Erantis

Pludselig dukker de op og giver os de allerførste tegn på forårets komme: Erantisserne. Deres gule hoveder melder forår trods februars kulde - her ses de smukt pudret af snefnuggenes krystaller.

Erantisserne skubber sig op gennem sneen, og når de vokser op, producerer de en smule varme, som kan hjælpe yderligere ved at smelte lidt is og sne. Skinner solen lavt og skarpt en ellers kold vinterdag, folder de fine, gule kronblade sig helt ud.

Erantis er en lille knoldplante med grønne kransstillede blade og i løbet af februar kan de komme til at danne et helt tæppe i bunden af mange haver og i visse skove, hvor de fra haver har spredt sig til. De tager ikke skade af sne og frost og blomstrer selv om Kong Vinter stadig har godt fat, sandsynligvis er deres rytme bestemt af den voksende dagslængde. Erantis er ikke en dansk plante, men er resultatet er en succesfuld eksport sydfra for godt 400 år siden. I naturen vokser en enkelt erantisart vildt i Europa (i Frankrig, Italien og på Balkan). Her vokser de i bunden af bjergskove. I Østtyrkiet, Irak og Afghanistan vokser en anden erantisart, som minder meget om den europæiske. I erantissens hjemegn er der rigeligt med vand i foråret, når sneen smelter, men landskabet tørrer hurtigt ud, så derfor drejer det sig om hurtigt at blomstrer, inden tørken kommer, idet blomstring kræver meget vand. Denne tidlige og hurtige blomstring er genetisk indbygget i erantissen, som også hos os er en af de tidligst blomstrende planter overhovedet.

På nogle af de øverste snefnug på billedet anes fine krystal-strukturer. Snefnug består af mange snekrystaller, der er bundet løst sammen. Snekrystaller dannes, når vanddamp krystalliserer sig omkring små støvpartikler oppe i skyerne. Snekrystaller er til at begynde med simple sekskantede prismer. Den del af overfladen, der stikker længst frem i luften, vokser hurtigere end resten af krystallet og derfor får snekrystaller arme i hjørnerne. Når armene bliver lange nok, bliver de ustabile, og der opstår sidegrene. Det hævdes, at ikke to snefnug er ens, hvilket egentlig godt kan passe, da mulighederne er så uendelige for forskellige former. Kun de øverste snefnug i snelaget på billedet har en krystal-struktur, for den bliver meget let ødelagt ved pres og smeltning. Man kan læse mere om snekrystaller og se meget smukke fotos af samme på SnowCrystals Home og Wilson Bentley Snowflakes. Med en lup og en afkølet glasplade hvor man fanger snefnug på, kan man selv se nærmere på disse smukke krystaller.

Fotoet er taget med digitalt kamera i min have i februar 2004.

- månedens foto - februar

Erantis

Håndbog i naturpædagogik: