Åkander

Overfladen i søer og vandhuller kan her midt på sommeren være næsten helt dækket af store runde, grønne åkandeblade. I Danmark har vi tre forskellige slags, hvid åkande (som også kaldes nøkkerose) og gul åkande er dem, man almindeligvist finder, mens dværgåkande er ret sjælden. I løbet af sommeren springer de store, smukke blomster ud (hvid nøkkerose har faktisk de største blomster, man finder hos nogen vild plante i Danmark), men selve bladene kan i forårsfarvespillet have stor æstetisk skønhed, som ovenstående foto fra midt-maj viser.

Åkanderne sidder fast nede i søens mudderbund via deres lange, tykke stængler. De er fyldt med luftkanaler (se foto herunder), som fører luft fra bladene ned til jordstængelen, så rødderne forsynes med ilt og ikke rådner. Luftkanalerne er faktisk så brede og stænglerne så tykke og holdbare, at man kan bruge dem som snorkel. Luften kommer ind via nogle små slidser, spalteåbninger, der sidder på bladets overflade. Landplanter har spalteåbninger på undersiden af deres blade, men det ville være ret upraktisk for åkander, da bladenes underside hviler på vandet. Bladets overside har et tyndt vokslag, så spalteåbningerne ikke bliver tilstoppet af regn og bølgeskvulp.

Blomsterne lukker sig om natten og i dårligt vejr og beskytter sig dermed mod skader. Åkander bestøves af insekter, men først og fremmest reproducerer de via selvbestøvning. Navnet åkande kommer sig af, at plantens frugt ligner en kande uden tud og hank - dette er dog kun tydeligt for gul åkande.

Begge fotos er taget i Bøllemosen i Jægersborg Hegn ved Skodsborg.

- månedens foto - juni

Åkander

Håndbog i naturpædagogik: