Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Først og fremmest: Der er mange måder og teknikker, hvor man ret simpelt kan fremstille animationsfilm. Man kan gøre det via gratis apps, men også via betalings-software. Puppet Pals er et kendt eksempel til IOS, hvor man kan anvende en gratis, simpel version eller vælge at betale for en opgradering til en mere avanceret. Stopmotion er en sjov og simpel teknik, der samtidigt rummer en vis ”stoflighed” (som Per Kirkeby har kaldt det), altså en direkte kontakt og berøring med fysiske emner som en del af processen, så ikke hele processen er digital. Denne fysiske, æstetiske tilgang har indflydelse på processen – spørgsmålene herunder er gode refleksionspunkter, når man vil starte med at arbejde med kreative, digitale processer i en pædagogisk kontekst:
Overvejelsespunkter:
Hvordan er I teknologibrugere?
Hvordan bør børn være teknologibrugere?
Skal små børn lære at bruge teknologi - hvorfår?
Skal de lære at producere vha. teknologi?
Hvad betyder det at være producenter sammenlignet med at være
konsumenter af digitale produkter?
Hvilke muligheder er der ved animationsprodukter ift. real-film?
Hvordan påvirker det fysiske processen?
Hvad betyder proces ift. resultat?
Hvor vigtig er det narrative element i omverdensforståelse og leg?
Hvad er pædagogens rolle?
Formål med øvelses-produktion:
•
At være bedre påklædt til på et fagligt, refleksivt
grundlag at kunne bidrage i diskussioner og tage beslutninger omkring teknologi
i pædagogisk arbejde.
•
Konkret og pædagogisk velfunderet at være i stand til at igangsætte
og færdiggøre en aktivitet med stop-motion film med en brugergruppe.
•
Konkret at kunne bruge gratis, lettilgængelig software til at lave
film uden fancy udstyr.
•
At kunne se stop-motion som en kreativ, pædagogisk mulighed til formidling
af forhold i verden.
Om Stop-motion:
Animationsfilm kan fremstilles på flere måder. Meget af det
der fremstilles nu om dage, er fremstillet tegnet på en computer
og dernæst animeret i et særligt program. Det gælder
eksempelvis
mange nyere tegnefilm og egentlige computer-animationsfilm – en sådan
filmproduktikon er imidlertid meget krævende, så vil man selv
producere animationer, er den klassiske stop-motion-teknik langt mere håndtérbar – nu
om dage kan man lave stop-motion-produktioner nemt med enkelt udstyr af
den slags, vi alle er i besiddelse af.
Stop-motion er en filmteknik, hvor man bruger objekter (som dukker eller
andre ting) til at animere med. Teknikken fungerer ved at der tages et
billede, objektet flyttes, der tages endnu et billede, objektet flyttes
og der tages endnu et billede osv. Ét billede kalder man i filmsprog
en frame. Film kører almindeligvis med 25 frames i sekundet. Da
25x60 er 1.500 betyder det, at der skal bruges 1.500 frames til ét
minuts film! Dette behøver man ikke tænke på, når
man ellers almindeligvis optager med videokamera eller mobiltelefon, men
i stop-motion, hvor hver enkel frame skal tages manuelt, er det en helt
anden snak.
I nogle stop-motion-film bruges figurer af modellervoks (kaldes ofte for
Claymotion). Man kan også lave stop-motion med levende mennesker,
der flytter sig en smule mellem hvert billede, eller som i Cirkeline med
flade tegninger, der klippes ud og flyttes i forhold til hinanden (flyttefilm)
eller endelig andre materialer fx fra naturen. Eventuelt kan forskellige
materialer kombineres.
Teknikken kan både bruges til fortællinger om og med virkelige
figurer, såsom dyr og mennesker, og til overnaturlige/mytologiske
væsener i horror- og eventyrfilm. I nogle film klippes stop-motion-effekterne
sammen med optagelser af levende skuespillere, f eks. kæmpeaben og
kvinden med det lyse hår i King Kong (1933) og slutningen af Sam
Raimis The Evil Dead (1981). Der findes også en del stop-motion-film,
hvor alting er lavet med dukker og modeller.
En absolut klassiker indenfor genren er den helt fantastiske norske Bjergkøbing
Grandprix fra 1975 (der faktisk kan ses på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=pLjXTzTBcDE).
Udenlandske stop-motion-film såsom Tim Burton & Henry Selicks
The Nightmare Before Christmas (1993), Henry Selicks James og den store
fersken (1996) og Tim Burton & Mike Johnsons Corpse Bride (2005) har
udviklet stop-motion til et højt teknisk og kunstnerisk niveau og
siden har det bare gået derudaf...
Stop-motion-film giver god mulighed for at illustrere og formidle viden
og sammenhænge, der ellers vanskeligt lade sig forklare med ord.
Man kan illustrere det store og det små i naturen og gøre
det nærværende og interessant gennem at knytte formidlingen
til historier og fantasisammenhænge. Levende billeder har et enormt
formidlingspotentiale.
Didaktiske overvejelser:
Ved at formidle forhold gennem filmmediet skabes et meget konkret forhold
mellem det formidlede og formidleren – man indser, at man må sætte
sig grundigt ind i de forhold, man ønsker at formidle og man må gøre
sig nøje overvejelser omkring, hvad man vil have med, hvad man vil
udelukke, hvilke rammer man vil bruge og hvilke filmtekniske virkemidler,
der passer sig bedst. Meget tyder således på, at ved at bruge
film som redskab kan man gøre læringen om det valgte genstandsfelt
mere intensivt og dybere. Man er simpelthen nødt til at sætte
sig ordentligt fagligt ind i det filmen handler om, for at kunne fremstille
en ordentlig film, der fremstår tilfredsstillende for en selv.
Alle børn i dag kender til tegnefilm, men ved de også, hvordan
disse laves? Ved de, at det i virkeligheden er ”døde” billeder,
der gøres levende, fordi nogle mennesker flytter på ting og
personer på billederne? Tarzan, Pingu og Anders And er ikke selv
i stand til at gå, løbe eller hoppe! Det ved sandsynligvis
selv et lille barn i en tænksom stund, men hvordan går, løber
og hopper de egentlig, alle de tegnede forbilleder? Hvad er teknikken bag?
Stop-motion giver umiddelbart en forståelse af, hvordan tegnefilm
er opbygget: Billede for billede for billede for…. Det giver bogstavelig
talt børn et billede af, hvad det vil sige, hvad der ligger bag
det, at producere en tegnefilm: Det er ikke bare et knips med fingrene,
og så har vi en ny Buzz Lightyear film. Hvert sekund kræver
adskillige billeder, hver en bevægelse skal overvejes, og hvad er
en bevægelse egentlig? At vinke med en arm – noget der måske
tager et par sekunder ud af en hel film – kræver pludselig
læssevis af små bevægelser og mindst lige så mange
billeder.
Med selv mindre børn kan man sagtens lave forskellige stop-motion
film, og børn kan allerede i en alder af syv år hurtigt selv
lære helt at styre aktiviteten. Selve aktiviteten er enkel og let
at gå til, og efter en simpel instruktion vil de fleste børn
være i stand til at arbejde selvhjulpent. Teknikken bag er simpel,
og resultatet foreligger prompte: En film, som man oven i købet
selv har produceret. Der kan tages udgangspunkt i børnenes egen
verden: Deres legetøj, deres interesser, deres ideer! Fantasien
får frit spil, for i princippet kan alt bevæge sig. I øvrigt
oplever man ofte at især mindre børn fascineres af netop det
fænomen, at døde ting får liv. Det appellerer til deres
fantasi og deres humor.
Æ
ldre børn og voksne kan naturligvis også arbejde med stop
motion. Her kan vægten lægges på f.eks. billedfrekvensen
og de tekniske finesser. Man kan endvidere implementere filmen i andre
computerprogrammer og lægge lyd på eller redigere i filmen,
nøjagtig som man redigerer i en almindelig videofilm.
Stop-motion teknikken kan bruges i en lang række faglige sammenhænge,
hvor man ønsker at styrke børnenes kendskab til særlige
felter ud over til filmtekniske. Levende billeder udgør en væsentlig
del af vores hverdag og derfor er det helt oplagt selv at producere. Naturfilm
er populære og i fjernsynet ser vi ofte animationer, som søger
at forklare komplicerede sammenhænge. Selv at fremstille sådanne
film er fyldt med spændende og sjove udfordringer og giver god mulighed
for at børn og pædagoger kan samles om et fælles tredje
i et fælles-flow. De positive pædagogiske effekter heraf er
indlysende og derfor er stop-motion projekter også gode som redskab
til at arbejde med sociale og relationelle forhold. At arbejde med filmproduktion
vil også kunne være sprogstøttende, idet man i samarbejdet
om det fælles produkt må formulere sig, lytte, give nye input
etc.
Drejebog:
Drejebogen er en uundværlig del af det af lave en film. Uden drejebog
kan man let spilde meget tid, der kan let opstå konflikter og man
mangler styring og et klart mål i sit arbejde. Drejebogen tager udgangspunkt
i synopsis (bruges ofte med samme betydning som et abstrakt af en film)
og filmmanus (nedskrevet beskrivelse af handlingen og replikkerne i en
film), men indeholder desuden billedudsnit, kameravinkler, kamerabevægelser,
lyd og lys. Dette er en nøje beskrivelse af filmen, da man noterer
ned, hvad vi får se og høre på det færdige produkt.
På engelsk benytter man begrebet "Shooting script" og begrebet ”Storyboard” som
i større grad er en tegneserieagtig fremstilling af den tænkte
film. På tysk benytter man "Drehbuch" på samme måde
som vi taler om manus og det man på engelsk omtaler som "Script".
En film kan bestå af én eller flere scener, hvor hver scene
udgør en bestemt kameravinkel og optagemetode – ved at arbejde
med flere scener (skal fremgå af drejebogen) kan man skifte vinkel
og perspektiv i filmen og eksempelvis skifte mellem real-film og stop-motion.
Arbejdsmetode:
Diskutér film-synopsis og filmmanus (altså hvad filmen skal
handle om, hvilke ting der skal indgå etc.) og skriv så drejebogen
ned. Skriv hele produktionsforløbet ned note-agtigt i en løbende
logbog.
Tænk gerne narrativt eller beskrivende. Filmen kan medtænke
naturforhold og noget materiale i den bør være naturobjekter – dog
må I godt bruge enkelte dukker/substitutter (fx af modellervoks eller
lignende. Vis for eksempel et naturfænomen eller en sammenhæng
i naturen, der ellers vanskeligt lader sig formidle med ord. Der må gerne
indgå nogle ”nørdede” facts. I skal studere via
bøger/internetsider det fænomen, I vil lave en film om, så I
er godt inde i det (natur)faglige omkring filmens handling og så dette
kan bidrage til handlingen. Filmen må gerne sættes ind i en
fantasifuld ramme i form en historie, gendigtning af et eventyr eller lignende
blot ovenstående er opfyldt.
Nedskriv de benyttede filmtekniske hjælpemidler og overvejelser i
den løbende logbog: Optagevinkel (Normalperspektiv, Fugleperspektiv,
Frøperspektiv), billedopbygning (forgrund, mellemgrund, baggrund),
billedudsnit (Afstand, Heltotal, Halvtotal, Halvnær, Nær, Ultranær),
farvefordeling, lyd etc. Til fremlæggelsen skal medbringes en drejebog
til arbejdet, hvor disse ting indgår.
Afprøv det tekniske sammen inden det er alvor! Sørg for at
alle i gruppen kan styre alle procesled, så alle oplever ejerskab
hele vejen igennem. Spørg, hvis der er forhold, I er i tvivl om
eller udstyr I savner og få løst de problemer, der måtte
være, inden i drager ud og det går løs.
