En af menneskehedens store spørgsmål er, om julemanden eksisterer,
og hvis han gør, hvorfor får man så ind i mellem bløde pakker? Der
findes mennesker, for hvem det bliver en alvorlig sag
at tage troen på julemanden fra os, så lad os her ses lidt på de
naturvidenskabelige argumenter, der er blevet fremlagt mod eksistensen af
julemanden. Pointen er, at det
simpelthen rent fysisk vil være umuligt for julemanden
at udføre sit vigtige arbejde: At dele gaver ud til
verdens børn. Lad os nu med tilbageholdt åndedræt
kaste os ud i det:
Sagen er, at der her på jorden lever ca. 2 milliarder børn i gavealderen.
Julemanden skal besøge de ca. 15 pct. heraf, som holder jul i vores
forstand, eller ca. 300 millioner. Med et globalt gennemsnit for kristne
familier på 3 barn pr. husstand, og det er nok lavt sat, er der således ca.
100 millioner husstande at besøge. Her forudsætter vi, at der er mindst ét
artigt barn i hver husstand - ligesom hjemme hos mig! På grund af jordens
rotation og de deraf følgende forskellige tidszoner har julemanden ca. 31
timer at klare sit arbejde i, når han rejser fra øst mod vest. Det svarer
til, at han skal besøge 896 husstande pr. sekund. For hver husholdning med
et artigt barn har julemanden således ca. 1/900 sekund til at bremse op,
parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, anbringe gaverne
under træet (eller i sokkerne i visse lande), tømme skålen med risengrød
(hvis en sådan er sat frem til ham), kravle op gennem skorstenen igen,
hoppe op i slæden, accelerere og køre hen til næste hus. Hvem sagde
julegaveræs og julestress? Vi kan også gøre den antagelse, at alle de
besøgte huse er jævnt fordelt med en gennemsnitlig afstand på ca. 0,5 km
mellem hvert. Så skal julemanden i alt rejse en distance på ca. 50 millioner
km på de 31 timer. Det vil sige, at Julemandens slæde tilbagelægger de 0,5
km mellem hvert hus med en hastighed på knap 500 km i sekundet. Det er mere
end 1500 gange lydens hastighed i atmosfærisk luft ved 0 grader Celcius. Et
konventionelt rensdyr kan vel løbe ca. 30 km i timen, så Rudolf og Co. foran
slæden må være en ret avanceret type. Foruden de voldsomme hastigheder må
også slædens vægt give julemanden et problem. Hvis hvert barn minimum får en
pakke, der vejer et par kg. (og det rækker ikke her hvor jeg bor), skal
slæden medtage over 500.000 ton gaver. Et normalt rensdyr kan trække ca. 200
kg gods på god sne, men selv hvis vi antager, at de specielle flyvende
rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, vil julemanden have brug for over
250.000 rensdyr. Dette vil nok bringe slædens samlede vægt op på omkring
600.000 ton. 600.000 ton blandet gods, som flyver med 500 km i sekundet (1,8
mill. km/h) nær jord overfladen, skaber en enorm luftmodstand med deraf
følgende varmeudvikling. De forreste rensdyr ville ikke alene blive udsat
for et kolossalt overlydsbrag, men efter det oplyste også absorbere en
energi på ca. 7.000 trilliarder joule pr. sekund, eller 7000 trilliarder
watt. De ville flamme op øjeblikkeligt, som en meteor, og den samlede
rensdyrflok ville være brændt af i løbet af 4,26 tusindedele af et sekund.
Julemanden vil altså ikke være nået ret langt, før hele ekvipagen er
fordampet. Men det er for resten lige meget. For når slæden accelererer fra
0 til 500 km/s på 1/900 sekund mellem det første og det andet hus på ruten,
vil alle i slæden blive udsat for en kraft der er beregnet til at være
17.500 gange stærkere end tyngdekraften. Julemanden kan antages at veje 150
kg og ville blive naglet til bagenden af slæden med en vægt på ca. 2,6
millioner kg. Den ubehagelige konklusion bliver altså, at hvis julemanden
nogensinde har eksisteret, er han død nu!
Imidlertid har norske forskere studeret sagen, og konklusionen er klar -
Julemanden med gaverne skal nok nå frem og julestemningen er reddet: De
norske forskere har gennemgået alle de tvivlsomme faktorer som hvordan han
bevæger sig så hurtigt rundt uden at brænde op; svaret er selvfølgelig et
ion-skjold af ladede partikler, der omgiver slæden vha. et magnetisk felt!
At Julemanden i virkeligheden bare er en udklædt far, afviser forskerne
blankt. Det kan godt være han ofte dukker op lige, når far er ude og skovle
sne, men hvis man bor alene på Nordpolen og skulle besøge alle børn og deres
mødre. Hvem ville så ikke vælge et tidspunkt, hvor
far er væk?
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.