- Månedens dyrMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Sommerfugle er et godt og poetisk navn til insektgruppen Lepidoptera. Vi associerer i høj grad disse insekter med sol, sommer og varme og sommerfugle bliver af mange betragtet som graciøse og smukke skabninger, man i modsætning til mange andre insekter nødigt ville undgå at møde. Der kendes til ca. 200.000 sommerfuglearter på verdensplan, men der er givetvis mange flere. Omkring 2.500 forskellige arter er kendt fra Danmark, så der er mange forskellige, dog er der kun omkring 70 fastboende dagsommerfugle i landet.
Fordi det er praktisk inddeles sommerfugleordenen ofte i dagsommerfugle og natsværmere, selv om denne inddeling ikke følger en biologisk systematik. Kålsommerfugle er blandt de sommerfugle, vi hyppigst møder. De er spændende og bærer på sjove historier, om end de ikke altid er populære hos mennesket.
Kålsommerfugle tilhører sommerfuglegruppen, Pierida, hvidsværmere. De er for det meste hvide med sorte tegninger, enkelte er dog som hannen af citronsommerfuglen mere farverige. Den store kålsommerfugl, der bærer det latinske navn Pieris brassicae, er uhyre almindelig og er den største af vores kålsommerfugle, som også omfatter arterne lille kålsommerfugl, grønåret kålsommerfugl og den sjældne grønbrogede kålsommerfugl.
Kålsommerfugle har som næsten alle andre sommerfugle to par vinger med skæl. Kommer man til at gnide på en sommerfugls vinge, så man tørrer lidt skæl af, betyder det ikke, at den ikke kan flyve, men vingen kan blive mere sårbar, da skællene beskytter vingen. Skællene går let af og sommerfugle som har været på vingerne i nogle uger, ser ofte lidt "lutrede" ud, fordi de har mistet så mange skæl.
Alle de voksne kålsommerfugle har sorte vingespidser forrest med, kun hunnerne har sorte pletter på forvingens overside, så man kan altså let se forskel på hr. og fru Kålsommerfugl!
Den voksne sommerfugl spiser nektar gennem dens sugesnabel (som ses meget tydeligt på sommerfuglen herunder). Sugesnablen rulles op i hvile, når sommerfuglen lander på en blomst stikker den så snablen helt ned i bunden af blomsten, hvor nektariet, der producerer nektaren, sidder. På grund af den lange snabel kan sommerfugle suge fra blomster med dyb blomsterbund, mens det går vanskeligere med blomster, der er bygget asymmetrisk og lukkede.
Sommerfugle er insekter med fuldstændig forvandling (holometabole insekter), hvor larverne er meget forskellig fra det voksne dyr og hvor sidste larvestadium er en puppe. De holometabole insekter omfatter fx. også bier, myrer og biller. I modsætning hertil er de hemimetabole insekter som tæger, guldsmede og græshopper, hvor larvestadiet ligner de voksne en del (larverne kaldes for nymfer) og der ikke er noget puppestadium.
Kålsommerfuglehunnen lægger omkring 50 små, gule æg i 2-3 kuld, der typisk lægges på kålplanter. Æggene klækkes efter 10-12 dage og larverne (som kaldes for "kålorme") giver sig så til at æde løs af kålen. Larverne spiser alle slags kål og efterlader typisk kålplanterne som afpillede skeletter, med kun ribberne tilbage. Dette betyder imidlertid også, at de hyppigt æder løs af de kålplanter, vi mennesker har sået så mange slags af på vores marker, og at vi derfor anser kålsommerfugle for alvorlige skadedyr. Efter 3 - 4 uger forpupper larverne sig på overfladen af træer, pæle eller vægge i nærheden. Er det sent på året, overvintrer puppen i barkrevner eller indendørs til næste sommer ellers klækkes den til den voksne kålsommerfugl. Overvintrende pupper kan tåle helt ned til 22 frostgrader, inden de dør. En streng vinter kan således godt føre til, at der er færre kålsommerfugle året efter.
Stor kålsommerfugl har op til 3 - 4 generationer over en sommer. De tidligst "fødte" som oftest ses i maj, er lidt mere blege og mindre end dem, der senere kommer til. Der kan komme en del indvandrende kålsommerfugle til sydfra, som blander sig med den danske bestand og dermed tilfører nye gener. Man kan finde flyvende kålsommerfugle helt ind i oktober måned, så det er faktisk størstedelen af året, at man kan finde disse sommerfugle.
Stor kålsommerfugl er kendt for at vandre i store flokke med flere millioner individer, det blev fortalt, at en sådan sværm kunne ligne en hel snestorm. I dag, hvor insektbekæmpelsesmidler (insekticider) bruges som værn mod skadedyr, er den store kålsommerfugls imponerende træk blevet meget sjældne. Sommerfuglens hyppighed svinger meget hen over sommeren, det kan skyldes den lille snyltehveps Apanteles glomeratus, der kan inficere op til 90 % af kålsommerfuglens larver. Æggene af snyltehvepsen klækker på kålsommerfuglelarverne og de små snyltelarver ernærer sig af kålormen, som efter et stykke tid dør. Der kan være mere end 300 snyltehvepselarver i en enkelt kålorm! I stedet for insektgifte kan man slippe denne snyltehveps løs på kål- og rapsmarker, som er angrebet af kålsommerfuglelarver - det kaldes biologisk skadedyrsbekæmpelse i modsætning til den kemiske med gift.
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.