Gå så ud og optag! Hav ikke ambitioner om en lang film – der
er ingen krav til specifik længde – til gengæld skal
det ovenstående vdr. handling og formidling være opfyldt. Husk
i redigeringen at skrive i teksterne, hvem der har fremstillet kunstværket,
i hvilken sammenhæng, hvornår og med hvilken teknik!
Jeg har lavet nogle testfilm: https://www.youtube.com/watch?v=6pwceRLl4W0,
http://www.naturpaedagogik.dk/stopmotionfilmsmall.wmv (29,7 Mb - vær
tålmodig!) og i den aldeles crazy ende: https://www.youtube.com/watch?v=Mfh69SxIXyY.
Teknik:
Det er, med alle mulige devices, blevet meeeeget nemmere end for 25 år
siden at fremstille egne stopmotion-film. Man kan hævde, at et produkt
altid vil være begrænset af teknikkens ydeevne, hvad enten
der med dette refereres til hardwaren eller softwaren, men i forbindelse
med pædagogiske projekter er det måske ikke begrænsningerne
i teknikken som sådan, der er særlig væsentlig, men mere
om teknikken understøtter de pædagogiske proces-mål – mere
om dette herunder:
Til enhver smartphone eller tablet kan der downloades apps, som kan gøre
arbejdet og især på en IPad er det virkelig nemt med indbyggede
skabeloner og brugervenlig holden-i-hånd hele vejen med fx. StopMotion-studio
(https://apps.apple.com/us/app/stop-motion-studio/id441651297). Men selv
om det er enkelt og kan give flotte resultater, er det ingenlunde sikkert,
at det vil være den bedste løsning pædagogisk set. Man
kan let opleve sig lidt afkoblet eller endog fremmedgjort fra processen,
blive hæmmet i sin kreative tænkning og diskussionerne i en
gruppe, der samarbejder om et stopmotion-projekt, kan let blive rammet
ind i en rigid struktur og blive begrænset af applikationens muligheder – altså andres
valg. Man må overveje, om det pædagogiske projekt er rent målorienteret,
eller om processen i virkeligheden er det afgørende. Det skulle
vist tydeligt fremgå, at jeg finder processen altafgørende
og derfor også foretrækker en umiddelbart teknisk tungere løsning,
som stiller flere umiddelbare og besværligere krav og ikke i sig
selv kan så meget, men som giver os den ”langsomme løsning”,
der involverer flere valg, mere refleksiv tænkning og fælles
problemløsning. Jeg tager udgangspunkt i en PC, hvor alt software
til projektet er gratis (i modsætning til mange af IPad-applikationerne).
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at der i dette projekt ikke
er særlige udstyrskrav, så I må godt benytte andet udstyr
og software, det kræver så blot, at I roder lidt rundt på nettet
for at finde lignende software til fx Mac.
Der er flere forskellige muligheder – i alle tilfælde kræves
en optageenhed, et stop-motion-program (der kan sammensætte enkeltbillederne
til en film), et lydprogram og et videoredigeringsprogram (man kan undvære
de sidste to, hvis man kun vil lave et meget simpelt produkt).
Følgende løsning anbefales:
Optagelse med eksternt- eller indbygget webcam (eksternt giver mest flexibilitet
og oftest bedre optagekvalitet) direkte via stop-motion-programmet MonkeyCam.
Optag lyd vha. lydprogrammet Audacity. Sammensæt og rediger vha.
Microsoft ClipChamp, der fås gratis til nye Windows PC'er på Microsoft
Store eller på https://clipchamp.com/en/windows-video-editor/ eller
benyt det måske mere overskuelige Windows Movie Maker (Microsoft understøtter
ikke programmet mere og man kan ikke downloade det fra deres hjemmeside,
hvis
du ikke
som
mange allerede har den på din computer, kan du nu i stedet downloade
den fra http://www.windows-movie-maker.org/ eller http://www.naturpaedagogik.dk/stopmotion/windows-movie-maker-2016.exe (ved
opstart af programmet skal du blot vælge ”Later” – du
kan så isolere den fulde version ved at gå ind i Stifinder
og finde følgende fil, som du herefter bruger som programfil:
Programmer (x86) -> Windows Live -> Photo Gallery -> MovieMaker).
