Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!

 

 

Månedens naturhistorie:
Stjernehistorien

 

Naturen byder på historier nede i det små og oppe i allerstørste skala. Himlen er også en del af naturen og her midt i den mørke tid, er himlen særlig mørk og stjernerne derfor særligt tydelige. Man behøver på denne tid af året ikke vente med at se på stjerner til de små timer: Natten kommer tidligt, det bliver mørkt lang tid inden sengetid!

Går man ud en stjerneklar nat i januar, vil der som regel være frost, så tag godt med tøj på. Find et sted uden for meget lysforurening - dvs. gerne så langt som muligt fra gadebelysning og billygter. En håndkikkert mangedobler antal af himmelobjekter, man kan finde. Et stjernekort og måske et kompas er heller ikke dårligt, så man kan finde rundt på himlen - kortet herunder viser himlen d. 15. januar kl. 19. Der er mange forskellige hjælpemuligheder til at finde rundt blandt stjernerne på nettet, kig fx. her på sitet under menupunktet "Links til naturwebsider" og find "Astronomi". Der findes også mange apps til smartphones og tables, som bruger enhedens indbyggede gps til at finde objekterne (se fx. for Android her, for IOS her eller for Windows-phones her).

Brug en svag, rød lygte, når du kigger på kortet eller skal lyse rundt for ikke at ødelægge dit nattesyn.


(klik på kortet for at se det i stor udgave til fx. udprintning)

Det er vældigt hyggeligt at stå der sammen og kigge på himlen. Hurtigt finder man mange forskellige stjernebilleder og hvad er så mere oplagt end at fortælle en historie om dem. Stjernehistorier er der til næsten alle vores stjernebilleder og de handler på deres egen sjove måde om menneskers forhold til hinanden, til religionen (de græske guder) og til naturen.

Karlsvognen er et stjernebillede, alle kender. Det kan ses hele året på vore breddegrader. De syv stjerner er imidlertid en del af et endnu større stjernebillede, Store Bjørn, som har en meget smuk, græsk tragedie som udgangspunkt:

I det gamle Grækenland var Artemis gudinde for naturen og for de vilde dyr. Hun var den evigt kyske, som ikke ville vide af mænd. Artemis havde en flok unge piger som sit følge, hun kaldte dem for sine nymfer, og de måtte alle sværge at forblive jomfruer ligesom gudinden. Over alt fulgte nymfe-flokken gudinden og stod til rådighed med alskens hjælp.

Kallisto var en ung smuk pige, der opnåede den store ære at blive optaget i nymfe-flokken. Hun sværgede sin jomfrudom, som gudinden krævede, og opførte sig i det hele taget ganske eksemplarisk, og allerede efter et års tid var hun blevet en af Artemis' yndlinge. Imidlertid forelskede selveste overguden Zeus sig i hende. Zeus kunne slet ikke lade den unge pige være, så han omskabte sig til et dyr, drog ned på jorden og forførte hende en mørk nat. Så fór han atter til himmels op til gudernes bolig på Olympen. Hverken Artemis eller nogen i nymfe-flokken havde heldigvis opdaget noget, men som dagene gik, viste der sig en svag, men aldeles uheldsvanger bule på Kallistos mave. En dag var nymferne i bad og stor var forfærdelsen, da det således nu var blevet alt var tydeligt, at Kallisto rent faktisk var højgravid.

Artemis' vrede var frygtelig: Da Kallisto fødte sønnen Arkas, blev han straks givet bort i pleje og Artemis jagede Kallisto ud i den store, vilde skov, hvor hun forvandlede hende til en bjørn. Kallisto kunne nu flakke rundt i skovene som en vild, lådden bamse, men med sin menneskeforstand i behold.

Efter mange års forløb så hun tilfældigt i en lysning i skoven en ung mand, der var i færd med at klargøre sit jagtudstyr og hun genkendte ham straks som sin søn. Glad løb hun ham i møde med udbredte arme. Den unge mand, der så en kæmpe bjørn komme hen mod sig i fuld fart, blev rædselsslagen, hævede sin jagtdolk og stødte den i brystet på bjørnen, der styrtede om ved hans fødder - død, dræbt af sin egen søn! Imidlertid brød Zeus nu ind (rimeligt nok, for han var jo også om nogen årsag til misséren) og rykkede dem begge op på det fornemste sted til evigt liv på himlen, ganske tæt ved nordpolen - hér kan man således stadig se den Store Bjørn og sønnen - Bjørnevogteren (Bootes).

Hvis du vil have flere historier og facts om stjernebillederne, så se her!

Håndbog i naturpædagogik:

Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2. udgave, 2006.