- månedens naturaktivitet - martsMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Træer er fantastiske organismer. De bliver høje og store - nogle enorme (det største er et californisk rødtræ på ca. 100 meter!) -og mange lever betydeligt længere tid end alle andre dyr og planter, ja...nogle har ligefrem stået i tusinder af år (det ældste omkring 2.600 år!). Hvis træer kunne fortælle...
Det er sjovt på træernes opbygning, se hvordan disse kæmpe planter kan blive så store og hvordan vi mennesker har forstået at udnytte den vigtige naturressource ved er. Ved er træernes tømmer; disse døde dele af træet udgør langt størstedelen af træets vægt. Faktisk er et træ kun levende relativt få steder: Lige inde under barken og i det yderste af rødder samt i vækstknopperne i løvtoppen, hvor bladene sidder. Træer vokser i hele deres levetid både i højden og i tykkelsen, det sidstnævnte, som kaldes sekundær vækst, gør andre planter ikke.
Træernes lange stammer gør planten i stand til at hæve sine blade højt op i lyset, men for at dette kan lave sig gøre, kræver det en speciel kraftig og robust struktur af veddet.
Prøv at se lidt på et træs opbygning. Gå ud i skoven og find nogle stammeskiver eller skiver fra store grene, som er blevet fældet for nylig: Yderst på stammen sidder barken - yderst med yderbarken, som består af et korklag, som slides af ligesom vi slider de yderste død hudceller af. Barken beskytter træet udadtil. Nogle træer laver meget kraftig bark (fx. den sydeuropæiske korkeg), andre laver tynd bark (på birketræet ses de hvide fiberlag under barken tydeligt). Under yderbarken sidder inderbarken med fibre og bast og på indersiden af dette sivævet. Sivævet er lange, afstivede celler, gennem hvilke næringsstoffer transporteres oppe fra bladene nedad i træet til de levende celler i stamme og rødder. Sivæv er et tyndt lag og er usynligt uden mikroskop.
Lige under sivævet sidder tykkelses-vækstlaget rundt under hele træets overflade. Vækstlaget, som botanikerne kaldet kambiet, danner udadtil sivævet og barken og indadtil vedcellerne, som sørger for transprot af vandet fra rødderne til stamme og krone. Vedcellerne er meget større og kraftigere end sicellerne, de har vægge, der er så stive, at de kan modstå trykket i stammen i både længde- og tværretningen.
Træet laver et lag nye vedceller om foråret og et nyt lag om efteråret. Vedcellerne fra foråret kaldes vårved og er større og mere tyndvæggede (så der kan hurtigt transporteres en masse vand igennem om foråret, hvor væksten er hurtig), mens vedcellerne fra efteråret kaldes høstved og er mere mere tykvægget. Derved opstår i tværsnittet af en stamme et mønster af ringe - årringene - hvor der ses lyse områder (vårved) skiftevis med mørke ringområder (høstved). Et års ring består altså således af en mørk ring og en lys ring og på denne måde kan træets alder tælles. Man kan save sig et længdesnit af en stor gren og prøve at se, hvordan årringene ser ud i et sådant snit. Prøv at tælle årringe i forskellige fældede træstammer eller på træstubbe; tag en æske knappenåle med og markér særlige år så som fødselsdage, historiske begivenheder osv. det giver et konkret, imponerende indtryk af hvad disse fantastiske planter har "oplevet".
Årringene kan bruges til at fortælle om, hvordan klimaet har været det pågældende år. Har det for eksempel været meget koldt, vil årringene være tyndere end ellers. Som et kuriosum kan fortælles, at årringe kun ses i træer fra klimater, hvor der er en kraftig årstidsskiften - således kan man almindeligvis ikke tælle årringe på tropiske træer, som vokser lige meget året rundt.
De gamle vedceller i stammens midte er døde, og de kan hos forskellige træarter være fyldt med forskellige stoffer fx. harpiks, som giver stammens kerne en anden farve og hårdhed end det perifere ved, der kaldes splintved, fordi det lettere splintrer. Prøv med en dolk at se, om I kan mærke forskel på kerneved og splintved. Veddets forskellige hårdhed, tæthed og indhold af forskellige stoffer gør, at ved fra forskellige træer har forskellige egenskaber med hensyn til hvor let det er at bearbejde, hvor stærkt det er, hvor elastisk det er, hvor holdbart det er og hvor høj brændværdi det har. Afprøv egenskaberne med forskelligt træ - forskellene er tydelige! Du kan læse mere om brændværdi og de forskellige træarters brugbarhed som brænde i "håndbog i naturpædagogik". I kan også synge en sang om det - se denne gamle spejdersang!
På billedet ovenover ses et længdesnit af et stammestykke, hvor der vokser en gren ud. Grene danner et lille "sidekræmmerhus" på stammen og derved opstår en knast. Denne knast kan ses i træet selv om grenen for længst er blevet skygget bort og er faldet af, men når grenen er død, er knasten ikke vokset sammen med stammens ved og knasten sidder løst og falder ud, når man skærer i træet. Prøv at se efter knaster i forskelligt træ I finder i skoven - kan man se, hvordan grene voksede ud - og prøv at se efter knaster i tømmer, i møbler af træ o.lign. Knaster er hårdere (man kan sige, at det er områder af kerneved i splintved) og kan give problemer ved brugen af veddet.
Træet indbyder til talrige, sjove aktiviteter. Her i det tidligere forår, er bladene endnu ikke sprunget ud, men der er alligevel masser af sjove aktivitetsmuligheder med træ lige fra at indsamle frø fra træer og forsøge at få dem til at spire indendørs, lave lege som "følekasse-gæt et træ", lave samlinger, fremdrivninger, snitte i ved mm.
Prøv at lave en samling af skovens træer, træer fra jeres lokalområde, parkens træer eller lignende. Når der kommer blade, kan disse presses og sættes ind i samling, men nu inden bladene er kommet til kan man indsamle småkviste, knopper, frugter fra året før, fotografier, tegninger af træets form, barkstykker og indsamle barkaftryk. Barkaftryk kan laves simpelt ved at holde et stykke karton op mod træets stamme og gnubbe med et stykke fedtfarve, barken særlige karakter og mønster vil så blive tegnet ned. Man kan også lave en afstøbning af barekn, hvor man først pensler et stykke bark med madolie og derefter presser modellervoks ind mod barken, senere placeres voks-aftrykket i en kasse med sand, så træets runding kan formes og enderne stoppes til og gips hældes så i, så man får et varigt positivt aftryk af barken. Denne kan males og hænges op - det er flot og lærerigt.
Træer uden blade kan bestemmes ud fra placeringen og formen af knopperne - bl.a. findes en glimrende nøgle i Maarup, L.Z. & M.L. Hansen: Nu skal vi ud... Årets gang i naturen, Geografforlaget, 1998. Kviste fra træer højere end 10 meter må man godt klippe af og tage med hjem. Her kan man prøve at se, om man kan drive dem frem til løvspring før tid ved at sætte kvistene i en vase med vand. Så kan man jo også se på bladene, om man bestemte træerne rigtigt på knopperne. Ikke alle træarter kan drives frem for tidligt (og lige tidligt), det kræver, at deres hormonale "lås" er slået fra - det kan du læse mere om i "håndbog i naturpædagogik".
Der er en anden måde end at tælle årringe, hvorved man kan bestemme et træs alder - så kan man undgå at fælde træet for at se hvor gammelt det er. På et grantræ kan alderen bestemmes ud fra, at granen hvert år sætter en ny grenkrans. På små grantræer (dvs. som juletræer) forsvinder grenkransene fra de første 2 år, men resten af årene bliver de siddende. Tæl derfor grenkransene – og læg to til – så har du grantræets alder. På de store grantræer – fx. rødgraner der dyrkes til tømmer – forsvinder grenkransene fra de første 4 år. Tæl derfor grenkransene – og læg fire til – så har du alderen. Også alderen på de enkelte grene kan bestemmes, så man fx. kan se, hvor længe nåle egentlig blive siddende, før de mistes (7 år kan jeg røbe...): I kan tælle hvor gamle grangrene er ved at tælle antallet af skud på en gren. Hvis I tæller side-skuddene fra spidsen af grenen til stammen og fortsætter med at tælle grenkranse ned ad stammen, så har I træets alder når I når jorden – og lægger 4 til.
På et bøgetræ kan man beregne træets alder ved at måle omkredsen af stammen i 1,5 meters højde; bøgetræets fortykkelsesvækst er nemlig direkte proportional med alderen. Jeg har lavet en simpel regnearksskabelon, hvor man ved at indsætte omkredsmål og højde kan få beregnet volumen, vægt, alder og anslået tømmer-pris - du finder skabelonen til download her! At bestemme højden på et træ er i sig selv sjovt, man kan få hjælp i "håndbog i naturpædagogik" - den letteste måde er at stille en person under træet og på afstand vha. en kæp måle, hvor man gange træet er højere end personen og så gange op med personens kendte højde. Man kan prøve at se, hvor præcis en aldersberegning er, ved at finde en fældet stamme og lave beregningen på - så kan man nemlig både måle og tælle årringe.
At snitte i træ er vældig hyggeligt og så
kan man fremstille ganske imponerende ting, hvad enten man vil lave en
smørkniv, en paletkniv, en hyldefløjte, et fantasidyr eller noget helt femte
- kun fantasien sætter grænser. Når man skal snitte skal man bruge frisk ved
og en skarp dolk, men så kan alle også være med helt ned fra fireårsalderen,
det kræver bare gode, visuelle instruktioner, som man kan læse om i bogen.
Ved fra forskellige træarter har som tidligere nævnt forskellige egenskaber og nogle træarter er bedre at snitte i end andre, det er godt at sætte sig lidt ind i, men vores almindeligste skovtræ, bøgen, er heldigvis en af gode snittetræer, om end lidt hårdere end flere andre arter. Ud over snitteriet - eller måske i forlængelse heraf - kan ved og grene bruges til byggematerialer til megen leg, til flitsbuer, sværd, fiskestænger, vandrestokke osv. osv.
Du kan få mange flere forslag til aktiviteter i marts i "håndbog i naturpædagogik"!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.