Skt. Hans-orme på naturpaedagogik.dk

Sankthansorme - lys i sommernatten

Natten bliver magisk ved midsommer - omkring Skt. Hans: De lyse nætter, hvor solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten, så aftenskumringen går over i morgendæmringen uden en egentlig nat imellem, det danske sommervejr og sommeroplevelserne i den frodige natur. Der er næsten intet så magisk som de elskovs-lysende insekter, Sankthans-ormene.

Skt. Hans orme er ikke orme, men biller - når de bliver kaldt for orme, skyldes det nok, at hunnen ikke har vinger og dermed godt kan ligne en orm. Det er først og fremmest hunner, der lyser, men de mindre hanner kan også godt, dog svagere og mindre udholdende. Hunnerne er vingeløse og sidder som regel i lav vegetation og lyser og blinker med det gul-grønne lys efter de flyvende hanner, som bliver tiltrukket og lander for at parre sig med hunnerne. Hunnerne holder op med at lyse efter parringen og lægger æg, der bliver til små larver, som æder og æder og til sidst forpupper sig - en udvikling, der foregår over to år, men som voksen lever dyret kun få uger. De voksne bille spiser stort set intet, mens larverne æder snegle, som den med stor grådighed bider og lammer med en dræbende gift. Efter aflivningen tygger billelarven et fordøjelsesenzym ind i sneglen, som langsomt bliver til en suppeagtig væske, som sankthansormen derefter indtager.

Lyset skyldes effektiv kemi: Mennesker anså nok lyset for en djævelsk opfindelse, i hvert fald blev de stoffer, der indgår, benævnt efter satan (Lucifer), således spaltes stoffet luciferin i processen af enzymet luciferase, hvilset skaber et såkaldt koldt lys, altså lys, hvor næsten hele energien bliver til lys og meget lidt bliver til varme. Sankthansormenens kolde lys er langt mere energieffektivt end endda moderne LED-lamper, idet op til 95 % af energien bliver til lys. Billens bagkropsskelet er opbygget af krystaller, så lyset effektiv kan stråle ud. Lyset er ganske kraftigt: Hvis man sidder ved siden af flere sankthansorme på samme tid, så lyser de så kraftigt op, at man faktisk kan læse en bog i skæret! Når I ser en sankthansorm lyse, kan I roligt tage den forsigtigt op i hånden. I brænder jer ikke (det er jo koldt lys), og hun slukker almindeligvis ikke lyset. Hvis I forsigtigt sætter hende ned i et syltetøjsglas (uden låg) med lidt tørt græs, vil hun lyse videre. I kan så holde øje med, om der dukker en han op.

At dyr eller planter kan lyse er et fænomen, der kaldes bioluminescens. Det findes også hos nogle alger (morild), gopler, fisk, bakterier og snegle. Sankthansormen er almindeligvis den bedste mulighed for at se fænomenet og giver alibi for en vidunderlig tur ud i den danske natur midt om natten! Sankthansormen er den nordligst levende af alle ildfluer, og den findes i alle de skandinaviske lande. I Danmark findes to sankthansorm-arter der begge hører til familien Lampýridae. Sankthansormen (Lampyris noctiluca) er den mest almindelige, mens den anden art, lille sankthansorm, er ret sjælden.

Det danske sommervejr kan være omskifteligt og mindre behageligt få gange at være ude i og sankthansorme lyser mindre, hvis det regner, så det kan godt betale sig at tjekke vejrudsigten ud på forhånd her: http://www.naturpaedagogik.dk/vejr.htm

Hvis du går ud et passende sted fra midt-juni og til slut-juli, kan du finde mange af de lysende insekter. Du finder dem typisk på fugtig bund – for eksempel i moser, på fugtige enge og i mørke skove, men kan også nogle steder findes i det tørre græs ved stranden og på sandede skovområder. Se en lysende film i mørket med de fantastiske biller herunder, som jeg har optaget i Lyngby Åmose, der er et rigtigt godt sted at finde billerne:

- Skt. Hans orme

Menu

Håndbog i naturpædagogik: