TILLÆG om "den 6. masseudryddelse" - den dalende biodiversitet

Dyr og planter har det dårligt: Det er desværre en kendsgerning, at det går tilbage for en masse arter i naturen. Mange arter er truede og sjældne, og mangfoldigheden på vores klode bliver mindre - eller som det hedder med et biologisk fagudtryk: Biodiversiteten er dalende.

"Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur". Citat professor emeritus RUC Peder Agger.

Problemerne med dalende biodiversitet ses både i vores lille land og på globalt plan! Ordet biodiversitet giver ikke nødvendigvis mening for alle: Undersøgelser lavet af EU-kommisionen viser, at danskere generelt har dårligere forståelse af ordet biodiversitet end mange andre europæiske landes befolkninger. Der findes en definition på biodiversitet formuleret af FN på Rio-konferencen i 1992, som er meget god lige at starte med, den lyder som følger: "Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer." Ordet "biodiversitet" blev skabt så sent som i 1985 ved en sammentrækning af ordene "biologisk diversitet" (altså "livets mangfoldighed"). Biodiversitet kan ses på flere niveauer: Genetisk, art, samfund/grupper/områder, økosystem, globalt og handler om, hvordan og med hvilket resultat liv interagerer med hinanden, med klima og med det geofysiske miljø. Biodiversitet handler således ikke kun om arterne, selv om antal af arter er en væsentlig del af det, vi kender som biodiversitet.

Naturen er smuk og virker stærk, men opfattes i stigende grad med rette også som skrøbelig.

Det går massivt tilbage for en masse af livet på vores klode, og det synes at gå værre og værre. Den massive masseuddøden af arter i vores tid er blevet kaldt "Den sjette masseudryddelse" (https://www.pnas.org/content/114/30/E6089.full) - i sig selv en uhyggelig betegnelse! Man kalder den nuværende nedgang i diversiteten for "den sjette masseudryddelse", fordi man i jordens historie har oplevet fem andre perioder, hvor masser af arter er forsvundet. Dinosaurernes uddøen for 65 millioner år siden er den mest kendte masseudryddelse, men der har optrådt masseudryddelser flere gange før:

1. masseudryddelse: For ca. 443 mio. år siden betød en voldsom istid, at vandstanden i verdens have faldt med op mod 100 meter. Den efterfølgende afsmeltning efterlod havene stort set uden ilt, og op mod 70 procent af alle klodens arter, der fortrinsvis var havdyr, uddøde.

2. masseudryddelse: For ca. 360 mio. år siden blev op mod 70 procent af alle arter igen udryddet. Masseudryddelsen skete formentlig som følge af dramatiske klimaændringer fra varme til kulde, der ødelage de tropiske marineøkosystemer, der udgjorde en stor del af alt liv.

3. masseudryddelse: For ca. 250 mio. år siden indtraf historiens mest omfattende masseudryddelse. Voldsomme vulkanudbrud i Sibirien menes at have forårsaget en omfattende global opvarmning, der kostede omkring 95 procent af alt liv på kloden.

4. masseudryddelse: For ca. 200 mio. år siden blev 75 procent af alle arter udryddet, sandsynligvis på grund af vulkansk aktivitet.

5. masseudryddelse: For ca. 65 mio. år siden indtraf den femte store masseudryddelse, som menes at hænge sammen med et stort meteornedslag ud for den mexicanske Yucatán-halvø. Op mod 75 procent af alle dyrearter forsvandt, heriblandt dinosaurerne.

Og altså så den 6. masseudryddelse, som mange forskere vurderer allerede startede for 40.000 år siden, men er accelereret voldsomt i vor tid. Mennesket blev for de ca. 40.000 år siden i stand til at jage effektivt med nye våben og overudnyttede arter som mammutter, kæmpedovendyr og moafugle, til der ikke var flere tilbage. Senere fandt mennesket på landbruget, så man ikke mere behøvede at rejse rundt og samle og jage mad - nu kunne man så og høste afgrøder samt have husdyr, hvor man boede. Omkring sidste istid for 11.000 år siden, var der næppe mere end få millioner mennesker på kloden, men med landbrugets opståen i Mellemøsten voksede antallet af mennesker eksplosivt og spredte sig ud over hele jorden. Det var blevet lettere og sikrere at få mad nok! I Danmark opstod de første landbrug for omkring 4.000 år siden. Med tiden udviklede man endnu mere effektive landbrugsformer helt op til det supereffektive, industrialiserede landbrug, vi kender i dag. Landbrugets vækst bevirkede, at mennesket fældede skove, ændrede åer og søer, udryddede uønskede skadedyr og ukrudt og ændrede og formede landskabet og naturen for at få plads nok til at dyrke jorden og bo godt. Dette har haft store konsekvenser og effekterne er blevet større og mere markante med alle vores teknologiske muligheder frem mod nutiden. Mennesket har således i mange tusinde år været årsag til dyre- og plantearters tilbagegang og forsvinden, vi har i den grad ændret naturen og naturens dynamik!

Mennesket har tæmmet naturen og dyrker planter til mad, hvor vi vil have dem.
Den røde valmue viser sig dog som en smule vild natur i al den kultiverede natur.

Mennesket har klaret sig godt, den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden er i 2018 blevet vurderet til cirka 60 millioner tons, hvilket er omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen (https://www.pnas.org/content/115/25/6506). I Danmark er mere end 60 % af vores landareal dyrket af landbruget. Menneskets husdyr skønnes at udgøre 60 % af vægten af alle pattedyr på land, mennesket selv 36 % og de vilde dyr kun de sidste 4 %. Det moderne menneskes fremgang har dog haft store konsekvenser for andre arter - og det startede for lang tid siden: For 300.000 år siden levede mindst 9 forskellige menneskearter på Jorden, i dag er der kun én art tilbage, nemlig vores egen art Homo sapiens. I øjeblikket uddør arterne 100-1.000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normaltilstanden for Jordens liv, og situationen bliver i rapporter kaldt for en egentlig "biologisk udslettelse". Det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med de 5 andre gange med masseudryddelser i Jordens historie, hvor 50-90 procent af arterne pludselig forsvandt. Der er dog en væsentlig ting at nævne: I modsætning til de andre masseudryddelser er mennesket hovedansvarlig for den sjette!

Er færre arter og mindre forskellig natur egentlig et problem på den store skala? Kan vi ikke udmærket klare os med mindre? Man kan være kritisk overfor tankegangen om "naturens nytteværdi" for dette er en ren antropocentrisk (menneske-centreret) opfattelse, der udelukkende fokuserer på vores behov. Har naturen ikke værdi i sig selv? Har vi overhovedet ret til at udrydde andre arter? Der er altså bestemt også en moralsk dimension i biodiversitetsdebatten, men også - som nævnt herunder - praktiske økologiske problematikker, der kan få stor indflydelse - også på menneskers tilværelse og fremtid.

Antallet er dyre- og plantearter på jorden er enormt, forskellige forskere skyder på mellem 10 og 100 millioner forskellige arter, hvor størstedelen er mikroskopiske. Vi har indtil nu kun opdaget en brøkdel af samtlige arter, ca. 1,7 millioner arter er blevet beskrevet. Fordelingen af arter på jordkloden er meget skæv, i troperne findes mere end 90 % af alle arter, så det er ikke mærkeligt, at der er særligt fokus på tropiske regnskovsområder, hvor artsantallet er størst. I Danmark lever der andre arter, vi har meget få - om nogle overhovedet - endemiske arter (arter, der kun lever i Danmark), men det betyder ingenlunde, at vi i Danmark i større perspektiv kan være ligeglad, da vores arter har stor lokal værdi og også bidrager til det samlede billede.

Det vurderes i dag af FN-organet IUCN at mere end 25 % af verdens arter er truede og risikere at uddø inden for de næste 50 år. Det er en naturlig proces, at arter skabes og uddør, men problemet er, at arter vurdeeres nu til at uddø mellem 100 og 1000 gange hurtigere end den naturlige uddøen. Det er et kæmpe tab af arter, men også et kæmpe tab af gener, hvad der måske kan vise sig at have dramatisk betydning.

Selv dyrearter, der ikke før har været truede, svinder i disse år voldsomt i antal - det være sig fugle eller krybdyr, tigre, løver eller elefanter - der eksisterer stadig omkring 400.000 elefanter i Afrika, men i begyndelsen af 1900-tallet var der altså omkring en million - hvis faldet fortsætter, er der ikke flere vilde elefanter i Afrika om 20 år! Den dystre udvikling, hvor helt almindelige dyr forsvinder, ses også i Danmark, og hvor der i rødlisten år 2010 over truede danske dyrearter optrådte 2262 arter, optræder der i 2019-udgaven af listen hele 4439 arter - altså en fordobling af antallet af truede arter på under 10 år: https://bios.au.dk/raadgivning/natur/redlistframe/roedliste-2019/

Truede dyr - vil de i fremtiden fortsat være at finde i naturen?

På trods af den åbenlyse trussel mod de store vilde dyr, er det de små dyr og særligt insekterne, der reelt er mest truet (læs om spændende insekter og deres betydning her: http://www.naturpaedagogik.dk/nyinsekt.htm). Over 40 % af Jordens insekt-arter er nu truet med udryddelse på grund af ændringer i livsbetingelser først og fremmest som følge af intensivt landbrugs omfattende udbredt brug af pesticid-gifte. I et tysk studie fra 2019 har man påvist et fald på intet mindre end på 78 % hvad angår den samlede mængde af insekter og et fald i antal arter på 1/3 (https://forskning.no/insekter/stor-studie-av-tyske-enger-78-prosent-faerre-insekter-pa-10-ar/1593347). Noget tyder på, at mens vi mennesker er blevet dobbelt så mange på 40 år, er antallet af insekter samtidigt blevet halvt så stort! Dette er et lidt overset bæredygtighedsproblem (se mere om bæredygtighed her: http://www.naturpaedagogik.dk/nybaeredygtighed.htm) og da insekterne er så mange og betyder så meget som fødegrundlag for både mange pattedyr, fugle, padder, krybdyr, edderkopper og andre insekter, kan en tilbagegang i antallet af insekter og færre arter få store konsekvenser i de økologiske kredsløb og for hele vores natur.

Færre insekter giver mindre "insekt-film" på biler - flere fortæller allerede,
at de på sommerture i bil oplever netop dét!

Hvad er så årsagen til denne masseudryddelse? Overordnet kan man sige, at det er menneskets måde at leve på - det omfatter dog en masse enkeltproblematikker:

1) Overudnyttelse af dyr og planter til føde etc.
2) Inddragelse af landområder til landbrug, industri, vejanlæg, boliger, rekreative område som golfbaner etc.
3) Brug af gifte i landbrug, gartnerier, parker og haver til udryddelse af skadedyr o.lign. Brug af næringsstoffer (gødning) og dræning af områder.
4) Fjernelse af genetisk variation pga. monokulturer (fx. at alle planter på en mark er genetisk ens) - gør arter mere sårbare overfor sygdomme og miljøændringer.
4) Forurening med spild fra industriprodukter og nedbrydningsprodukter.
5) Ændringer i landskaber pga. udnyttelse af arealer til energiproduktion, ressourceindvindelse etc.
6) Mange mennesker på lidt plads - ikke plads til vilde arter, slidtage på naturområder fører til forarmning.
7) Klimaforandringer (læs mere om dette her!).

I økologiske systemer hænger tingene sammen, så arter, der tilsyneladende ikke direkte påvirkes af menneskelig adfærd, kan pga. eksempelvis nedgang i deres fødemængde blive påvirket alligevel. Ofte ses negative forstærkelseseffekter: Hvis en art går tilbage, bliver bestanden mere følsom over for udsving, så et år med ringe føde eller sygdom hos nogle individer kan risikere at udrydde hele arten. Det er derfor vigtigt ikke kun at bevare arter, men også sikre en vis mængde af individer, en vis gruppestørrelse. Hvis en art går ned i antal eller forsvinder kan det påvirke andre arter, der æder den pågældende art, med det resultat, at udryddelse af én art let kan føre til udryddelse af flere arter og ændringer i det pågældende økosystem, så måske også landskabet ændres, når fx. helt andre arter indvandrer og påvirker landskabet i en retning, vi synes er uhensigtsmæssig. Stabile økosystemer er altid præget af at indeholde mange arter og have mange variationer indbygget, udryddelse af arter gør vores natur mere ensformig og mindre spændende og byder på færre forskellige oplevelsesmuligheder. Den 6. masseudryddelse er karakteriseret ved at være menneskeskabt, men den er ikke irrationel, idet mennesket ikke bevidst er gået efter at reducere biodiversiteten, men er gået efter at forøge sine materielle muligheder, sine indtægter og efter en lettere og mindre slidsom livsstil. Udfordringen er nu, hvordan vi kan gøre op med denne vækstfilosofi og konstatere, at konsekvenserne er blevet for store og "nok-er-nok"? Hvordan kan vi arbejde bedst på, at fremtidens befolkning foretager prioriteringer, der ikke fører til udryddelser og ødelæggelser i naturen?

Fremskridt - for os...

Hvad betyder så alle disse uhyggelige ting for os? For dig og mig? Kan det ikke være lige meget for os? Hvis vi betragter det som et problem, hvad kan vi så gøre selv? Og endelig - for dette site handler om naturpædagogik - hvilken rolle spiller pædagogikken ift. disse uhyrligheder?

Kort sagt, så kan konsekvenserne af masseuddøen skitseres med nogle få hovedlinjer:

1) "Den 6. masseudryddelse" er en del af den overordnede krise i klodens bæredygtighed, idet vores adfærd gør, at det ikke er muligt for klodens mange habitater (levesteder i naturen) og arter at forblive i den økologiske balance, der var engang (læs mere om bæredygtighedsproblematik her: http://www.naturpaedagogik.dk/nybaeredygtighed.htm). Denne sammenhæng gør, at arters udryddelse kommer til at hænge uløseligt sammen med andre problemstillinger, vi står over for.
2) Ressourceproblematikken: Der er en direkte risiko for menneskets fremtidige overlevelsesmuligheder, når der er mindre rent drikkevand og andre ressourcer. til rådighed. Der bliver kamp om naturressourcer, hvilket kan føre til flere konflikter mellem verdensdele, nationer og større social polarisering. Alt dette kan føre til yderligere overudnyttelse af naturens ressourcer og ødelægge mulighederne for positivt, internationalt samarbejde.
3) Vi har dårligere mulighed for oplevelser, glæder, aktiviteter end tidligere, der vil ikke være så mange forskellige planter og dyr at opleve og ikke så mangfoldige landskaber - risiko for lavere livskvalitet.
4) Naturressourcer, der fremadrettet kunne give os noget som fx. medicin, forsvinder med udryddelsen af arter, hvis muligheder, vi ikke kender endnu.
5) Den uforusigelige økologi: Der vil måske komme flere skadedyr, flere stikkende insekter, flere sygdomsfremkaldende bakterier, når de økologiske kredsløb ændres - det er ret uforusigeligt, men vi ved, at naturen har delikate balancer, der kan risikere at forskubbes i ugunstig retning. Med klimaændringer oveni kommer der nye invasive arter, som gør billedet endnu mere usikkert - vi kan altså slet ikke overskue, hvordan vores natur i fremtiden kommer til at se ud.
6) Den genetiske mangfoldighed skrider: Dyr og planter bliver mere følsomme over for ændringer i livsvilkår og sygdomme, da der ikke er så mangfoldig en genpulje længere, der vil kunne modstå ændringer. Dette forhold kan beskrives billedligt som herunder:

Flere forskere, bl.a. biologen Carsten Rahbek fra Københavns Universitet har forsøgt at billedgøre mulige konsekvenser af en sådan masseuddøen ved at sammenligne økosystemerne med et fly, som ikke går i stykker af, at man fjerner en enkelt skrue, men at hvis man bliver ved med at fjerne skruer, så vil flyet blive ustabilt og vil til sidst styrte ned: På samme måder bliver økosystemer ustabile, når arter uddør.

Ødelæggelse af naturværdier er dyrt - også økonomisk. Men hvordan gør man værdien af et havområde, en fugleart, en plante op i penge? Hvad er natur værd økonomisk og hvad vil tab koste i fremtiden? Der er gjort forsøg på sådanne beregninger, som på sin egen sære måde kan tydeliggøre omkostninger ved tab af naturværdier sammenlignet med andre forhold, som kan gøres op i penge. De økonomiske vismænd har således beregniet, at tabet pr. år af biodiversitet koster Danmark 107 milliader kroner og sammenlagt med andre naturtab kommer vi op på en årlig omkostning for ødelæggelse af natur i Danmark på 251 milliarder kroner. Det er et svimlende beløb og udtryk for, at vi alle bliver fattigere ved ikke at skabe mere grøn omstilling, om end beløbets størrelse og konsekvens på vores velfærd kan diskuteres, men det kan ikke diskuteres, at vores brug/forbrug/misbrug af naturværdier har en voldsom pris til trods for den nu-og-her fører til vækst og material fremgang.

Vi er nødt til at arbejde mod en bredede erkendelse af alt det, naturen betyder (fra https://c402277.ssl.cf1.rackcdn.com/publications/1187/files/original/LPR2018_Full_Report_Spreads.pdf).

Vi burde nok være mere ydmyge: Mennesker udgør kun 0,01 procent af alt liv på Jorden, men vores art kan gøres ansvarlig for, at vi har mistet 83 procent af alle individerne af vilde pattedyr og 50 procent af planterne. 75 % af klodens landmiljø er blevet kritisk forandret under menneskets civilisation og for havet er det 66 %. Over 85 % af verdens vådområder er forsvundet siden år 1700. I øjeblikket fjerner vi dem med tre gange den hast, vi udrydder skove. Det er ellers regnskovsrydninger, der oftest har været mest fokus på og det er da også ret vildt, at vi hvert minut fælder regnskov på et samlet areal svarende til 36 fodboldbaner og at rydning af skov i i sig selv står for mere end 10 % af verdens udledning af drivhusgasser (se mere her!). Udryddelsen af arter sker i øjeblikket med en hastighed 10-100 gange højere, end det gennemsnitligt er sket inden for de seneste 10 millioner år. Og det går hurtigere og hurtigere.

Politisk og internationalt har man forsøgt at gribe ind og gøre noget, men endnu uden den store effekt: I FN’s Biodiversitetskonvention har man vedtaget en række mål for beskyttelse af klodens biologiske mangfoldighed (de 20 såkaldte Aichi-mål: https://www.cbd.int/sp/targets/), som verdens lande godkendte i 2010. Aichi-målene siger bl.a. at man i 2020 skal have halveret hastigheden for tab af naturlige habitater, herunder at verdens skove og landbrug, skovbrug og fiskeri i 2020 skal være stillet om til bæredygtig drift. Endelig står der, at regeringer og virksomheder senest i 2020 skal have begrænset påvirkningerne ved udnyttelse af naturens ressourcer, så de er klart inden for sikre økologiske grænser. Det er overhovedet ikke blevet nået! Jeg kan anbefale at læse mere om de konkrete forhold og hvad der kan gøres i den flotte bog Klippenberg, M. & M. Stoltze: Biodiversitet - sådan skaber vi en rigere natur, Lindhardt og Ringhof, 2021.

Hvem kan gøre noget?

Hvad kan der gøres i Danmark? Der er ikke noget facit på, hvilke typer natur, det er vigtige at bevare, skabe og at have, og hvor meget vi skal have af den og hvor, men der er i almindelighed enighed om, at mangfoldighed er en væsentlig kvalitet, altså en natur med mange forskellige naturtyper og mange forskellige planter og dyr og variationer i habitaterne. Danmarks natur er kun i meget lille omfang oprindelig, så natur er strengt taget noget vi skaber og vedligeholder gennem naturpleje - dermed bliver diskussionen om, hvilken natur vi ønsker og hvordan vi får den, helt afgørende. Bevidstheden herom er relativt ny, produktionssynet og det brugsorienterede samt det umiddelbart æstetiske har været dominerende længe, men i den nye tids betragtning, er det økologien, der er i højsædet, og det er de økologiske forhold, der er grundlaget for den moderne natur-diskussion, som flest muligt gerne skulle kunne deltage demokratisk i - heri ligger åbenlyst en vigtig pædagogisk opgave at sikre det.

Med rewilding er der for tiden megen fokus på at genskabe naturområder i en mere oprindelig form og der diskuteres afspærring af naturområder, oversvømmelse af drænede områder, udsætning af bævere, urfugle, og i den for de seneste år udsætning af store græssere som heste, bison og elge for at få skabt natur, der er som den, vi har mistet. Det er ikke uden problemer eller konflikter som fx. beskrevet i bogen Danmarks biodiversitet - før, nu og i morgen af Kaj Sand-Jensen og Jens Christian Schou, Gads Forlag 2022.

"Brandmandens lov" er blevet brugt til at prioritere at få mest mulig natur: Først skal vi starte med at sikre/frede det, som ikke lader sig genskabe, dernæst skal man beskytte steder, der har potentiale til at blive god natur, og til sidst skal vi genoprette ødelagt natur og skabe ny natur.

Vi har forskellig lovgivning, der både internationalt og nationalt bakker op om disse principper, men dels kan man diskutere, om lovgivningen er god nok, altså formår at understøtte ønskerne om mere biodiversitet tilstrækkeligt, og dels er det slet ikke sikkert, at fx. internationale aftaler overholdes (se bl.a. længere oppe i teksten). Vi har i Danmark lovgivning om naturfredning og om naturbeskyttelse, der er etableret reservater og nationalparker og på EU-plan findes der naturbeskyttelsesdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og et habitatsdirektiv, vi er pålagt at følge. Endelig har også FN vedtaget regler på biosfæreområdet og omkring verdensarv, der bl.a. har medført etableringen af nationalparker. Lovgivning hjælper og understøtter, men er måske ikke nok og lovgivning er selvfølgelig også i sidste ende et spørgsmål om, hvad der er flertal for.

Der er ikke fuld enighed om, hvad der mest effektivt og giver mest for pengene, men flere urørte skove, flere beskyttede, større, sammenhængende naturområder, flere nationalparker, udsætning af arter, der selv har svært ved at etablere sig i naturen, færre arealer med traditionelt landbrug, nedsætte effektiviteten i fiskeriet, flere afgifter på miljøproblematiske varer og vaner, bekæmpe og udrydde invasive arter etc. er hyppige forslag. Det er tiltag på det overordnede politiske plan. Man kan let blive desillutioneret og opgivende og tænke: Det er ikke som sådan noget, jeg kan gøre noget ved - alligevel er det netop her, jeg vil slutte dette kapitel, idet jeg længere oppe stillede spørgsmålene om, hvad vi kan gøre selv, og hvilken rolle pædagogik kan spille ift. alt dette. Generelt er det konkret via to veje, at man støtter biodiversiteten:

1) Ved at beskytte eksisterende naturområder mod negative ændringer og ødelæggelser.
2) Ved at omskabe områder med lav biodiversitet til højere.

Jeg vil hævde, at der er dog også en tredje vej, nemlig den pædagogiske, som jeg omtaler herunder - måske en anderledes og mindre direkte konkret, men for mig er det den vigtigste...

Man kan faktisk gøre noget bare i sin egen have - indrette den som en mere "vild have" som et spændende fristed for dyr og planter fremfor en ørken af en golfbanelignende græsplæne. Her er fx. nogle forslag til, hvordan man kan gøre sin have god for fugle: http://www.naturpaedagogik.dk/nyfodring.htm - og her til, hvordan man kan gøre sin have mere insekt-attråværdig: http://www.naturpaedagogik.dk/nyinsekt.htm#tilbage. Undgå gifte i haven og undgå ukrudt-hysteri. Det er små ting, men ofte starter store ting i det små og giver udgangspunkt for det videre arbejde med en problemstilling. Man kan lave "vilde naturområder" lokalt i sin have, i sin boligforening osv. - man kan, så det er blevet sagt, "give naturen tilbage til naturen"! Man kan også selv prøve at tage del i påvirknings- og beslutningsprocesser ved eksempelvis at blive aktiv i foreninger, der støtter biodiversitets-arbejdet som eksempelvis DOF, WWF eller DN.

Den væsentligste opgave ser jeg i det pædagogiske: Gennem at give børn og unge et bredede synsfelt på naturen, på alle de mageløse skabninger, på de fantastiske oplevelser, de sjove aktiviteter og lege og de gode historier om naturen og dens beboere, kan vi pædagogisk påvirke den opvoksende generation til at tage mere markant stilling til omverdenen og give afsæt for fremtidens voksne til at påvirke verden i en mere biodiversitet-venlig retning - når den enkelte føler, at der er noget på spil, vil man oftest gerne lære mere og kæmpe for dét, man betragter som væsentlige værdier. Grundlæggende gælder samme pædagogiske omstændigheder som med at arbejde med bæredygtighed: http://www.naturpaedagogik.dk/nybaeredygtighed.htm. Pointen er at fokusere på det positive frem for det negative, på det man kan gøre, fremfor det man ikke kan gøre! Man kan dog også godt arbejde konkret med egentlige problemstillinger, men skal huske at kombinere med handlinger, der viser, at det hele nytter noget. Naturen er forunderlig og det udgangspunkt skal der for mig at se holdes meget stringent fast i, men det kræver selvsagt voksne, der har øje for og viden om de forunderlige ting i naturen og vil og kan formidle disse videre.

Så derfor nogle gode opfordringer: Diversitet eller mangfoldighed kan tages som pædagogiske styringsmål, der handler grundlæggende om at se meget forskelligt og bruge mange sanser under forskellige forhold, at anerkende organismer i naturen og dermed udstrække populære pædagogiske betragtninger om inklusion, respekt for forskellighed og anerkendelse på egne betingelser til forhold i naturen - kort sagt at omfatte naturen med grundlæggende samme tilgang, som hvad vi ønsker at gøre mellem mennesker, og dermed anerkende naturens "ret" - noget der måske kan betragtes som en dybdeøkologisk opfattelse (se om dette i Håndbog i naturpædagogik), men i denne sammenhæng mere bør ses som et udgangspunkt eller platform for at møde verden, om man vil. Mere konkret er et godt startsted at vise sin målgruppe forskellige naturområder og snakke om, hvad børnene/de unge/de voksne oplever som natur - gå ikke kun i parken eller skoven, men tag ture ud i engen, i klitten, i mosen, til stranden og ud i havet osv - giv et billede af, at naturen består af talrige forskellige områder, som er biotoper, altså levesteder for dyr og planter. Sammenlign områderne, få øje på forskellene. Gå på smådyrs-safari, find forskellige arter med forskellige former og farver, forskellige levesteder og levevis. Tæl antallet af forskellige planter i et område og sammenlign med andre områder - det er ikke de samme arter, som kan leve forskellige steder, arter har altså særlige livskrav. Gå efter arter i en natur-kanon - en slags aktiv memory-skattejagt, på den måde kan man opdage dyr og planter i naturen og hvor de er (inspiration findes fx. her: https://mst.dk/friluftsliv/undervisning/undervisningsmaterialer/danmarks-natur/ eller via mobilapps som https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.dn.naturtjek og https://apps.apple.com/us/app/naturtjek/id981559504). Lav en samling i form af en scrapbog med digitale fotos - sammenlign fund over tid og brug samlingen som udgangspunkt for skattejagt med andre. Lav mikrouniverser hjemme i terrarier, prøv at se hvad der sker, når man ændrer forhold som sollys eller fugtighed, hvad hvis man graver i halvdelen af terrariet osv. Med små børn er oplevelsen og erkendelsen af forskelle og ligheder en vigtig start, opdagelse af at blade og bark ser forskellig ud hos forskellig træarter, at insekter har forskellig farve, at der lever arter forskellige steder (i jord, på planter, inde i ved, i vand, i havet etc.) - simple iagttagelser, der skaber basis for forståelsen af diversitet og forskelle i livskrav.

Sciencepædagogik er en god indgang til at arbejde med biodiversitet. Det er en god idé at kigge på landskaber: Hvor ser vi spor efter mennesker og hvor ser vi spor efter dyr - by, land og natur? Lav lege med hvem der æder hvem: Hvad sker der, hvis et dyrs føde forsvinder? Alt ligger i den lille oplevelse og den store forundring. De mere problematiserende forhold kan man forsigtigt tage fat i med større børn, unge og voksne, men stadig ud fra en forundrings- og oplevelsestilgang. Gå i zoo og snak om, hvilke dyr der lever hvor og hvorfor det mon er sådan. Med ældre børn kan man lave et politisk spil, hvor hver person får en rolle som fx. landmand, byboer, industriejer etc. og skal forsvare denne eller man få rolle som et dyr i naturen og skal diskutere med andre dyr og mennesker om, hvordan naturen skal forvaltes og indrettes. Lav modeller af natur, hvor man skal tænke over at give mulighed for at så mange dyr og planter kan bo som muligt. Hvis man vil se nogle fine, danske film om biodiversitet, kan jeg anbefale https://vimeo.com/channels/1052687. Alt i alt drejer alt dette sig om endnu bedre at sikre, at mennesker får så bredt og værdipræget udsyn på naturen som muligt og dermed kan såvel emotionelt som intellektuelt føle kvaliteterne ved de mange organismers tilstedeværelse og sammenhænge - altså elementært kvalitet i biodiversitet! Mere materiale i form af nogle hæfter kan man gratis hente til at arbejde med biodiversitet med forskellige indgange og niveauer på https://www.ipbes.dk/undervisning/undervisningsmateriale/

Det pædagogiske budskab er i tråd med Håndbog i naturpædagogik og dette sites principielle tilgang til naturen, så man vil disse steder kunne finde yderligere konkrete forslag til netop dette pædagogiske arbejde, der for mig i sidste ende bliver det, der skal sikre os fremover mod yderligere masseuddøen.

TILLÆG om "den 6. masseudryddelse" - den dalende biodiversitet

Håndbog i naturpædagogik: