- månedens naturaktivitet - decemberMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
"De skal også vide, det er jul...."
Mange tvivler på, at vinterfodring af fugle har den store betydning for bestandens overlevelse, nogle mener dog, at i hårde vintre kan vinterfodring være et betydningsfuldt tilskud til svækkede individer, som på denne måde får en chance for at overleve vinteren og dermed komme godt i gang til foråret med redebygning og æglægning. Undersøgelser har i hvert fald vist, at i strenge vintre kan op mod 70 % af gærdesmutterne dø, så måske kan man virkelig hjælpe de fjerede små.
Uanset hvad, er vinterfodring en sjov og spændende vinteraktivitet, som er oplagt at tage fat på her i julemåneden. Det er også en oplagt julegave til især haveejere med en hjemmelavet mejsekugle eller lignende. Hvis man begynder at fodre fuglene i vinterhaven, skal man huske at fortsætte i hvert fald indtil den hårdeste vinter er ovre, for fuglene bliver hurtigt vant til de lette måltider og bliver i en vis forstand afhængige af dem.
Den enkleste metode er enten at vandre ud et sted i naturen og fodre (fx. med brød eller frugt til fuglene nede i søen) eller at kaste frø og frugt ud på græsplænen, gerne tæt ved et vindue, så man kan følge med, men selvfølgelig ikke så tæt på, at fuglene ikke tør nærme sig. Fugle er om vinteren mindre sky end tidligere på året, men det kan også gøre dem mindre årvågne, hvorfor de let kan blive bytte for rovdyr, især katte, mens de fouragerer på jorden. Derfor er det en god idé i stedet at drysse foderet på en foderbræt fx. i et "fuglehus", hvor rovdyr har svært ved at komme op. Fuglehuse er overdækkede, så foderet ikke ødelægges af sne og regn og har kantlister, så frøene ikke blæser ned. Man bør gøre rent af og til med en lille skovl, så de ikke bliver for uappetitlige og der opstår risiko for sygdomsspredning.
Alternativt kan man selv lave kugler o.lign. til ophæng i havens træer og buske. Det er let og sjovt at lave foderkogler af indsamlede kogler, som fyldes op med smeltet fedt (krydderfedt) iblandet en vildtfugleblanding. Smelt langsomt fedtet i en lille, tykbundet gryde og tilsæt så frøene. Fuglene sætter særlig pris på de meget fedtholdige frøtyper som hør og solsikke, så man kan med fordel lave sin egen blanding med disse som hovedingredienser frem for de færdigkøbte blandinger. Man kan så blande op med hasselnødder, hvedekerner, byg, hirse, majs, hamp etc. Man kan også tage på tur i skoven og indsamle frø til vinterfodring - praktisk talt alle frø og "tørre" frugter kan bruges: Bog, agern, røn etc. Den afkølede, men fortsat bløde fedt-frø-blanding kan nu let med en ske fyldes ind i mellemrummene i koglerne. Man kan også dyppe koglerne direkte ned i massen, så skal denne være lidt varmere og mere flydende, men det er sjovest for børn selv at fylde fedtet ind i koglerne.
Man kan også hælde frø-fedt-blandingen ned i et lille engangs-plastickrus, den afklippede bund af en mælkekarton eller lignende og lade den størkne dér. I disse tilfælde laver man et ophæng ved at binde en tandstik fast i en snor på ca. 25 cm, tandstikken skal sidde på tværs i fedtet, mens det størkner, så snoren kommer til at sidde forsvarlig fast. Man kan godt hænge hele beholderen op, men man kan også presse den færdigtstørknede fedt-frø-masse ud som en selvstændig kugle til ophæng. Koglerne eller kuglerne hænges op i buske og træer, helst så man kan iagttage spisningen gennem vinduerne inde fra den lune stue. Det er hyggeligt at sidde derinde og kigge på de mange fugles ihærdige aktivitet og finde ud af, hvad det er for nogle.
Du kan få mange flere ideer til natur-aktiviteter i december "håndbog i naturpædagogik"!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.