Månedens fantastiske plante...

Er månedens plante overhovedet en plante? Det kan diskuteres, men rent faktisk er laver eller lichener, som de også kaldes, en dobbeltorganisme bestående af både svamp og alge. Man kan finde laver året rundt - også her i den kolde januar. Laver kan have mange forskellige former og farver og er virkelig en spændende, og for mange ret ukendt, organisme at se nærmere på - så lad os det.

Pigget bægerlav

Algerne ligger i laver så at sige inde i svampe, som på den måde give husrum og beskyttelse mod frost og udtørring. Det ville pga. udtørring være umuligt for algerne at leve frit, uden svampen. Algerne laver sukker via fotosyntesen og forsyner svampen med dette, svampe kan ikke selv lave fotosyntese og er derfor afhængige af energi tilført udefra. Både svampen og algen får altså noget ud af samlivet - et sådan økologisk fænomen kaldes for symbiose (græsk for sam-liv).

Laverne får ikke næring fra det substrat de vokser på. Derfor kan de vokse på sten, bark, sandklitter og andre steder. Det er netop fra ekstreme miljøer, laverne er mest kendte f.eks. fra arktiske og alpine miljøer, heder eller sten. I en gammel skov kan der være mange forskellige levesteder. Mange laver vil kun vokse på et bestemt slags træ. Nogle laver er tilpasset livet i bunden af en revne i barken af et gammelt egetræ, mens andre laver er tilpasset livet på en kvist.

Laver er opbygget af thallus, som kan bestå af blad- eller grenlignende forgreninger, der kaldes "lober". Thallus er oftest sammensat af flere lag, hvor der er øverst er et tæt svampelag, overbarken, der beskytter det underliggende lag af alger, men dog tillader gennemtrængning af lys. Inderst findes marven , der består af løsere svampestrenge (hyfer), og nederst er der et lag underbark, hvor såkaldte haptere eller rhiziner hæfter thallus fast til det underlag laven vokser på.

Næsten alle laver er opbygget med disse lag og kan opdeles i tre vækstformer: De busk-, de blad- og de skorpeformede. De buskformede er kun i kontakt med underlaget ét sted, og danner et busket hængende eller oprejst thallus. De bladformede er tættere tilknyttet underlaget, men har dog bladformede udvækster, der kan fjerner sig lidt fra substratet. De skorpeformede laver er tæt tilknyttet underlaget, og normalt må man tage lidt af substratet med, hvis man vil indsamle laven.

Almindelig kvistlav

Da der er tale om en dobbeltorganisme, må svampedelen og algedelen formere sig hver for sig og så finde sammen. Det er kun svampens sporer, der spredes. Kønnet formering foregår for svampens vedkommende ved dannelse af sporer i nogle frugtlegemer på lavens overside. Sporerne flyver bort med vinden og hvis de lander et egnet sted vil de spire og danner en måtte af svampestrenge. Det er kritisk for svampepartneren at finde en algepartner for at danne et thallus, da den ikke selv er i stand til at skaffe sig næring. Algernes formering er undertrykt, mens de lever i symbiose, men alger kan spredes sammen med svampens sporer, men der er altså her tale om en ukønnet formering i form af blot celledelinger. Svampene benytter næsten uden undtagelse den samme algeart, men for nye svampestrenge kan den rette algeart være svær at finde, dog er der en løsning: Svampene hugger simpelt hen alger fra hinanden!

Laver får deres vand og gødningsstoffer fra luften. I tørre perioder tørrer de ud og bliver inaktive, men både svamp og alge kommer til live igen i fugtigt vejr. At laverne får alt de behøver fra den atmosfæriske luft betyder, at de er meget følsomme overfor luftforurening og laver har derfor været brugt til biologisk monitering af luftforurening - de lavarter, der vokser et bestemt sted, er altså en indikation på luftforureningen i det pågældende område.

På oversiden af væggelavens thallus (se foto herunder) ligger et tyndt lag af orangefarvede krystaller, et såkaldt lichenstof. Næsten alle laver indeholder et eller flere lichenstoffer som dannes af svampen og bliver aflejret som krystaller på barken eller i marven. Nogle fungerer som lysfiltre, som laven ikke skades af for kraftigt sollys, mens andre har en antibiotisk effekt.

Almindelig væggelav

Der findes mange forskellige arter af lichener (over 900 arter i Danmark) og de kan være svære at bestemme. Nogle er meget sjældne, mens andre er uhyre almindelige. Fælles for de fleste arter er, at det kræver specialister at bestemme dem - ofte med assistance af mikroskoper og farvestoffer. Men nogle laver er så almindelige, at vi møder dem igen og igen, bl.a. de, der er fotos af på denne side.

Laver kan blive meget gamle, man kender eksempler på laver, der er mere end 10.000 år gamle, så måske har dele af de samme individer, vi finder i dag, været brugt i forskellige sammenhænge af vores forfædre for mange år siden. I hvert fald har mennesket brugt laver gennem tiden til mange forskellige formål. I middelalderen var et af de kostbareste medikamenter muscus ex cranio humon - en lav, der havde vokset på menneskekranier. Den skulle kurere en række dårligdomme, hvis kraniet stammede fra forbrydere, der var blevet hængt eller halshugget! Væggelav er blevet brugt mod gulsot - nok pga. dens gule farve , men dette er nu bare overtro. Imidlertid har flere lavers lichenstof vist sig at have en dokumenteret antibiotisk virkning. Laver er også blevet brugt til garnfarvning og deres indholdsstoffer til parfume. I vor tid kender vi mest brugen af særligt stjerne-rensdyrlav til puder på gravsteder og i juledekorationer. Stjerne-rensdyrlav er sjælden i Danmark og importeres fra Finland, men mange bruger dog også her til lands at indsamle helt almindelige, danske lavarter og bygge dem ind i dekorationer.

Rensdyrlav

- Månedens plante

Månedens fantastiske plante...

Håndbog i naturpædagogik: