Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!

 

Månedens naturaktivitet:
Kronhjortenes parringsspil

Vores almindelige hjorte rådyr og dådyr gør ikke så meget væsen af sig i parringstiden. Med kronhjortene er det noget andet, for kronhjortehanner samler haremmer af hunner omkring sig i modsætning til de andre hjorte. Her i oktober er det en fantastisk oplevelse at tage ud og studere krondyrenes parringsritualer. På afstand hører man den dybe brølen, som fortæller, at her har en kronhjortehan sit harem og sit territorium. Tag en kikkert med, så I kan komme tæt på. Kronhjorte er lette at finde i Dyrehaven nord for København - ellers må man til de vestjyske nåletræsplantager eller de midtjyske skove. Det er bedst at være der tidligt om morgenen eller ved aftenstide, da de gemmer sig mere midt på dagen, hvor man dog også godt kan være heldig at få set de imponerende spil.

Krondyret er Danmarks største land-pattedyr: En fuldvoksen han, krondyret, kan veje omkring 150 kilo, mens hunnen, hinden, "kun" vejer op til omkring 100 kilo. Hannerne kæmper og slås ivrigt om de bedste territorier. De stærkeste hanner opretter brunstpladser i et territorium, hvor de har skrabet i jorden og blandet urin og sæd, som de ruller sig i. Denne elskovduft tiltrækker hunnerne, som herefter søger ind i territoriet og bliver en del af haremmet. Hannerne forsvarer ihærdigt deres hunner mod andre hanner, som ellers vil forføre dem og trække dem væk. Oftest er det nok at true, men ind i mellem udvikler det sig til en meget voldsom kamp - gevir mod gevir. I sådanne tilfælde er det en rigtig god idé som tilskuer at holde en vis afstand til dyrene. Hannerne slider og slæber og kan tabe op til 50 kg. i parringstiden, men de stærkeste hanner får den gevinst, at de bliver far til en masse små kronhjortekid (eller kalve), som fødes sent på foråret det efterfølgende år. Fosterudviklingen ligger i dvale i hindernes livmoder i vintermånederne - denne såkaldte "forlængede drægtighed" sikrer, at kalvene først kommer til verden, når der er rigeligt med næringsrig mad.

Man kan finde mange spor i skoven efter hjortene. Kig efter flossede skudspidser på buske og unge træer - hjortene elsker at bide i dem. De æder også bark: Kik efter stammer, hvor barken er skrællet af i lange, smalle baner. Endelig kan man i blød jord led finde dyrenes fodspor. Eventuelt kan man tage et gipsaftryk af fodsporet og tage med hjem, det er meget flot og imponerende med en fodspors-samling og en god måde at lære at kende og huske spor på.

Her er nogle gode links til sider om krondyrene og deres brunst:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/MIM210x210_kronvildt_ls.pdf, http://www.skoven-i-skolen.dk/content/kronhjort-cervus-elaphus-5, http://vimeo.com/11594783, http://ekstrabladet.dk/112/article1323792.ece

 

Håndbog i naturpædagogik:

Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.