- Månedens dyrMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Jeg holder meget af vandlopper...
Vandlopper var de dyr, jeg for efterhånden mange år siden valgte at beskæftige mig med i mit speciale på biologistudiet og de viste sig hurtigt, at være mere fantastiske dyr, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. De færreste har vel et forhold til vandlopper, men faktisk er vandlopper de mest almindelige flercellede organsimer på vores klode og jeg synes, denne spændende dyregruppe fortjener at komme i fokus som denne måneds spændende dyr!
Vandlopper er små krebsdyr, der altid lever i vand - enten i ferskvand eller saltvand. Gruppens videnskabelige navn er Copepoder, som på latin betyder åre-fødder. Navnet kommer af, at dyret svømmer vha. heftige bevægelser med sine 5 par ben. Kigger man ned i en vandprøve, ser man ofte vandlopper som "små kommaer", der bevæger sig i ryk. De kantede svømmebevægelser gør det måske svært for rovdyr at fange vandlopper - prøv bare selv med en ske. Men det er nu alt andet lige nemt at fange vandlopper: Brug blot et plankton-net, som du stryger lige under vandoverfladen sidst på dagen, så fanger du helt sikkert en masse. Mange akvarie-ejere bruger vandlopper til fiskefoder, men prøv også at kigge nærmere på dem - de er virkelig fantastiske!
Man regner med, at der er mere end 12.000 arter i alt. De fleste lever fritsvømmende i vand som en del af planktonet - dvs. de dyr og planter, der er så små, at de i høj grad flyder rundt med vandstrømme, men nogle lever helt anderledes: Fastsiddende på bunden eller som parasitter uden på eller inden i andre dyr. I denne fortælling her, beskæftiger jeg mig med de helt almindelige danske, fritsvømmende, hav-arter, som jeg selv har så fornøjeligt arbejdet med, nemlig arterne Centropages hamatus, Centropages typicus og Temora longicornis - de har ikke nogen danske navne, nok fordi de ikke er så almindelig kendt. De er mellem 0,7 og 1,3 mm. lange som voksne (hunnerne er lidt større end hannerne) og er altså så små, at hvis man skal se nærmere på den, må man bruge mikroskop eller stereolup, men dog så store, at man godt kan se dem med det blotte øje.
Vandlopper har som alle andre krebsdyr et hårdt, ydre skelet. Forrest er placeret et par lange antenner med sanseceller. De mange munddele skaber en konstant strøm; hvis dyret sanser (vha. smagsceller på munddele og antenner), at der er noget spiseligt, lukker den de små kæber (maxiller) op og vha. små, tætte børster på disse fanges maden. Man troede tidligere, at vandlopper filtrerede vandet mere eller mindre passivt, men man ved nu, at maden, som består af alge-celler eller ciliater, rent faktisk fanges aktivt vha. processen beskrevet ovenfor.
Mine forsøg viste, at vandlopper foretrækker alger, som er ret præcis 10 gange mindre end vandloppernes egen kropslængde. Dette synes i øvrigt at være et generelt princip i havets fødekæder - at man spiser noget, der er 10 % af ens egen størrelse. Vandlopper foretager som meget andet dyreplankton vandringer i løbet af døgnet: De svømmer op mod vandoverfladen, når det begynder at blive mørkt. Deroppe er koncentrationen af føde-alger høj, men risikoen for at blive ædt af fisk er også meget højere end dybere nede. Når det er mørkt, har rovfiskene imidlertid svært ved at se vandlopperne, så derfor er vandlopperne meget bedre beskyttet ved kun at søge op i mørke. I øvrigt er vandlopperne imponerende hurtige til at svømme op - og om morgenen ned - igennem vandsøjlen: I nogle tilfælde kan de migrere med 90 meter i timen, hvilket svarer til 45.000 gange deres egen størrelse. For mig vil det svare til, at jeg skulle kunne svømme opad med 81 km/t!
Vandlopper er særkønnede og formere sig udelukkende sexualt i modsætning til fx. dafnier. Der er ikke nær så mange hanner som hunner - årsagen er formodentlig, at hannerne har en stærk overdødelighed som følge af, at de i deres konstante jagt efter at finde hunner at parre sig med, lettere bliver ædt af rovdyr, når de farer rundt. Når vandlopper parrer sig sker det ved, at hannen placere en pakke med sæd (en spermatofor) ved hunnens kønsindgang. Sædcellerne svømmer ind i hunnen og efter et par dage, danner hun to ægsække, der tydeligt kan ses hængende ned fra siden af næsten alle hunnerne. Efter få dage klækker æggene og ægsækkene kastes. Små naupliuslarver svømmer bort og giver sig til at æde sig større. Pga. det hårde ydre skelet, kan larven kun vokse ved at skifte hun - dette sker 6 gange, den sidste larveform kaldes copepodidlarven, den ligner i modsætning til naupliuslarverne den voksne vandloppe meget.
Vandlopper er små og der er enorme mængder af dem i havet, alligevel dog ikke så mange som endnu mindre organismer: Hvis du på en svømmetur kommer til at indtage en mundfuld vand, vil du sluge to vandlopper, 20 hjuldyr eller andre meget små dyr, 20.000 flagellater, 200.000 alger, 20 milioner bakteriaer og 200 millioner vira - værs'go at synk! Man lægger måske mærke til, at også når det gælder antallet af dyr i havet, er det eksponentielt stigende med 10-gange med mindre størrelse og matcher således den tidligere n ævnte fødestørrelse.
Vandlopperne er meget vigtige i havenes økologiske kredsløb (og det var sådan set også derfor, jeg arbejdede med dem). De udgør hovedfødekilden for stort set alle kommercielle fiskearter og mange andre dyr i havet er aldeles afhængige af vandlopper som fødekilde. Derudover spiller vandlopper en betydningsfuld rolle i omsætningen af næringsstoffer i havet og betragtes som transportører af energi og stof fra havets laverestående organismer og planter til de større dyr.
Der har været bekymring for, at vandlopper når de spiser små alger, også vil spise små stykker af placticaffald, kaldes mikroplast og føre plastic videre i fødekæden, når vandlopperne ædes af fisk, hvor det pga. de store mængder af vandlopper, mange fisk æder, ville opkoncentreres. Heldigvis viser det sig, at vandlopper er i stand til på kræsen vis af undgå at æde mikroplast (l æs mere om undersøgelser her: https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/godt-nyt-fra-havet-vandlopper-fravaelger-mikroplast-som-foede).
Herunder ses en figur over den del af havets fødekæder, som vandlopper indgår i samt organismernes størrelsesorden. Man kan se, at vandlopper spiser både alger og ciliater (dog kun meget lidt) i en traditionel "græsningsfødekæde" (se bogen s. 35). I dag ved man, at stof og energi, der tabes som Dødt Organisk Materiale (DOM) betyder rigtig meget. Den danske marinbiolog Tom Fenchel er en af ophavsmændene til denne viden, som har vist sig at have stor betydning for beregning af den biologiske produktion i havområder, idet DOM er udgangspunkt for ny produktion af føde til vandlopperne. Imidlertid bliver der hermed flere led i fødekæden og dermed større respirationstab, hvilket betyder, at der vil være mindre mad samlet til vandlopperne og derfor mindre produktion og dermed mindre mad til fødekædeledene højere oppe. Dette forhold er kendt som "den mikrobielle løkke" og har haft rigtig stor betydning i havøkologien i de sidste tre årtier. Nedenstående viser en meget brugt stardardfigur over denne del af fødekæden (vil man læse mere, vil jeg anbefale kap. 15 i Naturen i Danmark - Havet, Gyldendal, 2006).
Der er skrevet meget om vandlopper - også på nettet. Her er nogle muligheder:
The World of Copepods :
http://invertebrates.si.edu/copepod
Bestemmelse af vandlopper og andet plankton: http://www.sahfos.ac.uk/PDF_files/education/A%20level/classifcation%20of%20organisms%20full.pdf
Dyreplankton i danske farvande:
http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-469-0.pdf
En hel masse om vandlopper og vandloppeforskning:
http://invertebrates.si.edu/copepod
Afslutningsvist kan jeg ikke nære mig for at referere til det, jeg selv på afslutningen af min studietid skrev om vandlopper - det er mange år siden nu, og jeg har ikke rigtig beskæftiget mig med de kære små væsener siden da :
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.