Der findes gode alternativer: http://www.openmovieeditor.org/ og https://www.wondershare.net/ad/video-editor-win/filmora.html?gclid=CP3cs7n3x9MCFRplGQodJxcG-A og
ikke mindst det meget anbefalelsesværdige Videopad: http://www.nchsoftware.com/videopad/index.html og
i Windows Store: https://www.microsoft.com/en-us/store/p/video-editor-slideshow-maker/9nblggh5273d.
Alternative muligheder:
Som nævnt er der altså alternativer – og det gælder
til alle programmerne: På link-siden findes alternativ gratis-software
linet op – noget af dette er simplere at bruge end det ovenfor nævnte.
Man kan også optage enkeltfotos med en fotoenhed (i JPeg-format) – dette
kan være med et digitalt kamera, en mobiltelefon eller et webcam
(programmet MyCam kan benyttes til at tage enkeltfotos med webcam og lægge
dem på harddisken).
Optager man på en IPhone, kan man bruge programmet IMovie. Her nogle
andre muligheder for StopMotion-optagelser på IPhone/IPad: https://itunes.apple.com/us/app/stop-motion-studio/id441651297?mt=8#
og https://itunes.apple.com/us/app/stop-motion-animation-maker-pro/id582526836?mt=8#
Nogle mobiltelefoner kan pause videooptagelse og man kan således
let lave enkeltoptagelser, der sættes sammen, når man afspiller
hele videoen. Ellers overføres alle JPeg-fotofilerne til computeren,
hvor de sættes sammen til en film med programmet JPGVideo – samme
proces, hvis billederne er optaget via webcam.
Enkelt-fotos (stillbilleder) kan redigeres, inden de sættes sammen
som nævnt ovenfor til en film. Dette kan gøres med et grafisk
redigeringsprogram som fx Gimp.
Underlægningsmusik kan tages fra en hvilken som helst musik MP3-fil.
Man kan arbejde med flere lydspor på samme videostump, så man
både bruger et tale-spor og et musik-spor.
I programmet MyCam kan optages scener med real-film, der kan kombineres
med stop-motion-scenerne. Selvfølgelig kan man også blot optage
en video på sin smartphone og overføre den computeren. Man
kan også indsætte video-stumper fra andre kilder (med eller
uden originallyden) – det hedder at ”grabbe” og der findes
en række særlige programmer og online tjenester, der fx kan
grabbe Youtube-videoer. De bedste, synes jeg, er http://www.videograbber.net og http://www.grab-tube.com. Ren lyd grabbes bedre med et dedikeret "optage-program" som
dette: http://soundtap-streaming-audio-recorder.soft32.com.
Det er dog her nødvendigt med en lille, påmindende advarsel:
Meget materiale på nettet (og alt der stammer fra cd'er, dvd'er etc.)
er, hvad enten det drejer sig om levende billeder eller lyd, rettighedsbeskyttet
efter copyright-lovgivningen, og selv om der er meget ikke-helt-legalt
lagt ud på fx. Youtube, bør man være forsigtig, selv
om jeg af egen erfaring kan sige, at man næsten altid højst
kan få en påtale... men vil man være helt sikker, bør
man fremstille alt selv, forfra!
I Windows Movie Maker kan indsættes en række effekter og overgange
mellem scener. Dette bør ikke overdrives – brug fx ikke flere
forskellige overgangstyper i en lille film med mindre meningen er at opnå eller
understrege en særlig effekt.
I Windows Movie Maker kan også indsættes tekster, både
start- og sluttekster og tekster undervejs oven på filmbillederne.
Bruger man også et billedbehandlingsprogram, er der ingen grænser
for, hvad man kan indlægge af tekster, tekstbokse etc. gennem at
indsætte sådanne stykker grafik fx ind over en videostump (altså i
dette eksempel: En dobbelteksponering af en videoscene og en jpeg-fil skabt
i et billedbehandlingsprogram). Man kan kommentere og skabe opmærksomhed
om særlige fænomener, men brug tekster med omtanke og husk,
at man skal kunne nå ikke blot at læse dem, men også at
lade dem bundfælde sig, inden man som seer er parat til nyt i filmen.
Fokus er her på stop-motion film som pædagogiske proces, så det
fører for vidt at præsentere flere filmiske teknikker som
fx lyssætning eller Chroma Key (også kendt som Blue Screen-teknik),
skønt sådanne teknikker også sagtens kan bruges til
ikke-professionel filmproduktion; har man dog fået blod på tanden
og vil læse mere, kan jeg anbefale http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
og https://da.wikipedia.org/wiki/Chroma_key.
Rigtig god fornøjelse….
Kilder og videre ”læsning”:
http://monkeyjam.en.softonic.com/ , https://support.microsoft.com/da-dk/help/14220/windows-movie-maker-download,
http://www.windows-movie-maker.org/ eller http://www.naturpaedagogik.dk/stopmotion/windows-movie-maker-2016.exe,
https://support.microsoft.com/en-in/help/17779
http://www.openmovieeditor.org/ https://www.microsoft.com/en-us/store/p/video-editor-slideshow-maker/9nblggh5273d,
http://www.openmovieeditor.org/, https://www.wondershare.net/ad/video-editor-win/filmora.html?gclid=CP3cs7n3x9MCFRplGQodJxcG-A,
http://www.nchsoftware.com/videopad/index.html, https://www.microsoft.com/en-us/store/p/video-editor-slideshow-maker/9nblggh5273d,
https://itunes.apple.com/us/app/stop-motion-studio/id441651297?mt=8#, https://itunes.apple.com/us/app/stop-motion-animation-maker-pro/id582526836?mt=8#
http://www.videograbber.net, http://www.grab-tube.com, http://soundtap-streaming-audio-recorder.soft32.com
http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler, https://da.wikipedia.org/wiki/Chroma_key
http://www.naturpaedagogik.dk/natur/storeslagtedag/aeg.swf, http://www.naturpaedagogik.dk/stopmotionfilmsmall.wmv,
https://www.youtube.com/watch?v=Mfh69SxIXyY, https://www.youtube.com/watch?v=6pwceRLl4W0
http://www.stopmotioncentral.com/ , http://da.wikipedia.org/wiki/Stop_motion
, http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=2901, http://tmoeller.dk/wordpress/hvordan-laver-man-en-stop-motion-video-i-folkeskolen-med-mobilen.html
Film fra tidligere projekter:
http://www.youtube.com/watch?v=92WPlygPhm0, http://www.youtube.com/watch?v=xEjXWqX0Gg4,
http://www.youtube.com/watch?v=Zw_JlsUB9Xg, http://www.youtube.com/watch?v=3bVvAsgCXtw&feature=youtu.be,
http://www.youtube.com/watch?v=TgCa9NDkJPE&feature=bf_prev&list=PL1AB61F121EEADB12&lf=mh_lolz,
http://www.youtube.com/watch?v=w-L6E2YcRZI&feature=youtu.be, http://www.youtube.com/watch?v=3cMbSa3gf58&feature=youtu.be,
https://www.youtube.com/watch?v=iZGhBvlkzJs&list=HL1332406863&feature=mh_lolz,
https://www.youtube.com/watch?v=w-L6E2YcRZI&feature=youtube_gdata_player,
https://www.youtube.com/watch?v=LPWO8HHmyUw&feature=youtu.be, https://www.youtube.com/watch?v=Ocn7_95TMHA,
https://www.youtube.com/watch?v=bjJLdhtrKBg, https://www.youtube.com/watch?v=40HCTJ-gItY&feature=youtu.be
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.