Månedens naturaktivitet:
Vinterens dyrespor

Dyr klarer sig på forskellig vis gennem vinterens kulde, fødemangel og begrænsninger i tilgængeligt vand:

Nogle trækker bort - især insektædende fugle er kendte for at forlade vores kølige breddegrader og trække hen hvor der er insekter året rundt. Nogle bliver og skifter kost - solsorten er et godt eksempel: Om sommeren lever den af kød og opfostrer sine unger på regnorme, snegle og insekter, men om vinteren sætter den tempoet ned og lever af bær. Andre dyr sørger for at indsamle mad fra den periode, hvor der er overflod og gemmer det i forråd - fx. laver mus meget store forråd begravet i en hule. Nogle dyr går i dvale og tager ikke føde til sig igennem vinteren. Dyrelivet virker mere usynligt i vintermånederne - det er vigtigt at spare på energien, når den tilgængelige fødemængde er så lille.

Selv om der er mange dyr, man ikke ser om vinteren, er de der, og deres efterladenskaber røber, at de har været der. Det er en spændende vinteraktivitet at gå på jagt efter dyrespor i skov og krat og lave et naturværksted inden for i varmen med fundene:

* Fodaftryk: Finder man et fodaftryk i jord, kan man lave en gipsafstøbning af det. Man laver en ramme af karton eller en tilklippet plasticurtepotte, som man sætter ned over sporet og gerne presser lidt ned i jorden, hvis det er muligt. Man hælder så gipspulver i et plasticbæger med vand, så pulveret næsten når op og rammer vandoverfladen og så rører man godt rundt. Gipsen hældes ned i rammen og efter 20 minutter er det størknet og aftrykket kan forsigtigt tages op vha. en kniv. Man har nu fået et negativt aftryk af sporet - hvis man vil have et positivt, kan man lave et aftryk oven i af ler eller mere gips. Smør olie eller vaseline på overfladen af negativet for at sikre, at de kan skilles ad. Man kan også bruge paraffin eller endog stearin til at lave et aftryk - man kan endog lave et spor-stearinlys! I sne kan man ikke bruge gips (sneen vil smelte, da den kemiske proces hvor gipsen størkner afgiver varmer) og man må derfor hellere affotografere aftrykket. De indsamlede spor kan males, så de fremstår tydeligere. En sporsamling er spændende og flot og giver et imponerende og direkte indtryk af et dyreliv, som man ellers ikke ser.

Spor i mudder efter kronhjort

* Uglegylp: Uglegylp er de ufordøjelige rester, som ugler gylper op. Andre fugle gylper også fx. mange rovfugle, råger og måger. Ved at undersøge gylpet, kan man finde ud af, hvad fulglen har spist. Det fer en god idé at lægge gylpen i noget vand først, da man derved lettere kan skille den ad og kigge på knoglerne som fortrinsvist stammer fra mus. Man kan eventuelt lægge disse i en lille skål med en tynd opløsning med brintoverilte, hvorved man får bleget og desinficeret knoglerne, så man eksempelvis kan lime dem op på karton efterfølgende til en udstilling med små sedler til forklaringer og måske fotos på. Måske kan man samle en hel mus...!

* Skrab: Hjorte efterlader træer med barken skrabet af ved en såkaldt fejning. På den måde får de fjernet den hud, som sidder uden på geviret, mens det stadig vokser. Samtidig markerer de deres vinterterritorium overfor artsfæller.

* Barkflæsninger: Bark kan også være fjernet fordi den simpelthen er blevet spist. Både hjorte, mus, harer og egern kan i kolde vintre finde på at spise af især unge træers bark. Nogle steder hegner man nyplantninger inde for at hindre, at der bliver ædt så meget af dem, at træerne dør. Typisk ser barkflæsninger mere dramatiske ud end skrab.

Gnav af knopper: Dyrene om vinteren kan være meget hårde ved træernes knopper. I knopperne ligger vækstpunkter og blade klar til forårets vækst, der er gemt ganske meget næring i knopperne, så det er ikke underligt, at dyr foranlediges til at gnaske i dem. Harer har meget skarpe fortænder og når de har bidt toppen af små løvtræer og nåletræer, ser det ud, som om de er skåret skråt af med en skarp lommekniv. Hjorte rusker i modsætning hertil knopperne af.

* Ædespor: Typisk kan man især i nåleskove finde ædespor i form af kogler, nødder etc. Det er ikke svært at bestemme, hvilke dyr, der har haft fat i en kogle, for de behandler den meget forskelligt. Egern bider og flår frøene af koglen, mens den holder fast med poterne, så koglen får et lidt flænset udseende og der vil være en uberørt ende, hvor egernet har holdt fast. Nogle egern er "højrepotede" og holder koglernes topende til højre, mens de æder, mens andre er "venstrepotede". Man kan selv se det, idet skærefladen er skarpt afbidt på den del af kogleskællet, der vendte nedad mens egernet gnavede af koglen. Mus gnaver frøene af og koglen får et tæt afbidt udseende. Spætter og andre fugle hakker frøene ud af koglen med deres næb og koglen får derfor "sjusket", forhakket udseende. Ofte har spætten et "spætteværksted", hvor fuglen har fundet en revne i fx. et træ, som den har kunnet kile kogler fast i, før den har bearbejdet dem. Under et "spætteværksted" ligger bunker af kogler.

Egernet har taget for sig af retterne...

* Ådsler: Rester af døde dyr, som er blevet ofre for rovdyr, kan man også finde. Typisk er alle letfordøjelige dele som muskler og organer spist, mens skelet, fjer/pels ligger tilbage. Rovfugle river fjerene af, når de æder en fugl, og lader næbbet lægge tilbage, mens ræve gnaver fjerene af og æder hele hovedet på byttet. Fjer på byttedyr, som er ædt af rovfugle vil derfor være hele, mens de vil være gnavet og flænset mere, når ræven har været på spil.

* Veksler: Veksler er dyrestier; veje, dyrene går gennem et område på og markerer overfor andre dyr ved. Hjortes veksler kan tydeligt ses i skovbunden og i vegetationen omkring. Harers veksler ses typisk som render i græsset ud mod markområder.

* Reder og bo: Hvis man er heldig, kan man finde en brugt fuglerede, hvor man måske vil kunne se, at fuglen af lunet den vha. dun og måske rester af tekstiler. Man kan også finde (og indsamle om man vil) forladte "huse" fra andre dyr fx. egernets rede, hvepsebo etc.

* Lort: "Gæt en lort..." Man kan bestemme dyr på deres ekskrementer. Som en tommelfingerregel lægger planteædere mange små og runde lorte, mens kødædere laver aflange. Som regel vil de ekskrementer, man finder, være tørre og uden lugt, så man kan godt lave en lortesamling hjemme! Brug en bog om dyrespor til at bestemme, fra hvilke dyr de stammer, men prøve først at gætte selv. Ekskrementer fortæller også meget om hvad dyr spiser, for der er ofte ufordøjelige rester af føden tilbage i lorten.

* Skud: Små opkastede bunker af jord fra et lille hul i skuddet. Kendes fra muldvarpe og mosegrise. Skuddene er jord fra deres gravning af gange, som de skubber op på jordoverfladen i små bunker. Muldvarpe laver mere regelmæssige og pyramideformede skud end mosegrise.

Du kan få mange flere forslag til aktiviteter i januar i "håndbog i naturpædagogik"!

- månedens naturaktivitet - januar

Månedens naturaktivitet:
Vinterens dyrespor

Håndbog i naturpædagogik:

- månedens naturaktivitet - januar

Månedens naturaktivitet: Vinterens dyrespor

Håndbog i naturpædagogik:

Månedens naturaktivitet:
Vinterens dyrespor