Lidt om Dyrekredsen og kalender

Set fra jorden bevæger solen sig på et år en gang rundt på Himmelkuglen. Solens bane kaldes Ekliptika, fordi det er langs denne bane, at eklipser, formørkelser, ses, idet det er på den Ekliptiske linje på jordens himmel, at såvel sol som måne og planeter bevæger sig. I sin årlige tilsyneladende bevægelse bevæger solen sig gennem et antal stjernebilleder, kaldet dyrekredsen. De ligger alle på et bånd 6 grader på hver side langs Ekliptika. Dag for dag arbejder solen sig gennem dyrekredsens stjernebilleder. I modsætning til hvordan vi normalt oplever solens gang, vil bevægelsen være mod venstre i forhold til baggrundsstjernerne. Rent faktisk kan vi jo ikke se, hvilket stjernebillede solen står i pga. det spredte lys i jordens atmosfære, den nemmeste måde at opdage det på, er at vente til jorden på tolv timer har drejet sig 180 grader, hvorefter vi kan regne stjernebilledet ud.

 Normalt regner man med 12 stjernebilleder langs dyrekredsen (Fiskene, Vandmanden, Stenbukken, Skytten, Skorpionen, Vægten, Jomfruen, Løven, Krebsen, Tvillingerne, Tyren og Vædderen), men mange mener, at der faktisk er 13 (nemlig Slangeholderen - se nærmere forklaring under dette tegn). Astrologer tillægger det tegn, solen var i ved et menneskes fødsel, stor betydning, men deres beregninger får fra starten en væsentlig regnefejl mht. datoerne, hvis de har "glemt" et stjernebillede. Der er imidlertid et mere presserende problem for mennesker, der tror på astrologi: Det var oprindeligt solens bevægelse gennem dyrekredsbillederne, der var grundlaget for inddeling af kalenderåret i stjernetegn. Stjernetegn er et tidsbegreb i lighed med måneder og er der også lige lange, men sammenholder man datoerne med dem, der gælder i astrologien, finder man, at de er ca. en måned forkerte, men det kan man jo ikke se pga. dagslyset. Årsagen til forskydningen er den langsomme snurretopbevægelse (kaldet præcessionen), som jordaksen foretager. For 2.000 år siden passede retningerne sådan nogenlunde, men de er nu ca. ét stjernebillede forskudt - og det bliver endnu værre. Men om 24.000 år passer de så nogenlunde igen!

Ikke desto mindre er den årtusinder gamle kinesiske spådomsmetode noget mange mennesker også i Danmark konsulterer i deres liv. Astrologien har ikke noget direkte med astronomi at gøre, men er en pudsig form for overtro, som måske kan øge interessen for hvad der er på himlen - hvem ved....

Solens år regner vi normalt som 365 dage, men da det egentlig er nærmere 365,25 dage har man lagt en ekstra dag ind hvert fjerde år, som så bliver et skudår. Imidlertid er et solår ikke på præcis 365,25 dage men 365,24219, hvilket gør at vi med normale beregning "kommer lidt forud for soltiden". Astronomen Lilius fandt derfor i 1582 på en tilføjelse til skudårsreglen, som går ud på, at de år, der er delelige med 100, ikke skal være skudår, med mindre året også er deleligt med 400. År 2000 er sådan et år. De komplicerede forhold får den yderligere konsekvens, at de normale datoer for stjernetegnene streng taget også skal justeres med en dag.

Tilbage til oversigten :