forårets corona-pandemi i 2020 har givet os mange forskellige erfaringer og har ændret vores verden. Efter de mange corona-tilfælde i første bølge, faldt antallet over sommeren, og vi kom på flere måder tilbage til livet før pandemien - dog ikke helt, imidlertid ramte en voldsom anden bølge os i efteråret med voldsomt stigende smittetal og følgende nedlukninger. I slutningen af december 2020 ændrede et væsentligt forhold ved pandemien sig: Vi fik godkendte vacciner!

De udviklede vacciner falder teknologisk i to forskellige kategorier: Adenovirus-vektor-vaccinerne (teknologien bag AstraZeneca, Johnson & Johnson og den russiske Sputnik-V), og mRNA-vaccinerne (som Pfizer og Moderna). Adenovirus-vektor-vaccinerne bruger en mild virustype til få kroppen til at danne en del coronavirusset, nemlig spikeproteinet, som vores immumforsvar derefter danner antistoffer mod. Bliver vi smittet vil vi allerede have antistofferne mod corona og derfor ikke blive syge. mRNA-vacciner fungerer anderledes - det er beskrevet herunder.

De første vacciner mod COVID-19, som blev godkendte til brug i Danmark var mRNA-vacciner: Comirnaty, udviklet af det tyske firma BioNTech i samarbejde med det amerikanske firma Pfizer og så Spikevax, udviklet af det amerikanske firma Moderna. De to vacciner er udviklet med den samme teknologi og minder derfor meget om i hinanden i forhold til effekt og sikkerhed.

Den allerførste vaccine, der blev godkendt i EU, var fra Pfizer og BioNTech. Pfizer og BioNTechs COVID-19-vaccine Comirnaty er nyeste generation af vacciner, der benytter messenger-RNA (mRNA) med genetiske koder, der udløser en beskyttende immunreation i vores krop. MRNA er en type af arvematerialet RNA (ribonucleinsyre). I vores celler fungerer mRNA ved i de særlige cellestrukturer, der kaldes ribosomer, at hente animosyrer og sætte dem sammen til proteiner. mRNA i vaccinen koder specielt for spike-proteinet, der er coronavirussets særlige overfladeprotein. Vores celler i kroppen vil, når vi får denne mRNA-kode ind i blodet med vaccinen, danne spike-proteiner, som derefter får vores immunsystem til at producere antistoffer, der genkender det inficerede virus. Hvis vi senere bliver udsat for smitte med corona-virus, vil disse antistoffer ødelægge det indtrængende virus, hvorfor vi er beskyttet mod sygdommen.

MRNA i vaccinen er pakket ind i små fedtpartikler, som forhindrer det i at blive hurtigt nedbrudt, men med tiden nedbryder kroppen naturligt mRNA og fedtpartikler, så efter et stykke tid vil vaccine-mRNA være væk igen. Om vi da har tilstrækkeligt med antistoffer til fortsat at være immun, vides ikke endnu.

Det benyttede mRNA er fremstillet via genteknologi, hvilket ikke har nogen betydning i vores krop og allerede i dag anvendes ved fremstilling af kendte vacciner mod fx. leverbetændelse og i HPV-vaccinen. Fordelen ved at anvende mRNA i denne form er, at vaccinen også vil beskytte selv om coronaviruset ændrer sig og muterer.

Vaccinen skal gives som indsprøjtning i to doser, for at være tilstrækkeligt langtidseffektiv, det andet skud er en såkaldt booster, der effektiverer første skud og gør det langtidsholdbart. I visse lande undersøges der, om et tredje skud vaccine vil give yderligere sikring i længere tid og også i Danmark er det nu vedtaget at alle får tilbud om et tredie stik, igen startende med de mest udsatte borgere.

Vaccinen er blevet hurtigt godkendt, men sikkerhedsprocedurerne har været grundige helt på linje med godkendelse af al anden medicin. Ca. 44000 mennesker har indgået i et såkaldt dobbeltblindet og placebokontrolleret lodtrækningsforsøg og ud fra det ved vi, at vaccinens effektivitet er på ca. 95 % og bivirkninger i form af primært allergiske reaktioner har været lige så begrænset, som det ses for andre vacciner. Antallet af "forsøgspersoner" er i øvrigt så stort, at der aldrig tidligere har været markedsført medicin eller vaccinationer på baggrund af så omfattende forsøg, langtidseffekterne har man dog ikke direkte kunne undersøge, imidlertid er erfaringen med denne type proteinboost, at der ikke vil være bivirkninger i længden, problemet kan dog vise sig at være, at vaccinen ikke nødvendigvis er beskyttende i mere end et år. Det danske medicinalfirma Bavarian Nordic har også udviklet en COVID-19-vaccine, der dog fortsat er i testfasen, men som skulle have længere tids dækning, så genvaccination kan foretages med længere mellemrum.

Foto fra Reuters

En af verdens største medicinalvirksomheder, AstraZeneca, der er svensk/engelsk, har også fået deres COVID-19-vaccine, Vaxzevria, godkendt, men ifm. AstraZeneca-vaccinationerne har man uheldigvis kunnet se en ny sygdom ved navn "vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni" eller VITT, hvor der som en bivirkning ved vaccinen kan opstå livstruende blodpropper. Denne effekt er kun noget, man har set efter brug af adenovirus-vector-vaccinerne, hvorimod der intet sted i verden fundet én eneste person med VITT udløst af mRNA-vaccinerne.COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson, der fremstilles af det belgiske firma Janssen Pharmaceuticals, og som også er en adenovirus-vector-vaccine, er på samme måde pga. potentiel risiko for VITT også blevet fjernet fra det danske vaccinationsprogram. Man har senere givet mulighed for, at danskere på frivillig basis kunne modtage vaccination med AstraZeneca eller Johnson & Johnson, sidstnævnte har endda den fordel, at den kun kræver et "skud".

I slutningen af juli blev en milepæl i det danske vaccinationsprogram nået: Halvdelen af befolkning var færdigtvaccinerede (heraf 89 % med Corminaty fra Pfizer). Danmark er det land i verden, hvor flest har tilsluttet sig vaccination mod COVID-19..

Flere lande fx. Cuba, Rusland og Kina har fremstillet vacciner, der ikke er godkendte i Europa. De kinesiske vacciner, Coronavac og Simopharm, har fået udbredelse i lande, der ellers har haft svært ved at skaffe vacciner og man kan roligt sige, at der er gået storpolitik i sundheden. Undersøgelser har imidlertid vist, at de kinesiske vacciner, der bygger på den "gammeldags" teknologi med svækkede vira, har væsentlig lavere beskyttelse end fx. Pfizer og Moderna.

Vaccinerede personer bliver ikke blot sjældnere syge, men hvis de bliver syge alligevel, er forløbet næsten altid væsentligt mildere og vaccinerede smitter også mindre. En høj vaccinationsprocent i befolkningen og på verdensplan er altså en kæmpe fordel. Vaccination-udrulningen har taget lidt længere tid, end man håbede, men januar 2021 er mere end 80 % af alle voksne danskere vaccineret med 3 stik, det aktuelle tal og hvordan det fordeler sig geografisk kan følges på Seruminstituttets webside med "dashboards", hvor man også kan følge andre data (https://experience.arcgis.com/experience/242ec2acc014456295189631586f1d26). Lige så stor dækning er der ikke i alle lande. Vaccination skal formodentlig givetvis gentages hvert år, præcis som influenzavaccine, idet antallet af producerede antistoffer i blodet aftager over tid, så dækningen formodentlig kun effektivt er på godt 8 måneder, strengt taget ved man dog ikke endnu, hvor længe immuniteten efter vaccination reelt holder - vi kan håbe på, at den holder endnu længere end ventet. Børn helt ned til 5 år kan i Danmark også blive vaccineret, men vaccination af børn er fortsat vældig omdiskuteret, idet børn ikke selv bliver særligt syge af Covid-19.

Flere medicinalfirmaer arbejder med udviklingen af COVID-piller, tabletter der fjerner symptomerne af sygdommen, men ikke fjerner smitten som sådan. Særlig interesse har virksomhederne Pfizer (lægemidlet hedder Paxlovid) og Merck (lægemidlet hedder Lagevrio/molnupiravir) Pillerne vil måske kunne mindske behovet for hospitalsindlæggelser betragteligt.

Pandemien har tydeliggjort forskelle mellem rige og fattige lande - ikke at det misforhold som sådan kan overraske nogen, men fakta som at de rige lande pr. august 2021 i gennemsnit havde vaccineret 51,5 procent af deres befolkninger, mens de fattige landes tal var 1,36 procent, og at 84 procent af alle verdens tilgængelige Covid-19-vacciner er distribueret i de rige lande, har ift. pandimien tydeliggjort uligheden i vores verden. Som konkret eksempel kan man nævne et populært ferieland som Thailand: Her er lidt over 3 % vaccinerede, men det er kun de absolut rigeste og mest priviligerede af befolkningen. Dermed er det desværre også sandsynligt, at Corona fortsat vil eksistere steder på jorden, mens virus andre steder som eksempelvis i Danmark nærmest vil være udryddet, og at Covid-19 i fattige lande fortsat vil forårsage død og store problemer i lang tid endnu. Dermed er der risiko for, at ikke hele verden vil åbne op igen i meget lang tid, fordi enkelte lande vil være risikolande, hvor man ikke kan vide, om den høje Corona-hyppighed vil være problematisk selv overfor folk i vore lande og måske kunne lede til problematiske mutationer, der vil være vanskeligere end de nuværende at bekæmpe. Intet tyder på, at uligheden bliver mindre: EU har desuden allerede reserveret 4,6 milliarder vacciner til eventuelle senere coronavarianter hos virksomheden Pfizer BioNtech, selv om unionens borgere kun tæller 450 millioner. Der har været forslag om at ophæve medicinalfirmaernes patent på vaccinerne, så flere virksomheder ville være i stand til at fremstille vacciner billigere og så fattige lande også kunne få råd til flere vacciner, men det har nogle (rige) lande strittet meget imod, så foreløbig er det kun blevet til etableringen af Covax, et initiativ, der går ud på, at rige lande skal lægge penge i en pulje, så de fattige lande også kan få vacciner. Men Covax er håbløst underfinansieret, og problemet er stadig, at der ikke er nok vacciner at købe, heller ikke for Covax, som hidtil (august 2021) har distribueret 188 millioner vacciner til 137 lande. Uanset hvor imponerende det tal lyder, så er det stadig en dråbe i havet i forhold til behovet på verdensplan. Man kan altså godt fastslå, at der mangler reel global bæredygtighed ift. den social-medicinske udbredelse, forhold, der også skal huskes på, når vi generelt taler om bæredygtighed, vi ved jo, at vi på kloden alle i sidste ende er forbundet (læs mere om begrebet her!).

Vi kan næppe udrydde Coronavirus for altid, men vi kan gennem vaccination sikre en "flokimmunitet", altså at så stor en del er befolkningen er immune over for sygdommen, at de fleste slet ikke kan blive syge, og at de eventuelt ikke-vaccinerede eller de der af en eller anden grund ikke opnår immunitet, kun udsættes for ringe smittetryk. I slutningen af januar 2022 blev alle restriktioner vdr. COVID-19 ophævet i Danmark, som et af få lande i verden og sygdommen blev ikke mere anset for en samfundkritisk sygdom, der kunne således ikke længere nedsættes særlove uden om det almindelige demokratiske system. Livet gik i Danmark lidt tilbage til normalen, dog fortsat med enkelte tiltag og i princippet blev COVID-19 herefter i Danmark betragtes som en sygdom på linje med helt vanlig influenza. Hvad der sker om et år, vides ikke, vi kan heller ikke vide, om der pludselig opstår en ny pandemi med en helt anden virus.

Man kan læse mere om corona-vaccinerne her: https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/temaer/Godkendte%20vacciner%20mod%20COVID-19/?fbclid=IwAR3oYzU2xjuJlz_2qm76A951mqQBTAmtbznQxG_A4Ew35SXXkP0IIydcqpw og på Verdenssundhedsorganisationens officielle side: https://www.who.int/news-room/q-a-detail/coronavirus-disease-(covid-19)-vaccines?adgroupsurvey=%7Badgroupsurvey%7D&gclid=Cj0KCQiAlZH_BRCgARIsAAZHSBnAdRJ3NrXqOmFUVnVeNXLBIhRBIww0bt0RLvbhnnyabCWYcoeuplwaAk7hEALw_wcB&fbclid=IwAR1yiMN4BY_1kx-DDD5l2FCcrLGf5msq-7lUbymwb-ytLyHn590c8uesAzg

Der er ikke tvivl om, at en så stor og voldsom pandemi vil få konsekvenser selv i et stykke tid efter, krisen er overstået: Der vil være væsentlige økonomiske påvirkninger og kan ressourcemæssigt påvirke vores sundhedsvæsen i længere tid, når der nu er brugt så mange kræfter på lige Corona. Selvfølgelig kan pandemien også have nogle negative psykologiske konsekvenser, den kan afstedkomme angst og mistillid. Men om ikke andet, er der én positiv ting at finde: Der vil blive udledt mindre mængder af drivhusgassen kuldioxid, hvilket er godt for det globale klima, således har Kina fra januar og frem mod marts 2020 udledt 25 % mindre kuldioxid end tilsvarende året før. En anden positiv ting er, at nedlukning af institutioner i samfundet bevirker, at forældre og børn grundlæggende får mere tid til hinanden og måske vi generelt udvikler mere hjælpsomhed og følelse af fællesskab over for hinanden - og til sammen at beskæftige sig med situationen og selv efter den umiddelbart krise, vil der være et nyt spændende område at udforske sammen. Man kan altså godt finde noget positivt!

Vil man læse endnu mere og følge med i udviklingen, er her nogle relevante links, der løbende bliver opdateret om corona-virus:

Coronatal - globalt - hvor mange er smittede osv: https://www.worldometers.info/coronavirus/ og https://experience.arcgis.com/experience/685d0ace521648f8a5beeeee1b9125cd

De danske myndigheders officielle udmeldinger: https://politi.dk/corona eller http://www.coronasmitte.dk

Sundhedsstyrelsens råd: https://www.sst.dk/da/viden/smitsomme-sygdomme/smitsomme-sygdomme-a-aa/coronavirus/spoergsmaal-og-svar

EUs side med tal og info: https://www.ecdc.europa.eu/en/novel-coronavirus-china

WHOs officielle udmeldinger: https://www.who.int/health-topics/coronavirus og https://www.who.int/emergencies/diseases/novel-coronavirus-2019/situation-reports

Aflivning af Corona-virus-myter: https://www.livescience.com/coronavirus-myths.html

Artikler om myter, der let kan opstå – først den ukritiske, så den kritiske: https://nova24tv.si/news/from-a-member-of-the-stanford-hospital-board-how-to-react-when-in-doubt-if-one-has-a-simple-cold-or-is-infected-with-the-novel-coronavirus/?fbclid=IwAR1L64MTWNG-F7xm4697gUKW-pQLJDopVOju4lPzCfNvqM9kZd5txgYPaV8 og https://www.nettavisen.no/nyheter/kjedebrev-med-falske-korona-rad-spres-pa-facebook/3423935154.html?fbclid=IwAR2HV-GENP1eLyvom3PQ51IY8kWRbc6Jv7XdiSFLAMJtIHIWE-20a55QMSA

Samfundskritisk artikel om politisk indgriben: https://medium.com/@tomaspueyo/coronavirus-act-today-or-people-will-die-f4d3d9cd99ca

Og ja... som lovet indledningsvist... en lidt positiv, pædagogisk afslutning i forhold til det alvorlige emne:

Grundlæggende lægger epidemien op til samme pædagogiske indsats, som andre alvorlige emner omkring os gør indenfor problematikker, vi alle - børn som voksne - ikke kan undgå at høre om. I dette tilfælde er det lidt anderledes, for situationen påvirker os alle meget direkte. Børn som voksne påvirkes af Corona-epidemien og alt det, der sættes i værk. Vi er alle i det sammen og skal nok komme godt ud af det sammen på det anden side, men vi skal også gerne komme godt gennem det, mens det foregår. Tal med børn om epidemien, men ud fra den vinkel, at virus er vel nok spændende at vide noget om. Gør det ikke til noget farligt, men til noget interessant og vigtigt. Digt og fortæl historier, brug fantasien, bearbejd de mange tunge og alvorlige oplysninger, som også mindre børn får en fornemmelse af eksistensen af. Vi kan ikke skærme børn mod det skræmmende, men vi kan give det perspektiver og lægge op til, at verden går videre, nu skal vi blot stoppe lidt op, og så kan vi jo lige så godt bruge tiden på de spændende facts og historier om virus. For at det kan lade sig gøre, må de voksne sætte sig lidt ind i tingene, i hvad virus er og i særdeleshed, hvad der er specielt ved Corona-virus. Det er jo en fantastisk historie, at en sådan lille pakke arvemateriale udviklet i en flagermus via et kinesisk marked ender med at lukke hele verden ned for en tid, det giver da basis for eftertænksomhed.

Mange institutioner og skoler har i Corona-perioden rykket sig udendørs en større del af tiden end de plejer. En japansk undersøgelse viser, at smitterisikoen alt andet lige er 17 gange mindre udendørs end indendørs. Udendørs fortyndes virusmængden hurtigt og skulle man trods alle odds blive smittet udenfor, vil det være med en lille virusmængde og formentlig et mildere sygdomsforløb. Det har været oplagt at bruge naturen og dens oplevelsesmuligheder og på den måde, har perioden for mange rykket ved barrierer der ellers kan hindre at komme ud og opleve sammen. Mange begyndte at se nye muligheder og reflektere nye veje og finde ud af, hvad der skal til. Sjovt at tænke på, at Corona har ført til mere bevægelse og udeliv, måske mere leg og naturoplevelse! Der er blevet skrevet støtte-websider som https://centerforboernognatur.dk/projekter/hjaelp/, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Inspirationskatalog-til-paedagogiske-aktiviteter.ashx?la=da&hash=00CB232C5CDD2E38BA45016240F653A6F6FE6A4F og https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Dagtilbud/Faghaefte-til-dagtilbud-0-6-ar-om-paedagogik-i-en-Coronatid_SH.ashx?la=da&hash=4DDCA1FBE1C758D952653162A3B0C8801C1C61FC med ideer, der måske ikke har så meget med Corona at gøre (som aktiviteterne på denne side har), men som illustrerer, at pandemien har budt på såvel udfordringer som spændende muligheder.

Jeg vil her ikke tage fat på regler for samvær eller de hygiejnemæssige tiltag i institutioner som for eksempel betydningen af at disinficere legetøj, sætte udstyr væk i 48 timer, afspritte dørhåndtag eller lignende, jeg fokuserer i stedet på de pædagogiske muligheder for aktiviteter og prøver dermed også at lægge op til, at fokus ikke konsekvent bliver på de begrænsninger Corona-restriktioner medfører.

