Hvid anemone

Månedens naturfoto viser vores mest udbredte anemone-art: Den hvide anemone. Vi møder i Danmark tre andre anemonearter: Gul anemone, blå anemone og blegblå anemone, sidstnævnte findes dog kun på Bornholm og kaldes ofte for Apeninnaen efter dens artsnavn. Den hvide anemone møder vi i talrig mængde i næsten alle løvskove, i krat og nogle gange i haver.

Den hvide anemone er en kendt forårsbebuder, når den fra midten af april omdanner skovbunden til et hvidt tæppe. Det siges, at når man samtidigt kan træde på 5 anemoner, er det rigtigt forår - test selv, hvornår det er forår hos dig (afhænger måske også af skostørrelse :-) ). Når der er flest anemoner kan der på én hektar (dvs. et område på 100x100 meter) være op til 7½ millioner anemoneblomster! Anemonerne gennemvæver skovbunden med deres tykke, næringsrige rodudløbere, hvorfra blomstrene udspringer. Anemonerne i et stort anemonetæppe sidder således på samme rodnet og er genetisk ens - de udgør en klon. Anemonefrø spredes kun med myrer, men vokser primært ud fra det store tæppe af rodudløbere.
Anemonerne udnytter, at der kommer en masse lys til skovbunden i det tidligere forår, men når først træerne springer ud, så skygges de langsomt væk og visner. Anemoner har derfor kun godt en måned til at samle næring sammen i deres rodudløbere, så de kan sætte frø og være i stand til at blomste igen næste år. De udnytter den svage forårs-solvarme effektivt ved med deres kronblade at samle varme som i en parabol og sende varmen ned i planten.

Anemonerne er i stand til at udnytte næringsstoffer tidligere end træerne i skoven og anemonerne virker derfor som et "økologisk filter" ved at hindre, at de næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der tidligt om foråret bliver frigivet, når de mikrobiologiske forrådnelsesprocesser går igang, bliver skyllet ud med regnvandet og ud af det økologiske kredsløb. Omvendt kan træet senere udnytte, at der bliver frigivet næringsstoffer, når anemonebladene visner og bliver omsat. Træer og anemoner lever således sammen i en biosymbiose, hvor de forbedrer betingelserne for hinanden.

Ordet anemone er afledt af det græske ord for vind, anemos, måske fordi den står og sitrer i vinden. Anemonen betød meget for de gamle grækere, det blev fortalt, at det var denne plante, som spirede frem, hvor Afrodites tårer landede, efter at hendes elskede Adonis var blevet dræbt af et vildsvin. Et vildsvin, der i virkeligheden var krigsguden Ares i forklædning. Han var en af kærlighedsgudinden Afrodites mange tidligere ”mande”-bekendtskaber, og han var sur over, at den unge Adonis sådan havde haft held til at score den smukkeste af alle gudinder.

Anemoner indeholder giftstoffer, jeg har set en "dødsdosis" opgivet til 15 planter, men det er næppe realistisk, at nogen vil indtage så mange, for de smager meget bittert og ubehageligt (prøv!). Engang sagde man, at man kunne undgå sygdomme det næste år, hvis man en tidlig forårsdag spiste de tre første anemoner, man så. Det er pga. bitterheden faktisk ret svært at få tre anemoner ned, så gør man det, er man sandsynligvis en stærk, disciplineret personlighed, som formår at holde sig selv fit, og således kan der jo godt være noget om snakken...

- månedens foto - april

Hvid anemone

Håndbog i naturpædagogik: