Månedens fantastiske plante...

Dunhammer er en imponerende og fantastisk plante, som vi kender fra kanten af søer, hvor de 1-2 meter høje planter står og og vejrer med deres "hammer" - den brune kolbe af en blomsterstand. Navnet kommer af at "dundre og hamre", som kommer fra at drengene brugte den til at slå løs på hinanden. Nogle mener dog, at navnet rettere skyldes frugterne, som sidder på fine tråde, der ligner dun. Planten kaldes også "muskedonner".

Dunhammerslægten (som på latin hedder Tycha) består af 10 forskellige arter spredt rundt på jorden, heraf lever de tre (Bredbladet Dunhammer (Typha latifolia), Dværg-Dunhammer (Typha minima) og Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia) også i Danmark, den mest almindelige er den bredbladede dunhammer og det er dén, der refereres til her.

Dunhammer er bygget til at gro, hvor det blæser meget. Bladene har en lang bladskede, som slutter rundt omkring stænglen, så den ikke knækker. Mellem bladskederne laver planten en slim, så bladskederne kan glide mod hinanden uden at tage skade, når stænglen bøjer frem og tilbage. Den kan vokse, hvor der næsten ikke er ilt i jorden: I plantens blade og stængel er der mange, store luftrum, hvorigennem luft kan sive ned til rødderne.

Dunhammer blomstrer i juli. Hanblomsterne sidder øverst og hunblomster nederst i kolben - de er hos bredbladet dunhammer ikke adskilt af et mellemrum i modsætning til hos smalbladet dunhammer. Der kan være over 100.000 blomster i en kolbe. Bestøvning foregår med vinden. Frugten bliver til en lille nød, som sidder på en stilk med lange svævehår. Når disse springer ud i massevis fra en frøstand, siger man at planten "eksploderer" og så svæver frøene ellers afsted ud i verden. De kan også flyde på vand og spredes ad den vej. Planten er flerårig: Den lange jordstængel lagrer næring nede i dyndet og laver et nyt skud næste år.

Dunhammer er en af de første karplanter, der dukker op ved nye, næringsrige søer. Den kan vokse på vanddybder ned til hele to meter. Den vokser nærmest aggressivt og kan fortrænge andre planter og udkonkurrere disse fuldstændigt. Derfor beskærer man almindeligvis dunhammer, så den ikke bliver enerådende.

Dunhammer har gennem tiden været brugt til utallige formål og det er skægt at tage nogle af disse aktiviteter op: Man har brugt dunhammerblade til at flette måtter og stolesæder og lavet sivsko og bindegarn. Jordstænglen blev førhen tørret og malet til mel, som man kom i kreaturernes foder for at drøje det. Man lavede fakler af kolben ved at dyppe den i beg eller tjære og tænde ild til den og dunene på de modne frugter har man puttet i støvler mod kulden eller stoppet dem i dyner og pudevår. Jeg kan huske, at min mormor og morfar altid havde en vinballon stående med afklippede dunhammer-stængler, min mormor blev hvert år lige overrasket, når kolberne "eksploderede" og stuen blev fyldt af hvide svævehår. Man kan også spise dunhammer - her til sidst en opskrift fra bogen:

Dunhammersalat

snittede nedre bladskeder af dunhammer
musevikke blade
blade af bredbladet klokke
skovsalat-blade
fintrevne mælkebøtteblade
Hakkede bog
Hakket løgkarse eller løgbruskhat
Rapsolie

Ingredienserne blandes (ingredienser og mængdeforhold kan varieres efter smag), og en smule rapsolie hældes over.

Til allersidst et foto fra min lokale mose af en dunhammer-kolbe om vinteren, hvor den er tømt for frø og snart visner helt og vælter samtidig med at de nye dunhammerskud kommer frem:

- Månedens plante

Månedens fantastiske plante...

Håndbog i naturpædagogik: