Metode 1:
To ligedannede trekanter: Find en pind med samme længde som din arm.
Hold din arm lige ud og i niveau med pinden, der peger lige op (90 ° til
din udstrakte arm). Gå fremad / bagud, indtil spidsen af pinden falder
sammen med toppen af træet. Dine fødder har nu omtrent samme
afstand fra træet, da det er højt. (For en mere præcis
tilnærmelse skal du tage backup af den ekstra afstand af armens højde
over jorden.) Forholdet gælder kun, hvis træet er betydeligt
højere end dig, og jorden er relativt plan.
I en ligedannet trekant er forholdet mellem siderne i de to trekanter parvis
konstante. Det betyder at:
Når a=b i den lille trekant, så er også A=B i den store
trekant. Det betyder at afstanden fra hvor du står og hen til træet
(A) er den samme som træets højde (B).
Metode 2:
Brug en mobil-app: Download den gratis app Arboreal Träd (til IOS:
https://apps.apple.com/se/app/arboreal-tr%C3%A4dh%C3%B6jd/id1444138299,
til Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=se.arboreal.height)
og følg anvisningen.
Metode 3:
Brug skygger ...
1. Mål din skygge.
2. Mål dig selv.
3. Mål træets skygge.
4. Beregn (træets skygge * din højde) / din skygge = ~ Træhøjde.
Du bliver nødt til at gøre dette på en solskinsdag
(du har muligvis også brug for en assistent), og jorden skal være
relativt flad.
Metode 4:
Tag en lille, helt lige gren/blyant, flyt nogle meter væk fra træet.
Stræk din arm ud og hold blyanten lodret, så du kan måle
træets højde på blyanten med tommelfingeren. Drej derefter
blyanten i bunden af træet 90 grader, så blyanten er vandret.
Bemærk et punkt, hvor afstanden målt med tommelfingrene rammer
jorden, og mål afstanden fra dette punkt til træet. Dette er
højden på træet.
Metode 5:
Tag en lige gren og en dolk.
Få en ven til at stå lige ved siden at træet.
Gå ca. 30 meter væk fra træet. Hold grenen lodret. Lad
enden af grenen flugte med bunden af træet/din vens fødder.
Lav et mærke med dolken i grenen, hvor din vens højde er.
Lav et andet mærke, hvor træets top er.
Mål din vens højde og gang op.
Har du ingen venner, kan du stille en stor kæp op ad træet
i stedet...!
Målingen kan også foretages med en såkaldt ”svensk
målepind” (https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/snit-en-svensk-maalepind).
Metode 6:
Fyld en ballon med helium, bind en snor i, lad flyve til trætoppen.
Hold fast i snoren på stedet. Hiv ballonen ned igen og mål
snorens længde. Du kan også selv kravle op i træet og
få en ven til at holde i snoren…
Metode 7:
Fæld træet og mål længden!
Mål et træs alder
På et fældet træ kan alderen beregnes sikkert ved at
tælle årringe. Hvert år lægges en lys (vårved)
og en mørk (høstved) ring til i vækstlaget lige under
barken. Levende træer kan ikke bestemmes lige så sikkert, men
man kan give et godt gæt: Stammeomfangets årlige tilvækst
for mange unge (dvs. max. 100 år) træer, der står for
sig selv, er typisk 2,5 cm. Mål derfor omkredsen på et træ i
ca. 1 meters højde og dividér målet i centimeter med
2,5 (hvis det er lettere kan du også tage omkredsen i decimeter og
gange tallet med 4).
Resultatet er sikrest hvad angår bøgetræer.
Prøv at tjekke metodens usikkerhed på et fældet træ!
Her er et regneark, hvor du vha. mål for omkreds og højde
kan regne ud såvel alder, stammevolumen som træets tømmervægt – og
hvor meget træet så er værd i kroner: www.naturpaedagogik.dk/traeberegning.xls
Denne beregning er naturligvis behæftet med megen usikkerhed, men
man kan få en idé om, hvor meget man kan få for træerne
i et givent område.
Nåletræer (særligt grantræer) kan aldersbestemmes
på en anden måde: Hvert år sætter grantræet
nemlig én ny grenkrans. På små grantræer (juletræer)
kan man ikke se grenkransene fra de første 2 år. Resten af årene
bliver de siddende. Tæl derfor grenkransene og læg to til,
så har du grantræets alder. På de store grantræer
(rødgraner der dyrkes til tømmer) kan man ikke se grenkransene
fra de første fire år. Tæl derfor grenkransene og læg
fire til, så har du alderen.
Man kan på nåletræer bestemme alderen på hver gren,
da der produceres en ny grengaffel hvert år. Prøv at beregne
alderen på en stor, gammel gren og læg mærke til, hvor
langt tilbage man skal tælle, før der ikke er nåle på det
sidste og ældste grenstykke. Typisk vil en grannål holde i
syv år!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.