Månedens spændende dyr...

Det er da fantastisk, at vi let kan møde slanger i vores vilde danske natur. Slanger har mange mennesker et vist respektfuldt forhold til - faktisk viser undersøgelser, at de fleste mennesker udviser grader af medfødt frygt overfor slanger, en frygt også vores nære slægtninge, chimpanserne, udviser. Selvfølgelig findes der giftige slanger, som man potentielt kan være bange for, men rygter og overtro har altid fulgt slanger: Slangen i Paradis som symbol på Djævlen er nok det mest kendte slangesymbol i den vestlige kultur. Faraonernes brug af slangesymbolet i hovedklæder og på stokke og stave og uhyret Medusa, hvis hår bestod af slanger, vidner om slangens styrke, ondskab, viden og magt. Sammen med øgler, krokodiller, alligatorer, skildpadder og tuataraer hører slanger til krybdyrene og nedstammer fra øglelignende forfædre, som dinosaurerne er en sidegren til. I hele verden lever ca. 2.500 forskellige slangearter, men i Danmark har vi kun to: Hugormen og snogen. Snogens latinske navn er Natrix natrix.

Snogen er sort eller mørkegrå med to gullige pletter i nakken. Disse pletter er et godt kendetegn, selv om de i meget sjældne tilfælde kan mangle. Snogen har imidlertid aldrig en zigzag-stribe ned ad kroppen som hugormen og snogens skæl på kroppen er glatte, og øjet har en rund pupil, hvor hugormen har ru skæl og en lodret pupil.

Snogen æder først og fremmest frøer og salamandre, selv om den også tager fisk. Derfor finder man også altid snogen i nærheden af vand, hvor den kan finde sit bytte. Særlig moser, der er omkranset af skov, tiltrækker mange snoge. Snogen findes i det hele taget altid tæt ved vand og den er en glimrende svømmer, der kan holde sig neddykket i op til 20 minutter. På forårsdage kan man se hvordan snoge lægger sig op på bredden og tager solbad for at hæve deres kropstemperatur - snoge er nemlig vekselvarme og er afhængige af at få tilført vame fra omgivelserne for rigtigt at kunne være aktive. Snoge æder fx. frøer med hovedet forrest, så frøerne ikke kan sparke sig fri.

Bliver snogen forskrækket kan den sprøjte en ildelugtende væske ud med stor kraft fra en kirtel ved gattet. Det lugter meget specielt og ikke særlig godt og kan være vanskeligt at få af igen, men det er ikke giftigt. Trues den endnu mere kan den finde på at spille død: Den lægger sig på ryggen med munden åben og tungen løst hængende og håber vel derved, at rovdyr lader den "døde" slange være i fred. Snogen er en kvælerslange og den er ikke giftig, så den har ikke nogen særlige våben.

I oktober bliver det for køligt til at snogen kan være aktiv og den går i dvale indtil marts eller april. Kort efter begynder yngletiden: Under parringen snor hannen sig halvt rundt om hunnen, så de to kønsåbninger kommer i kontakt med hinanden. Hannen har - ligesom andre slanger og firben - ingen penis. I stedet har den et parringsorgan, som kaldes en hemipenis. Hemipenis betyder "halv penis", som hentyder til organet, der nærmest ligner en penis, som er skåret over på langs. Snogen har dog ikke kun én halv penis - men to! Befrugtningen sker, ved at hannen indfører den ene hemipenis i hunnens kloak - det kaldes kønsåbningen hos krybdyr. Den anden hemipenis forbliver inde i hannens bughule. Sæden løber i en lille rille i hemipenis'en og svømmer op i hunnen, til den når æggene, som den befrugter. Selve parringen varer 1-2 timer.

Hunnen går drægtig indtil slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Så lægger hun sine 12-14 æg. Æggene lægges under rådnende blade, i kvasbunker, møddinger, rådnende tang eller kompostbunker, hvor varmen fra de rådnende plantedele er nok til at udruge æggene. Snogen bekymrer sig ikke yderligere om æggene, så snart de er lagt.

Snogen er gået kraftigt tilbage i løbet af de sidste 100 år, hvilket skyldes, at dens bytte, frøerne, også er blevet mere sjældne pga. dræning og ødelæggelse af frøernes levesteder. selve Snogen er fredet i Danmark og den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man må således heller ikke tage en snog med hjem til et terrarium.

Snogen på billederne er kun en lille, ikke fuldudvokset, som jeg fandt i den lave vegetation ved siden af en skovsti. Snogen kan blive helt op til 2 meter lang, men jeg tror ikke, jeg nogen sinde har set nogle på mere end 1 meter.

- Månedens dyr

Månedens spændende dyr...

Håndbog i naturpædagogik: