Stenbukken

Stenbukken er det tiende og mindste stjernebillede i Dyrekredsen. Dets midsnatskulmination er i begyndelsen af august, men de lyse nætter og dets forholdsvis svage stjerner gør det vanskeligt at se fra vore breddegrader. I indiske stjernemyter var stjernebilledet en krokodille eller en mærkelig gedhovedet flodhest for mesopotamierne var Stenbukken en besynderlig hybrid, en gede-fisk. Stjernerne i billedet er relativt uklare, smukkest står den tofarvede dobbeltstjerne beta-Capricorni.

Stenbukken forbindes med den græske Pan (Priapos i Lilleasien), der er kendt for sin vellystne adfærd og opfindelsen af panfløjten. Nogle siger, at han var en satyr med bukkeben og hove og med små horn i panden.

Zeus' mor, Rhea, vill efter sønnens opgør med faderen (se gudeoversigten) udslette sit eget afkom -de olympiske guder - og sendte derfor havuhyret Typhon. Da uhyret nærmede sig, sprang Pan i en flod og prøvede at forvandle sig til en fisk for at undslippe. Forvandlingen lykkedes imidlertid kun halvt. Da han havde kæmpet sig tilbage på land, havde Typhon revet lemmerne af Zeus. For at skræmme uhyret udstødte Pan et gennemtrængende skrig, der varede længe nok til at den rappe Hermes kunne nå at hente Zeus' lemmer. Sammen føjede Pan og Hermes nu Zeus sammen igen og denne belønnede Pan ved at placere ham på himlen.

Tilbage til oversigten :