Jeg har på baggrund af denne webside skrevet en artikel til tidsskriftet 0-14, som jeg har fået lov til her at lægge ud i sin fulde længde: Wohlgemuth, Ole: Corona-tagfat - bearbejd alvoren med leg, Dansk Pædagogisk Forum, Tidskriftet 0-14, 1, 2021: Pædagogik i en coronatid, siderne 22-25.

At tale om Coronavirus med små børn er umiddelbart en udfordring - det er meget abstrakt. Men legen hjælper på dialogen og man kan få flere gode råd på til samtale og småaktivititer her: https://emu.dk/dagtilbud/corona-inspiration-til-dagtilbud/gode-raad-til-foraeldre/ideer-til-lege-og-aktiviteter

Snak om hvad man skal gøre, øv på håndvask og lad det være en sjov fællesaktivitet. Brug historier og sange (inspiration kan fås fx. her: http://www.naestved-files.dk/pdf/2015/download/BoernehavebogenHelgaHaandvask.pdf og her: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film-Vask-haender-sang). Man kan også inden håndvask give børnene et stempel på håndryggen og så går det ud på at få stemplet væk, det sikrer tilstrækkelig indgående håndvask.

Lad mig give nogle forslag til sjove og konkrete Corona-aktiviteter:

Tegn en Corona-virus: Den ser sjov og mærkelig ud, find eksempler på nettet (som fx. her) og tegn selv, lav en tegneserie om dens liv, dens vandringer fra dyr til menneske og videre til flere mennesker. Virus kan også bygges i pap-maché eller lignende og man endda lave modeller, der viser, hvordan virus angriber celler.

Lav en Coronavirus med kroppen: Studér først, hvordan virus egentlig ser ud og samarbejd så i en lille gruppe om sammen at lave en kæmpe viruspartikel. Man kan med den store virus lege vaccinationsforløb, idet man giver nogle børn rollen som antistof, der angriber de spikes, der sidder uden på Coronavirus og giver det dens særlige udseende. Det kan blive en særlig fangeleg, hvor antistofferne kun består af få børn, mens virus består af rigtigt mange. Man kan også lege mutation ved at udskifte én person i virus. Fidusen er at kropsliggøre det usynlige, selvfølgelig skal man dog være opmærksom på eventuelle problemer ift. afstande mellem børnene - man kan for at undgå nærkontakt også i stedet klæde sig ud enkeltvist som virus.

Leg Corona-tagfat: Leges bedst udendørs - i naturen - i varieret miljø (her er også mindst risiko for smittespredning :-) Start med at udvælge to smittebærere, som får uddelt 50 lapper papir eller papirkugler. Så går legen i gang, og de to smittebærere skal forsøge at "smitte" de andre ved at fange dem. Når man bliver rørt, er man smittet. Så giver virusbæreren ca. halvdelen af sine sedler til den fangede, ognu er der endnu en smittebærer, som kan give virus videre. Legen bliver ved, indtil alle har virussedler og dermed er smittede. Man kan variere legen på mange måder: Konkurrere på tid, ændre på smitbarheden gennem antal sedler, have forskelligt farvede sedler (forskellige vira, hvor kun en type er farlig), pludselig introducere en vaccine (fjerne halvdelen af sedlerne tilfældigt osv. Man kan også rive sedlerne over, hver gang man smitter videre, så man giver halvdelen af det overrevne videre - på et tidspunkt vil spredningen så dø ud.

Alle Corona-tidens nye begreber og udtryk er sjove i sig selv og kan benyttes til sprogtræning og træning i sammenhænge: Man kan fx lave et ord-spil med de nye ord, vi har lært det sidste års tid: Pandemi, epicenter, podning, testcenter, virus, nedlukning, sofaskole/hjemmearbejde, lyntest, pcr-test, COVID, spikeproteiner, senfølger, Coronapas osv.. Det er en god idé at blande de sjove, svære ord op med andre ord fra tiden (fx flagermus, vaccination, hoste) – skriv ord sammen med børnene på enkelte kort (eventuelt flere kort pr. ord) og lad børnene tegne på kort, læg kortene ud i et område/gem dem lidt, børnene skal nu i grupper finde kortene og som et slags bigscale-vendespil sætte dem sammen to-og-to og fortælle, hvorfor lige disse to kort passer sammen. Sammenhænge giver generelt en anderledes og mere logisk forståelse end enkeltstående begreber.

Corona-bold: En blød skumgummibold er en Corona-virus. En smittet person skal forsøge at smitte en anden, når dette sker, skal den ny-smittede ramme en ny med bolden, mens den først-smittede må forsøge at afholde de fortsat raske i at gemme sig ved at røre ved dem, for så skal de blive stående, mens de tæller til fem. Alt efter sted, hvor der leges (også her leges der bedst i naturen (jah, egentlig leges alle lege vel bedst i naturen :-) ) og gerne i områder med buske og træer, så der er gemmesteder), kan det tage lang tid for virus at "få fat", men det går hurtigere og hurtigere som smitten udvikler sig.

Corona-behandler: Fangeleg, hvor en person har Corona og kan smitte andre ved berøring. Man kan vedtage, at man fx. kun må hinke. En madras på gulvet er hospital. Når en bliver smittet, kan vedkommende smitte andre, men kan også i stedet kureres på hospitalet, vedkommende skal dog først bæres derover af fire raske, de har helle imens. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om behandlingssystemet kan inddæmme sygdommen?

Når vi opfordres til at røre mindre ved hinanden, så er det oplagt i institutionen at arbejde med, hvor sjovt det kan være at udtrykke sig anderledes og nonverbalt på afstand. Lad børnene øve kropssprog i små grupper, de må ikke sige noget eller røre ved hinanden, men får at vide, at de skal fortælle historier til hinanden, som indeholder elementer som kram, trøst, at slå sig, at være sulten, at være solskoldet, at fryse etc. og støt dem i at udvikle historierne og dialoger heri. Også lege som at gætte et dyr via andres kropssprog (og eventuelt lyde) er oplagte, tillempede "tegn-og-gæt-lege", "mim-og-gæt" etc. Snak om betydningen ved at være tæt på hinanden og ej. Kast en papirkugle - hvor langt kan man kaste? Hvis papirskuglen repræsenterer virus og kasteafstanden repræsentere den afstand, virus kan blive slynget ud med vanddråber fx. spyt, så får man et billede af betydningen af afstand. Hvad hvis man nyser i ærmet i stedet for ud i luften? Brug eventuelt mange papirskugler til at illustrerere og til at lege med.

Corona-science-forsøg: Hæld vand i en skål og drys rigeligt stødt peber deri. Peberet repræsenterer virus. Put en eller flere fingre ned i vandet: Peber/virus sætter sig på fingeren og er svært at gnide af, men man kan komme til at afsætte det andre steder, hvor andre mennesker med deres fingre kan få det på sig. Lav et glas med sæbevand (vand med et par dråber opvaskemiddel). Put fingeren derned og se, hvordan man nu lettere kan få peberet af. Prøv at dyppe en finger direkte fra sæbevandet ned i skålen med peber/virus og se, hvordan overfladespændingen ødelægges og peberet derfor farer til siden. Dette lille forsøg kan give også små børn en bedre idé om nødvendigheden af håndvask.

Mindre børn bruger ikke mundbind, men hvorfor bruger man mundbind? Lav lidt farvet vand med frugtfarve, tag et hvidt ark A3-papir, fyld munden med farvet vand, fremkald et nys (snus til peberpulver) og nys ud på papiret. Gentag med mundbind. Hvad viser forsøget?

Syng en Corona sang:
Må man krydse Danmarks grænser
Må man rejse ned i solen
Må man stå for tæt i køen
Må man møde op i skolen
Må man besøge gamle men’sker
Og feste løs med venner
Må man hamstre i butikkerne
Og trykke andres hænder
Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt - men hva må vi så?

Må man hoste ud i luften
Må man stjæle sprit og masker
Må man samles mange men’sker
Må man gi’ en tungeslasker
Må man gå i biografen
Og betale med kontanter
Må man møde op hos lægen
Og drikke andres slanter
Næ næ næ......

Må vi gerne blive hjemme
Må vi gerne vaske hænder
Må vi hoste ind i ærmet
Og skyp’ med vores venner
Må vi smile til hinanden
Og gå en tur i skoven
Må vi hente os lidt fastfood
Og forholde os til loven
Ja ja ja ja ja det må vi gerne
næ sikke fint fint ja ja meget det blir
stort stort klap klap fint fint flot flot
det var godt - nå det må vi godt.

Digt selv sange - man kan også lave en "fælles-rap", hvor den den voksne introducerer ved først selv at rytmerappe den. Få kroppen med i rytmen med tramp, klap og dans. Deltagerne (børn og voksne) skiftes til, efter tur, at hoppe ind i cirklens midte for at lave deres helt egne sjove bevægelser. Her en sjov rap-tekst-idé fra min kollega Nils Falk:

Vi må passe på corona
Fra New York til Barcelona
Aarhus eller København
Har din by et andet navn?
Voksne og børn brøler i kor: Hvor bor vi? (voksne og børn råber bynavnet i kor)
OBS: Kan suppleres fx med børnehavens navn, stuernes navne osv., hvis børnene synes, det er sjovt.

Hvis vi vasker vores hænder (alle lader, som om de vasker hænder – gerne med hele kroppen)
Passer godt på vores venner (alle vinker, smiler eller sender fingerkys til deres venner)
Kan vi sagtens drøne rundt (alle løber op og ned på stedet masser af kraft)
For det er jo rigtig sundt (alle strækker sig mod himlen – op på tæer og op med armene)

Vi kan snige os og hoppe (alle hopper)
Løbe hurtigt eller stoppe (alle stopper)
Kravle op og ned igen (alle kravler op og ned)
Lege gemme med en ven (alle gemmer ansigtet i hænderne, som om de gemmer sig)

I Norge arbejder man også med legende corona-aktiviteter på det værkstedsmæssige plan, i Idebroen kan man således finde forskellige kreative coronavirus-udgaver (https://www.idebroen.no/ide.asp?IdeID=9300, https://www.idebroen.no/ide.asp?IdeID=11123 og https://www.idebroen.no/ide.asp?IdeID=8970) og pædagogen Hanne Rønning skriver om, hvordan tøjelefanten kommer hele coronaproceduren igennem og dermed som legeattribut kan indgå i børnenes bearbejdning af de svært forståelige informationer: ”VI HAR HATT KORONAUTBRUDD HOS DYRLEGEN Elefanten er skogens brannkonstabel, men hva gjør man når den har feber og er pottetett i sin snabel ? Først måtte vi koronateste, så isolere, Nå må vi sjekke om vi må karantenesette flere Dette er den første elefanten med korona som vi veit, Og vi håper at smittesporinga går greit ”. Foto herunder stammer fra Rønnings Facebook-opslag:

Der er også forskellige virtuelle legemuligheder: Forlaget "Leg med IT" har udvikliet en slags interaktiv børnebog kaldet Milton og den usynlige Coronavirus: https://www.miltonatw.dk/opgave/vejl-corona/.
Spil et fjollet PC/IPad-spil: Prøv bare: https://www.beano.com/games/numskulls-virus-attack. I den (relativt) mere seriøse ende finder man spillet Plaque Inc: https://www.ndemiccreations.com/en/22-plague-inc.

Til sidst: En krydsord, jeg har lavet med Corona-ord: http://www.naturpaedagogik.dk/coronakryds.html - god fornøjelse (med det hele!).

Tillæg om virus - Corona-virus

Håndbog i naturpædagogik: