Følg med i "månedens naturfoto" !
Ud
over et udvalgt, flot foto følger også beretningen om, hvad det er, der ses på billedet!
Månedens naturfoto viser vores mest udbredte anemone-art: Den hvide anemone. Vi
møder i Danmark tre andre anemonearter: Gul anemone, blå anemone og blegblå
anemone, sidstnævnte findes dog kun på Bornholm og kaldes ofte for
Apeninnaen efter dens artsnavn. Den hvide
anemone møder vi i talrig mængde i næsten alle løvskove, i krat og nogle gange i
haver.
Den hvide anemone er en kendt forårsbebuder, når den fra midten af april
omdanner skovbunden til et hvidt tæppe. Det siges, at når man samtidigt
kan træde
på 5 anemoner, er det rigtigt forår - test selv, hvornår
det er forår hos dig
(afhænger måske også af skostørrelse :-) ).
Når
der
er
flest
anemoner
kan
der
på én
hektar (dvs. et område på 100x100
meter) være op til 7½ millioner anemoneblomster! Anemonerne
gennemvæver skovbunden med
deres tykke, næringsrige rodudløbere, hvorfra blomstrene udspringer. Anemonerne
i et stort anemonetæppe sidder således på samme rodnet og er genetisk ens - de
udgør en klon. Anemonefrø spredes kun med myrer, men vokser primært
ud fra det store tæppe af rodudløbere.
Anemonerne udnytter, at der kommer en masse lys til skovbunden
i
det tidligere forår, men når først træerne springer ud, så skygges de langsomt
væk og visner. Anemoner har derfor kun godt en måned til at samle næring sammen
i deres rodudløbere, så de kan sætte frø og være i stand til at blomste igen
næste år. De udnytter den svage forårs-solvarme effektivt ved med deres
kronblade at samle varme som i en parabol og sende varmen ned i planten.
Anemonerne er i stand til at udnytte næringsstoffer tidligere end træerne i
skoven og anemonerne virker derfor som et "økologisk filter" ved at hindre, at
de næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der tidligt om foråret bliver
frigivet, når de mikrobiologiske forrådnelsesprocesser går igang, bliver skyllet
ud med regnvandet og ud af det økologiske kredsløb. Omvendt kan træet senere
udnytte, at der bliver frigivet næringsstoffer, når anemonebladene visner og
bliver omsat. Træer og anemoner lever således sammen i en biosymbiose, hvor de
forbedrer betingelserne for hinanden.
Ordet anemone er afledt af det græske ord for vind, anemos, måske
fordi den står og sitrer i vinden. Anemonen betød meget for de gamle
grækere, det blev fortalt, at det var denne plante, som spirede frem, hvor
Afrodites tårer landede, efter at hendes elskede Adonis var blevet dræbt
af et vildsvin. Et vildsvin, der i virkeligheden var krigsguden Ares i forklædning.
Han var en af kærlighedsgudinden Afrodites mange tidligere ”mande”-bekendtskaber,
og han var sur over, at den unge Adonis sådan havde haft held til at score
den smukkeste af alle gudinder.
Anemoner indeholder giftstoffer, jeg har set en "dødsdosis" opgivet til 15
planter, men det er næppe realistisk, at nogen vil indtage så mange, for de
smager meget bittert og ubehageligt (prøv!). Engang sagde man, at man kunne
undgå sygdomme det næste år, hvis man en tidlig forårsdag spiste de tre første
anemoner, man så. Det er pga. bitterheden faktisk ret svært at få tre anemoner
ned, så gør man det, er man sandsynligvis en stærk, disciplineret personlighed,
som formår at holde sig selv fit, og således kan der jo godt være noget om
snakken...
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.