Månedens naturhistorie:
Myren og græshoppen

På de varme sommerdage hører man græshoppernes sang - "stridulering" som det kaldet. Lyden opstår, når dyret gnider bagbenene mod forvingerne .På baglåret er der en række tappe, som gnides mod en fortykkelse på forvingen. Sangen ligger lige i på grænsen for menneskets hørbare område og mange mennesker mister med alderen evnen til at høre græshoppesang.

I Danmark findes 32 forskellige græshoppearter med hver deres sang, som inddeles i markgræshopper, som har korte antenner og som regel er bruge samt løvgræshopper, som har lang, tynde antenner og som regel er grønne og hvor hunnerne har en lang læggebrod (ses på fotoet herunder).

Til venstre en markgræshoppe og til højre en løvgræshoppe.

Myrerne har travlt på sommerdagene. Alle danske myrearter lever socialt i store myretuer. Arbejdermyrer, som alle er hunner (og søstre), ser man ofte på planter, som er tæt besat med bladlus. Myrerne malker nærmest bladlusene for deres sukkerholdige afføring, som kaldes "honningedug", mens bladlusene så kan nyde godt af myrernes beskyttelse af dem bl.a. mod deres værste fjende, mariehønen og dens larver. Myrer er i øvrigt vildt smukke dyr (!) at se nærmere på - jeg kan anbefale denne hjemmeside med fantastiske makrofotos: http://www.antweb.org

Æsop var en slave i det antikke Grækenland omkring 550 fvt. som dragede rundt og opsamlede fabler om dyr og mennesker, som han fortalte videre. Æsops fabler menneskeliggør dyr og får os til at betragte forskellige træk, vi alle kender godt. De har ofte en lidt moralsk drejning (ofte slet ikke så lidt barsk...) og et ønske om at fortælle os om rigtigt og forkert. Historierne er sjove og kan også bruges som indgang til at fortælle om forskelle mellem dyrs levevis etc. som fx. i denne historie om Myren og Græshoppen:

På en mark en sommerdag hoppede en græshoppe lystigt rundt alt imens den spillede og sang af hjertets lyst. En myre kom forbi, bærende på en tung byrde af korn på vej hen til myreboet. "Hvorfor kommer du ikke med mig", spurgte græshoppen, "i stedet for at slide og slæbe dagen lang?"

"Jeg samler forråd ind til vinteren", forklarede myren, "og jeg vil råde dig til at gøre det samme." Græshoppen tog et par ubekymrede spring op og ned: "Hvorfor dog bekymre sig om vinteren, lige nu har vi jo masser af mad?". Myren svarede ikke og fortsatte sit hårde slid. Græshoppen fortsatte sit spil sommeren igennem uden af bekymre sig det mindste om vinterens komme.

Da vinteren kom, havde græshoppen ikke mere mad og faldt om, træt og sulten, mens myrerne kunne forsyne sig hver dag med den mad, de havde samlet sammen, mens der var rigeligt.

- månedens naturhistorie - juli

Månedens naturhistorie:
Myren og græshoppen

Håndbog i naturpædagogik:

- månedens naturhistorie - juli

Månedens naturhistorie: Myren og græshoppen

Håndbog i naturpædagogik:

Månedens naturhistorie:
Myren og græshoppen