Om bævere:

Jeg er ret vild med bævere! Det er der flere gode grunde til:

Bævere er intelligente, søde og sjove dyr, som er en helt særlig oplevelse at møde i naturen!

Bæveren er den største gnaver (op til 135 cm. med en vægt på op til 30 kg.) og den eneste, der kan fælde et træ!

Bævere kan blive gamle - op til 25 år!

Bæveren er en super svømmer med svømmehud mellem tæerne og den store, flade hale som ror og til at give ekstra kraft!

Bævere kan holde vejret i op til 15 minutter og kan derfor dykke og gemme sig et godt stykke tid, ligesom de kan transportere mad og byggemateriale under vandet.

Bævere danner par for livet og hjælpes kærligt ad med at passe ungerne, de får normalt hvert år et enkelt kuld på 1-3 unger, og forældre og unger lever sammen to år som familie, de ældre unger hjælper således til i pasningen af deres små-søskende!

Bævere er rene arkitekter - de konstruerer bæverbo: En hytte, de bygger af grene, de selv har fældet med en indgang under vand, så rovdyr ikke kan komme ind. De bærer grene, kviste og selv småstammer hen til byggepladsen med deres forpoter!

Bæverbo ved Arresø

Hvis indgangen af boet pga. for lav vandstand ikke kan dækkes af vand, bygger bæveren en dæmning et stykke væk, så vandstanden bliver højere og så kan dække indgangen!

Gennem sine byggerier ændrer bæverne vandområder, så der skabes flere levemiljøer for en lang række andre arter - bæveren er blevet genudsat i Danmark pga. de positive økologiske påvirkninger og dyret kaldes en "økologisk nøgleart", der i sig selv kan genoprette dynamiske naturområder!

Bævere ser ikke så godt, men har gennemsigtige membraner på øjnenes hornhinder, som virker som øjenlåg og kan smøre og beskytte øjnene, samtidigt med at dyret kan se ud gennem membranen gennem de lodret stillede pupiller!

Bævere har store fortænder, der virker som skarpe stemmejern, når den gnaver i træer. De er rodåbne dvs. de vokser hele tiden, så det gør ikke noget, de bliver slidt i arbejdet!

Bæverne vil næppe blive brugt i reklamer for tandpasta, for deres fortænder er gule. Emaljen indeholder jern, som gør emaljen ekstra hård og stærk og som giver den orange farve. Når bæverens tænder gnider mod hinanden, slides forsiden lidt på bagenden, der på den måde hele tiden files og slibes. Derfor har bæverens tænder form som en mejsel i spidsen, hvor de altid er helt skarpe!

Bævere er vegetarer og kan leve af bark. Oddere lever af fisk, bævere rør ikke fisk (når fejlantagelsen ind i mellem ses, så er det nok pga. C.S. Lewis bog fra 1950 om eventyrlandet Narnia “Løven, Heksen og Garderobeskabet”, hvor far-bæver går ud og fisker)!

Bæverne har en helt fantastisk pels! Den amerikanske historiker og naturforsker Hilfiker sagde om bæverpelsen, at den både tjener som vinterjakke, regnjakke, redningsvest og beskyttelse. Pelsen er særdeles tyk og tæt og har to lag: Yderst sidder et lag af lange hår, og inderst en meget tæt, grå underuld. 12.000 hårstrå per kvadratcentimeter har bæverens ydre pels, og hele 23.000 hårstrå per kvadratcentimeter er der i underulden. Til sammenligning har vi mennesker i gennemsnit mellem sølle 200 og 450 hårstrå per kvadratcentimeter på hovedet. Pelsen er meget varm, og den er så tæt, at den et godt stykke af vejen beskytter bæveren mod bid og krads, når den er i kamp om territorier. I underpelsen fanges små luftpartikler mellem hårstråene. De isolerer og holder bæveren varm, tør og flydende i vandet.
Og så er det en hjælp til bæverforældrene! Ungerne er også født med en tæt pels, der er meget luftig. Men selve de små dyr vejer ikke meget. Den luftige pels får ungerne til at flyde ovenpå vandet. De første måneder er de så lette, så de ikke kan presse sig ned under overfladen. De flyder ovenpå som en korkprop. De er født med indbygget svømmebælte, kan man sige. Når ungerne ikke kan dykke, kan de heller ikke komme ud af hulen, for det kræver, at man kan komme ud af indgangen, der altid er under vandet. Så de første måneder er der styr på de små nye bævere indenfor.

Bæverne er meget territoriale, og markerer deres territorium med dufte fra kirtler, der findes under bæverens hale – også kaldet bævergejl, som fx. er blevet brugt i parfumefremstilling og i middelalderen blev anset for at kunne lindre feber, tandpine og fødselsveer.

Bævere kan også gøre opmærksom på sig selv over for andre bævere ved at klaske hårdt i vandoverfladen med den brede, flade hale!

Bæveres territorier er ret store og de kan hente byggemateriale rundt om en hel sø, de graver ind i mellem kanaler, så de bedre kan komme frem og tilbage.

Bævere kan opleves to steder i Danmark: I Klosterheden i Vestjylland og omkring Arresø - Dronningholm mose. Der er bævere i stort set alle europæiske lande, men i Danmark kun pga. udsætning!

Bævere er natdyr, men kan også ses om dagen - jeg selv har kun set bævere lige efter solnedgang om sommeren!

I bæver-skjulet ved Dronningholm mose på Arrenæs kan man være heldig at se bævere -
de forreste er dog mine rejse-tøjbævere!

Vores bæver hedder europæisk bæver (på latin Castor fiber), den minder meget om den anden bæver-art, der findes, Canadas nationaldyr: Den amerikanske bæver (Castor canadensis)!

Man finder hyppigere spor som disse efter bævere, end man ser dyrene.
Ved hjælp af sporene kan man følge bævernes vandringer og udbredelse.

Bæveren var engang eftertragtet dels pga. den tætte pels og dels pga. af kødet, men blev jagtet så meget, at arten uddøde i Danmark for 2.500 år siden. I 1999 blev arten genindført: Der blev indfanget 18 bævere ved Elben i Tyskland og udsat i Flynder Å-systemet ved Klosterheden. I 2009 og 2010 blev yderligere 14 dyr udsat ved Arresø i Nordsjælland. En vurdering fra 2019 lyder på, at der nu er 240-270 bævere fordelt på 30-35 yngleterritorier i Jylland og 50-60 individer fordelt på 14-16 territorier i Nordsjælland.

Det er ikke kun i Danmark, bæverne bliver mere almindelige, som man kan se i nedenstående oversigt over fremgangen for vilde, europæiske pattedyr, har bævere rent faktisk den største fremgang af alt "wildlife" i Europa (https://ourworldindata.org/europe-mammal-comeback):

Selv om bæverne har bidraget til en mere mangfoldig, dansk natur, er det ikke helt problemløst - nogle steder har deres dæmninger oversvømmet arealer, ikke alle var glade for og bævere kan også påvirke vandløb - man kan læse lidt om den kritiske tilgang på https://www.skovdyrkerne.dk/om-os/laes-artikler-fra-skovdyrkeren/singlevisningartiklerfraskovdyrkeren/artikel/om-foeje-tid-er-der-baevere-i-ethvert-vandloeb-i-danmark/, https://www.dn.dk/nyheder/baever-naturplejer-eller-konfliktart/?gclid=Cj0KCQjwl92XBhC7ARIsAHLl9alRFKAy0F6l9TfzrWbNA97mTa0voVylOwIHhcc_gQttZMW2CrCYVEUaAnMmEALw_wcB og https://www.svstoraa.dk/media/28204/blm_baeveren_i_danmark_rettidig_omhu_faerdig.pdf - og så bør man ikke snyde sig for at se det nærmeste ikoniske tv-indslag om en kvinde, der er meget lidt glad for bævere (se video til sidst på denne side): https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/lodsejer-taber-baever-sag-mod-staten-men-giver-ikke-op-saa-kender-du-ikke

Men... jeg synes, bæverne alt i alt er en stor berigelse og en fordel at have i den danske natur - jeg kan kun gentage, at jeg synes, det er fantastiske dyr! Min begejstring for bævere er så stor, at jeg selv har to rejse-dyr, som tager med mig over alt – de er selvfølgelig begge bævere!

Mine rejsebævere har været mange steder med ude i verden - og de har endda deres egne FB-profiler: https://www.facebook.com/birger.beaver og https://www.facebook.com/BigBigBeaver - okay, jeg medgiver gerne at være lidt småskør... men sjovt er det!

Kan man ikke få nok af bævere, så kan man læse mere på følgende sider: https://baeverenidanmark.dk/, https://www.netnatur.dk/baeveren-succes-1-000-aars-fravaer/, https://naturekspeditionen.dk/baevere/, https://kids.nationalgeographic.com/animals/mammals/facts/beaver, https://www.beaversww.org/about-beavers/

Om bævere:

Håndbog i naturpædagogik: