Vandmanden
Vandmanden er det 11. stjernebillede i Dyrekredsen. Sandsynligvis var det det dyrekredsbillede overhovedet, der først fik sit navn - for ca. 20.000 år siden. Stjernebilledets engelske navn, Aquarius, kendes nok af en del fra musicalen Hair - "this is the dawning of the age of Aquarius...".Det blev oprindeligt afbildet som en mand, der hælder vand fra en krukke ud i Fluvius Aquarii, "Vandmandens flod", som bugter sig neden under Vandmanden. Krukken og hovedet kan findes ud for Pegasus. Egypterne så stjernebilledet som en afbildning af Nilens gud, Hapi, der bragte livets vand i himlen og på jorden og mange andre steder er Vandmanden ligeledes blevet forbundet med regn og vand - stjernebilledets placering i Dyrekredsen er da også i de "våde måneder" januar og februar. Den gamle græske myte beskrevet herunder handler dog ikke så meget om vand, men er usædvanlig ved, at det mig bekendt, er den eneste er stjernemyterne, der beskriver et homoseksuelt forhold !
Vandmanden indeholder kun forholdsvist svage stjerner og er derfor vanskeligt af finde på himlen. Stjernebilledet kulminerer ved midnat hen mod slutningen af august og i begyndelsen af september. Helixtågen, den nærmeste planetariske tåge i forhold til jorden, kan ses med en almindelig kikkert i den nederste del af Vandmanden.
Kong Tros af Troja fik en søn, som han kaldte Ganymedes, der betyder "glæde i mandighed". Og drengen voksede så sandelig også op og blev betagende køn, faktisk så meget, at alle kunne enes om, at han var den smukkeste yngling på jorden. Også guderne måtte glædes over drengens skønhed og udvalgte følgeligt Ganymedes til at bære evig ungdom, for at guderne til evig til kunne fornøje sig ved ynglingens skønhed. Endvidere besluttede guderne, at han skulle bære det gyldne bæger med guddommelig nektar.
Zeus var imidlertid glad for drengen på en mere kødelig måde, som man ellers kun hører, at han var for smukke, jordiske piger. Zeus forvandlede sig derfor til ørnen Aquila (en figur han senere forlod igen og lod leve sit eget liv - om det kan man læse i historien om Ørnen). Som denne rovfugl dykkede Zeus ned på jorden og bortførte Ganymedes helt op til gudernes bolig på Olympen. Zeus undskyldte sig over for de andre guder og ikke mindst sin kone, Hera, med, at drengen egnede sig perfekt til være Zeus' private mundskænk, men flere anede dog snart uråd.
Der opstod en masse uro pga. denne pinlige sag på Olympen. Under denne uro blev Hebe, ungdommens gudinde og Heras datter, trængt bort fra sin magtposition. Hera blev så vred over dette og over at hendes mand i det hele taget havde forelsket sig i en dreng at hun gjorde alt for at komme Ganymedes til livs. Zeus gav imidlertid ynglingen evigt liv på stjernehimlen, ved at anbringe han deroppe, så vi selv den dag i dag, i stjernerne kan se Zeus' homoseksuelle kærlighed !
Tilbage til oversigten :
