Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!

 

Podcasts

Fænomenet podcast opstod i starten af nullerne, men blev først for alvor en del af danskernes medievaner i 2014. Alle kan finde og lytte til podcasts og alle kan lave dem, og processen med fremstilling af podcasts er både sjov og lærerig og meget brugbar ifm. uddannelse: Podcasts kan bruges præsenterende, kan måske ligefrem erstatte skriftlige produkter, de kan også bruges som tillæg i form af kreative produkter ift. mundtlige præsentationer og de kan også på mere dagligdags praktisk vis bruges til at fastholde forhold i undervisning og praksis.

Det er en kendt sag, at vi mennesker har forskellig måde at opfatte og lære på, og at vi bedst modtager viden på forskellig vist. Nogle mennesker er primært visuelle (modtager bedst data de ser fx. via grafik, video, modeller, præsentationer etc.), andre er mere auditive (lytter sig bedst til ny viden gennem fortællinger, mundtlig dialog etc.) og nogle er kinestetikere (der foretrækker fysiske modeller, bevægelser, at bruge kroppen i læring) - de fleste mennesker kan godt modtage informationer via en anden type sansning end den foretrukne, men ofte bare ikke lige så sikkert og fastholdende, for de fleste gælder, at en vis blanding i modtagesansning fungerer udmærket. Denne modtage-opdeling er et udgangspunkt i den amerikanske arbejdsmodel Neurolingvistisk Programmering (NLP), der betegner disse sanseveje som sansemodaliteter. Skønt undersøgelser har peget på, at flest mennesker synes at være visuelle, vil det at lære og gøre sig nye erkendelser gennem læsning alene ikke være optimalt for eksempel en hel undervisningshold. Via podcasts kan data og materiale til forberedelse og selvstudium gøres auditivt og vil kunne fange flere og variere formidlingsformen. Samtidigt kan podcasts via lydbilleder skabe anderledes refleksion, da man via det hørte uundgåeligt danner forestillings-billeder inde i hovedet, der skaber yderligere omtanke. Også processen med selv at lave en podcast fører typisk til andre typer af refleksioner, end hvis man i stedet havde skrevet en tekst. Podcasts er således et spændende alternativ til tekstbaseret formidling både i forhold til den der lytter, som for den, der producerer.

Ordet "podcast" er en sammentrækning af ordene "pod", der betyder "Personal On Demand" og "broadcasting". Det vil sige, at podcast betyder "personlige udsendelser til afhentning". Typisk er en podcast en digital lydfil, man kan hente til en aflytningsenhed (computer, smartphone, tablet etc.) og høre når man vil og lige så mange gange, som man vil.

En podcast kan godt betragtes som en video uden billedside, hvilket selvfølgelig giver nogle begrænsninger, men bestemt også en masse muligheder. I en podcast stiller man sig for at skabe billeder inde i lytterens hoved og skabe en atmosfære, der gør, at podcastens indhold står meningsfuldt, interessant og tydeligt. Når man fremstiller podcasts fremfor video, kan man fokusere på lyden og det kan i mange tilfælde være fornuftigt, at det tekniske omkring videooptagelser ikke kommer til at fylde og måske dominere fremfor tanker om det faglige og præsentationsmæssige. Samtidigt kan man ofte lettere lave lydoptagelser end billedoptagelser i felten og GDPR-reglernes begrænsninger af fremvisning af optagelser er mindre problematisk.

Podcasts kan være korte, vare få minutter eller flere timer eller måske være på flere afsnit. Alt efter formål og lyst.

Nogle podcasts kan man lytte til som streaming uden download, andre henter man ned som en lydfil. Man kan finde podcasts på DRs eller andre mediers websider, på Spotify, Mofibo, Podimo osv. og via indbyggede apps som Apples Podcast-app. Mange organisationer har også lagt podcasts ud på deres websider - formen er populær! Den er også god i uddannelsessammenhænge til at præsentere viden, praksis, empiri og fortællinger.

Der er nogle beslutninger ift. podcastens form: Skal der være en vært - eller måske flere værter - måske flere værter, der diskuterer? Skal der være gæster/optagelser af interviews, telefoninterviews? Skal det være et egentligt interview eller blot en mere løs samtale? Skal der være flere gæster, der skal diskutere (panel)? Skal der være optagelser "i felten"? Skal elementerne blandes? Skal der slet ikke være præsenterende/styrende værter, men kun lyde, og skal der være klip med forskellige baggrundslyde/cleansounds? Må der være historiefortælling og ligefrem fiktion i podcasten? Ift. det uddannelsesmæssige må man spørge sig selv, hvorledes man sikrer faglighed og hvorledes podcasten skal afspejle fx. et tilsvarende skriftligt afleveringsprodukt i blot en anden form.

På baggrund af form-mæssige overvejelser kan det være godt at fremstille et script eller drejebog - dvs. et manuskript, der fra starten beskriver forløbet og opbygningen i podcasten.

En god opbygning af en podcast kan være ud fra følgende model:
1) En kort stemningsintro med musik, jingle eller en virkelighedsoptagelse som fx. legende børn.
2) En verbal præsentation/anslag af, hvad podcastens tema er, eventuel en dagsorden, præsentation af gæster, situationer o.lign. Måske en slags "problemformulering" med begrundelse af, hvorfor dette tema er vedkommende.
3) Indslag 1 - lidt som en "scene" i en film med en bestemt lokation/bestemte deltagere/overskueligt problemfelt - vælg langsomt tempo og spændingsniveau ift. senere indslag - lav en dynamisk spændings-optrapning igennem podcasten, så fastholdes lytteren endnu bedre.
4) Skiller - en kort lydmæssig overgang til næste indslag, som markerer, at vi nu går til noget nyt. Det er en god idé, at skillerne er lidt forskellige, men dog alligevel kan genkendes som skillere.
5) Indslag 2 - næste indslag, der kan være få eller mange indslag i en podcast.
6) Opsamling, afrunding, konklusion, perspektivering - hvor meget det enkelte af disse elementer skal fylde, må man selv vurdere. For skarpe konklusioner, hvor alt for lytteren føles gennemtygget, kan virke anmasende, det kan være godt at give lytteren mulighed for selv at lade sig fylde af atmosfæren i podcasten og efterfølgende gøre sig sine egne overvejelser. Man kan slutte af med et stemningsoutro svarende til introen.

Der er mange muligheder ift. selv at fremstille en podcast lige fra en fuldt professionel produktion til en simpel "lommeproduktion", hvor man blot anvender en smartphone.
Man har under alle omstændigheder brug for:
1) En god idé og lyst til at fortælle noget videre i podcast-formen.
2) Optageudstyr:
En smartphone eller en tablet er et godt udgangspunkt. En ekstern mikrofon, der tilsluttes USB - måske med stativ (lån eventuelt i Basen, men de koster ikke meget) kan gøre underværker ift. en smartphones indbyggede mikrofon. En mikrofon med et såkaldt popfilter er en let og genial møde af undgå vindsus og p- og b-lydenes "pust". Et headset med mikrofon kan være vældig nyttigt - også til gennemlytning af optagelser. Man kan også købe eller låne egentligt dedikeret optageudstyr, hvilket selvfølgelig giver supergod lydkvalitet - man kan fx. kigge efter Zoom H4N Pro, der har indbyggede redigeringsmuligheder.
På KP kan man booke sig ind i et professionelt podcaststudie på Tagensvej 18 og i et medierum på CC (lokale K2.03).
Optag i øvrigt rigeligt med lyd, så der er noget at klippe i og vælge mellem.

3) En app eller et program til bearbejdning:
En simpel måde at lave en Podcast på er at anvende Powerpoint med speak, hvor man ikke laver grafik og tekst til hvert slide, men taler og hiver lydoptagelser ind over. Dog kan det være sjovere og give bedre resultater at lave en egentlig podcast:
Man vil formodentlig få brug for at klippe og bytte rundt på sine lydoptagelser, lægge lydeffekter og musik ind over lydklip, justere lydstyrke osv. Det gratis program Audacity (www.audacityteam.org) er godt og let at gå til, man kan endda optage direkte i programmet. På KP er det muligt at få adgang til enkelte betalingsprogrammer, hvor man kan lydredigere: WeVideo og Hindenburg. Mere prof er det selvfølgelig med egentlige lydbænke som Rodecaster, der er som nævnt andetsteds mulighed for på KP at få adgang til mere professionelt udstyr.

Musik (eller downloadede lydeffekter) kan være copyright-belagt. Hvis du vil tilføje musik til din podcast, kan du se på tjenester, der leverer royaltyfri musik og effekter som Pacdv (der kan anvendes helt gratis og uden tilmelding: https://freemusicarchive.org/home), YouTubes Lydbibliotek (også frit: https://studio.youtube.com/channel/UCmlzaD6k6jMk2edIBfF6EsQ/music) og dem som enten kræver betaling og/eller medlemskab: Freemusicarchive, Soundeffects, Soundstripe, Depositphotos og Epidemicsound.

4) Et sted at lægge sin podcast ud:
Man kan sende sin podcast til sine modtagere som en lydfil eller uploade den på nettet. Ift. uddannelse vil man typisk uploade på stedets interne netværk - på KP på video/kp.dk, men Podcasts fylder ift. videoer ikke meget, så man kan sagtens dele på fx. ItsLearning. Man kan også uploade podcast på video-streamingsteder som YouTube (altså blot uden video). Der findes egentlige podcast-steder på nettet som Stitcher, Amazon Music, Google, Podbean eller Buzzsprout og også Spotify.

Man kan blive (endnu) klogere på podcasts ved at læse Podcastbogen, Forlaget AJour, 2019 af Dorte Palle & Tor Arnbjørn.

 

 

Håndbog i naturpædagogik:

Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,

2. udgave, 2006.