1. INDLEDNING:

Begrebet naturpædagogik bliver introduceret og der bliver reflekteret over betydningen af naturformidling. Naturformidling i forskellige sammenhænge omtales. Endelig bliver bogens grundide, funktion og formål præsenteret. Bogen er en original lærebog, brugsbog, opslagsbog og inspirationsbog, som der ikke findes tilsvarende af i Danmark, hvor ny, aktuel pædagogisk viden og teori bliver koblet med praktiske overvejelser på de vigtigste områder, en naturformidler arbejder med.

    2. GENEREL NATURPÆDAGOGIK:

I dette kapitel præsenteres og diskuteres naturpædagogiske grundteorier med forskellige praktiske eksempler undervejs. Der præsenteres således forskellige teoretiske tankegange i en helhedstænkning, hvis formål er en oplevelsesrettet naturformidling. Kapitlet starter med at beskrive overordnede formål med naturformidling. Herefter diskuteres ud fra en konstruktivistisk model, hvorledes naturoplevelser påvirker og udvikler mennesker. Dette foregår ved at præsentere sammenhængende begreber i den logiske følgerække, som bevidsthedsmodellen arbejder med – disse begreber omfatter: Opfattelse, opmærksomhed, oplevelse, sansninger, bearbejdning, refleksion, erfaring, erfaringskriser, viden, bevidsthed og læring. Kvalitative forskelle og deraf følgende konsekvenser af henholdsvis primære- og sekundære oplevelser beskrives og betydningen af at medtænke børns individuelle forudsætninger som præmisser i formidling gennemgås. Betydningen af tryghed i formidlingen diskuteres og flow-begrebets betydning som model gennemgås. Teorien om multiintelligens fremdrages som relevant i denne sammenhæng. Endelig berøres læringsbegrebet og formidlerkompetence lige som der præsenteres nogle visioner for fremtidens naturformidling.

    3. IDENTIFIKATIONENS BETYDNING:

Identifikation er et centralt begreb, når menneske møder natur. I kapitel 3 gøres overvejelser omkring, hvordan og hvorfor vi betragter naturen med et emotionelt udgangspunkt. Vores evne til at identificere os med levende organismer og naturforhold har stor betydning for vores indstilling og ageren overfor naturen. Der præsenteret også ideer om udvikling af identifikationen, den antropomorfistiske indgangsvinkel, til overvejelse i naturpædagogisk arbejde.

    4. ØKOLOGI:

Økologi er læren om sammenhænge i naturen. Dette kapitel giver en bred og grundlæggende indføring i økologiske emner, som er relevante i naturpædagogiske sammenhænge. Det bliver diskuteret, hvorfor økologisk viden kan være en forudsætning for formidling af naturoplevelser. Samtidig diskuteres overvejelser, der leder videre mod at arbejde med grønne tiltag og udvikling af miljøbevidsthed. De forskellige økologiske niveauer betragtes og såvel græsningsfødekæden som nedbryderfødekæden bliver gennemgået. Successionsbegrebet introduceres til forståelse af naturens ændringer over tid og forståelse af menneskets påvirkning af naturens sammensætning i Danmark. Camouflage-begrebet bliver omtalt og økologiske forhold mellem dyrearter betragtes systematisk.

    5. DEN ØKOLOGISKE KRISE:

Menneskets brug af naturen har medført en række miljøproblemer. Her gennemgås de forskellige typer og niveauer og de forskellige dilemmaer, som besværliggør løsninger diskuteres. Vægten lægges på de mest aktuelle og diskuterede problemstillinger, som vi ser i dag, og specielt ses på de danske forhold. Der gøres overvejelser over ”den økologiske forbruger”. Dette leder frem til fokus på problemstillinger, som der aktivt kan arbejdes med i naturpædagogiske sammenhænge. Der diskuteres, hvor de pædagogiske udviklingsmuligheder i dette kan ligge og endelig konkretiseres disse i en omtale af byøkologi.

    6. NATURFAG OG ETIK :

Når man får oplevelser i naturen, vil man efterhånden værdilade naturforhold og foretage moralske overvejelser omkring menneskets ageren i naturen. Denne udvikling er styrkende for udvikling af etisk tænkning, og etik bør, fordi naturen byder på så mange konkrete moralske stillingtagener, indgå i al naturpædagogisk tænkning. I kapitlet diskuteres med praktiske eksempler, hvad etisk tænkning overordnet er og hvorledes denne kan bruges i praksis i naturformidlingen.

    7. LIVETS SYSTEM:

Naturformidlere bør have forståelse for, hvordan de enkelte organismers særpræg er og hvorledes en bestemt organismegruppe skiller sig ud i forhold til andre grupper og hvordan man kan kende og bestemme de forskellige dyre- og plantegrupper. I dette kapitel gennemgås livets system, således at de mest betydningsfulde og tydeligste grupper af dyr, planter, svampe og bakterier beskrives med tilhørende fotos og tegninger. Den overordnede systematik bliver også gennemgået for at støtte den sammenhængende forståelse.

    8. DEN GODE HISTORIE:

Den gode historie, som bliver fortalt, eller som man selv finder på, er et væsentlig projekt i det naturpædagogiske arbejde. I dette kapitel fortælles om historiernes evne til motivation, fastholdelse og efterbearbejdning og der gives eksempler på "gode naturhistorier".

    9. AT ARTSBESTEMME:

Det er vigtigt for omfanget og udbyttet af de mange naturoplevelser at kunne sætte navne på dyr og planter. Navngivningens betydning og problemer i naturpædagogikken diskuteres og det bliver gennemgået, hvorledes alle med vil kunne bestemme en organisme og sætte navn på og derfra finde ud af mere omkring organismen, fortælle gode historier etc. Endelig findes sidst i kapitlet en lang liste med relevant bestemmelseslitteratur.

    10. UDSTYR:

For at få endnu flere og sjovere naturoplevelser er udstyr nødvendigt. I kapitel 10 gennemgås detaljeret forskellige typer af naturpædagogisk udstyr til brug både ude i felten som indendørs. Brug af bestemte typer udstyr i bestemte aktivitetssammenhænge beskrives. Brugen af mikroskoper gennemgås grundigt og vejledende og til sidst er der en lang litteraturliste med bøger med ideer til undersøgelse af naturen bl.a. vha. diverse udstyr.

    11. BÅL:

Bål er en ting, mange formidlere anser for uundværlig i naturpædagogiske sammenhænge. I kapitel 11 gennemgås båltyper og bålteknik, bålsted og bålaktiviteter. Der gives masse af brugbare råd, forklaringer og nytænkende ideer undervejs.

    12. NATURGASTRONOMI:

At bruge naturens som spisekammer er en måde at arbejde med basale og centrale felter på: Hvor maden kommer fra, hvordan vi bruger naturens ressourcer, økologiske overvejelser omkring fødekæder, hvad det er for nogle planter, vi finder og hvad der er deres specielle særpræg etc. Endelig er det at "æde naturen" sjovt og lækkert! Grundprincipper for naturgastronomi gennemgås og endelig følger en hel lille kogebog med retter lavet af naturens ressourcer og beregnet på at blive lavet udendørs over bål eller på et kogesæt.

Friluftsture defineres som natur-ture af flere dages varighed med overnatninger udendørs undervejs. Formålet med sådanne ture bliver diskuteret og der ses på de gruppedynamiske muligheder ved friluftsture, ligesom der ses på forskellige turtyper. Herefter gennemgås og diskuteres lederkompetencer, planlægning og pædagogiske formål. Endelig gives på systematisk vis masser af gode råd til turen, med alt hvad dertil hører: Påklædning, indhold, regler, udstyr, bivuak-bygning (der gives eksempler på forskellige bivuak-typer), lejrlivsteknik generelt og økologiske betragtninger.

14. ANDRE NATURTURSMULIGHEDER:

Naturen bruges bredt og på mange måder i naturpædagogisk arbejde. I dette kapitel bliver diskuteret andre og alternative muligheder for at lave aktiviteter og få oplevelser i naturen, end de i bogen tidligere nævnte, og risikoen for blot at bruge naturen som en ren kulisser for egne, iscenesatte aktiviteter bliver drøftet. Der præsenteres muligheder for at få hjælp i de lokale netværk.

    15. NÆR- OG FJERNNATUR:

Nærnatur og fjernnatur præsenteres som en måde at betragte og pædagogisk problematisere muligheder ved at tage på tur ud i naturen på. Nærnatur defineres som naturområder, hvortil man kan nå til fods og som altså ligger i begrænset afstand fra institutionen. Nærnatur og fjernnatur diskuteres med henblik på at skabe overblik over forskelle i muligheder og kvalitet ved brug af de forskellige naturområder i pædagogisk arbejde. Undervejs gives der gode naturpædagogiske råd og overvejelser omkring, hvorledes natursyn påvirkes af brugen af nær- og fjernnaturen. Naturbegrebet defineres og diskuteres endvidere her i kapitel 15.

    16. "VERDENS STØRSTE LEGEPLADS":

I kapitel 16 beskrives, hvilke kvaliteter naturen har som legeplads. Da ikke alle har mulighed for at komme i naturen så ofte som ønsket, har man mange steder som et alternativ taget naturen ind til børnene i form af en naturlegeplads. Idegrundlaget for naturlegepladser bliver gennemgået og der gives gode råd til oprettelse, brug og tilhørende naturpædagogiske betragtninger.

    17. NATURINSTITUTIONER:

Der er med øget miljøbevidsthed og ønske om at tilbyde børnene nye muligheder opstået alternative institutioner, hvor naturen udgør det daglige omdrejningspunkt og basis for pædagogisk tænkning. Her omtales, hvilke muligheder der eksisterer og hvordan man kan gribe tingene an, hvis man ønsker at være medskaber af en sådan udvikling. Til sidst i kapitlet er der en liste med relevant udvalgt litteratur.

    18. NATUROPLEVELSEN UDEN FOR NATUREN:

Naturoplevelser kan man også få udenfor naturen ved at gå på museer eller lignende. I dette kapitel diskuteres kvaliteterne ved dette og hvad formålene kan være ved eksistensen af sådanne institutioner.

    19. NATURIDEER ÅRET RUNDT:

Med baggrund i det hidtil præsenterede i bogen bliver der i kapitel 19 leveret en grundig måned-for-måned-oversigt med ideer til, hvad der er oplagt at komme ud at opleve og hvilke aktiviteter, der kan være gode at lave i de enkelte måneder af året.

    20.INSPIRATIONSSPØRGSMÅL:

I dette kapitel præsenteres en række spørgsmål, som er gode at stille ved udforskning af naturen. Listen kan fungere som inspirationskilde for at komme godt rundt om en masse forhold ved udvalgte naturelementer.

    21. MÆLKEBØTTER - eksempel på et planteprojekt:

Et udvalgt eksempel på, hvordan man tematisk kan arbejde med en bestemt ting i naturen. Her gives ideer, som illustrerer tankegangen bag den helhedstænkende tematiske arbejdsform. Mælkebøtten bruges som et eksempel og med dette udgangspunkt fortælles detaljeret og illustrativt om botanik: Hvad mælkebøtten er for en plante, hvor den vokser og hvordan, hvorledes mennesket har betragtet planten, brug, husflid og gode historier.

    22. ”DEN FARLIGE NATUR”:

Naturen er ikke altid kun fornøjelse: Nogle er bange for ting i naturen og dette kan være en formidlingsmæssig hindring og er derfor vigtig at beskæftige sig med. I dette kapitel diskuteres ”naturdistancer” og ”naturfobier” – hvordan de opstår og kommer til udtryk og hvordan man kan arbejde med dem. Viden kan være et vigtigt bolværk og derfor gennemgås ”farlige” planter og dyr, der er almindelige i Danmark og som alle ofte vil møde i naturen. Der ses på, hvor reel farligheden er og i særdeleshed stilles skarpt på vores måske farligste dyr, skovflåten.

    23. GODE REGLER OM FUND, INDSAMLING OG PROBLEMER HERMED:

I dette kapitel gives en lang række gode råd om, hvorledes man bør forholde sig i naturen, når man finder fx. et dødt dyr eller andre ting. Med fokus på især naturbeskyttelsesloven tydeliggøres de forhold, der gerne skulle sikre miljøvenlig handlemåde i naturen og undgåelse af problemer med andre mennesker på grund af interessekonflikter. Der gives samtidig gode råd, som man med fordel kan drøfte mellem kolleger før, under og efter turen.

    24. BLANDEDE RÅD TIL NATURTUREN:

De bedste råd i kort form som jeg har til den gode naturtur. Opsummerer, udvider og perspektiverer de igennem bogen omtalte naturpædagogiske overvejelser.

    25. LITTERATURLISTE:

Lang, brugbar liste over bøger og anden litteratur, som er relevant i naturpædagogiske sammenhænge. Alle henvisninger fra teksten i bogen er med her og andet litteratur, som er blevet brugt i forbindelse med bogens udarbejdelse. Givetvis den mest komplette litteraturliste der eksisterer indenfor området "børn og natur" og "naturpædagogik".

    26. ADRESSELISTE:

Bogens sidste kapitel indeholder en opdateret liste med adresser og telefonnumre samt andre praktiske oplysninger over steder og institutioner, som kan være relevante at besøge eller blot tage kontakt med i det naturpædagogiske arbejde. Omfatter besøgssteder, tur- og foredragsarrangører, grønne guider, naturvejledere, skovdistrikter, sejladsområder, udstyrsforhandlere samt andre nyttige kontakter. Listerne er opdelt geografisk, så man hurtigt kan finde relevante steder i sit nærområde.