Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Mange har sikkert lagt mærke til, at de fleste kastanjetræer i år har fået store visne områder på bladene og har smidt deres kastanjer usædvanlig tidligt. Dette skyldes en lille sommerfugl - Kastanje-minérmøllet - som i længden truer hele kastanjetræets eksistens i Danmark.
Kastanje-minérmøllet blev set første gang i Danmark i 2002, og det ser ud til, at det befinder sig strålende, hvilket måske skyldes det varmere klima, som meget tyder på, at vi i Danmark er ved at få som bl.a. en konsekvens af drivhuseffekten. Kastanjeminérmøllet er nu konstateret over det meste af Danmark, og ser ud til at sprede sig eksplosivt, og i særdeleshed er træerne i københavnsområdet voldsomt angrebet. I maj 2007 konstaterer en læser fra Løgomkloster i en mail til mig, at hendes træer er ramt, samtidig kan jeg dog konstatere, at det ikke gælder kastanjetræet i min egen have, så der er håb endnu...
Møllet går kun på vores almindelige hestekastanje og ikke på den ægte kastanje, som er plantet mange steder.
Kastanje-minérmøllet er en lille sommerfugl på knap 4-5 mm. Møllet lægger de første æg i slutningen af april på de netop udfoldede lysegrønne kastanjeblade. Efter et par uger klækkes æggene, og larverne kravler ind midt i bladet mellem bladets overhud og underhud.
Larverne lever af bladkødet og deres færden ses som "miner" på bladet - derfor navnet minérmøl. Når de er udvokset og ca. 4 mm. lange, forpupper de sig i bladet, og dukker siden frem som en ny generation af kastanje-minérmøl. I juni-juli er de nye møl klar til æglægning, og hele historien gentages. Tredje og sidste æglægning sker fra sidst i august. Minérmøllet overvintrer som pupper i de visne blade på jorden. Umiddelbart har møllet ingen naturlige fjender og bliver dermed ikke "holdt nede", men man kan godt forestille sig at når fx. snyltehvepse, der angriber beslægtede møllarver, først finder ud af at benytte sig af kastanjeminérmøl, så vil de kaste over dette nye spisekammer, så antallet at kastanje-minérmøllene vil falde drastisk til glæde for træerne.
Kastanje-minérmøllet blev første gang fundet på Balkan i 1984 ved søen Ohrid. Deraf insektets latinske navn Cameraria ohridella. Erfaringer fra Sydeuropa viser, at angrebne kastanjetræer kan overleve i mange år. Omvendt kan det ikke udelukkes, at danske træer, der er tæt på den nordlige udbredelsesgrænse, bliver stresset så meget, at de går ud i løbet af nogle år.
Nogle eksperter mener, at minér-møllet trods træernes overlevelsesevne og nye rovdyr alligevel får bugt med de danske kastanjetræer inden for det næste årti. Det skyldes, at mange træer vil blive fældet og erstattet med andre træarter, fordi de er syge og triste at se på. Denne udvikling er allerede godt i gang mange steder. Derved kan kastanjen komme til at dele skæbne med elmetræet, der nu også efter elmesygens hærgen er blevet fjernet de fleste steder.
Desværre er møllet ikke eneste trussel for kastanjetræet, idet det så ud som om, at en del hestekastanjer i 2013 blev ramt af en helt ny sygdom ved navn Pseudomonas Syringae pv. Aesculi – på dansk kaldet bakteriekræft. Sygdommen giver barken mørke pletter og får stammen til at lække en slags slim og træet kan ikke overleve sygdommen!
Hestekastanjen er som træ oprindeligt indført fra Sydeuropa. "På den baggrund er kastanjetræernes aktuelle problemer ikke en rigtig dansk 'naturkatastrofe', men resultatet kan alligevel få stor betydning for det danske landskab i bred forstand", mener klimaeksperten Flemming Jensen fra DMI. Foreløbig prøver man flere steder at begrænse antallet af kastanje-minérmøl ved at brænde de nedfaldne blade, hvori larverne overvintrer - mod bakteriekræft har man endnu ikke noget probat middel.
Her til sidst er det værd at konstatere, at det slet ikke er så ualmindeligt,
at forskellige parasitter og sygdomme kan være en trussel mod nogle af vores
danske træarter. Elmesygen har været kendt i årtier og er årsag til, at elmetræer
stort set er udrykket i byområder, mens de dog fortsat eksisterer i hegn og
skov - om end i meget mindre antal end for blot 20 år siden. Asketræer er inden
for de seneste år blevet ramt hårdt af en svampesygdom - asketoptørre - som
trænger ind i træets friske skud og slår dem ihjel - lidt foruroligende med
tanke på, at i den nordiske mytologi var det et asketræ, Yggdrasil, som var
Verdenstræet,
der
bærer himmelhvælvet.
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.