September er svampetid. Det er dog ikke altid helt nemt at finde ud af, hvad en given svamp er for en. De fleste vil have brug for en god svampebog til at tage med på tur for at bestemme paddehattene i felten. Man vil hurtigt finde ud af, at det ikke blot er vældig sjovt og lærerigt, men at det også er en nødvendighed for at kunne bruge svampene i madlavning.
Nogen gange vil man dog stå med en svamp, som man simpelthen ikke kan bestemme ud fra de gængse metoder. Her kan Danmarks Svampeatlas og MycoKey hjælpe, idet disse tjenester har et helt anderledes opbygget bestemmelsessystem end bøgerne. Selv om man måske ikke så let slæbe kan computeren med ud, kan man faktisk ganske fint bruge en smartphone og ellers er tjenesterne alle tiders til at bruge, når man kommer hjem.
Med svampesiden kan man bestemme og læse om de mest almindelige
arter, mens MycoKey er et seriøst, kommercielt program med mere end 3300 arter
og 8000 fotos - det fås i en slanket prøveudgave, som man kan bladre rundt
i: http://www.mycokey.com -
i mange tilfælde vil Danmarks Svampeatlas dog være rigeligt: http://www.svampeatlas.dk/
Jeg har også selv lagt mine flotteste svampefotos ud - her er et mere overskueligt antal at lære (og flottere billeder...;-)): Svampefotos
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.