Månedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Svirrefluerne angriber!
Mange har opdaget særligt igennem august måned, hvordan man nogen steder nærmest kan blive overfaldet af svirrefluer. De små, hvepselignende insekter kommer i store mængder og selv om de ikke gør os noget, kan man godt få en strandtur ødelagt, når de små kræ invaderer en strand i titusindvis. Også i haver og parker har antallet af svirrefluer været usædvanlig højt i eftersommeren 2004, der er nærmest ikke noget naturområde, hvor der ikke er i hobetal af fluerne.
Men hvad er det nu for nogle små kræ og på bedste naturpædagogiske vis må vi også spørge om: Hvad er der sjovt ved dem?
Den dobbeltbåndede svirreflue Epsyrphus balteatus
Svirrefluer kaldes også for svævefluer eller blomsterfluer, forbi de ofte ses på blomster, hvor de æder nektar og pollen. Især holder svirrefluerne af kurveblomstrede (se foto ovenfor) og skærmblomstrede, men foragter bestemt ikke andre store blomster som hybenrose (se foto nedenfor). De kan stå helt stille i luften ud for blomsterne som små kolibrier. Larverne er rovdyr og elsker at spise bladlus og hun-svirrefluerne lægger ofte æg i bladlusenes kolonier, hvor larverne efterfølgende gør et godt indhug og på denne måde godt kan betragtes som nyttedyr.
I alt er der ca. 270 danske svirrefluearter og de fleste arter ligner hvepse eller bier i deres farvekombination. Svirrefluerne er imidlertid ganske uskadelige, de kan ikke stikke! Men ved at imitere udseendet af farlige dyr nyder de beskyttelse mod rovdyr, idet deres fjender som fx. fugle også har svært ved at se forskel. Nogle arter bevæger sig endog også og summer lige som bier. Dette at et ufarligt dyr beskytter sig gennem at ligne farlige dyr kaldes for mimicry - lighedsbeskyttelse - og det kan man læse mere om i "håndbog i naturpædagogik".
Det er nemt at se forskel på svirrefluer og hvepse: Alle fluer har to vinger, mens bier og hvepse har fire. Måske er det dog nemmere at se på dyrets "talje": Hvepse har "hvepsetalje", dvs. deres brystdel og bagkrop er adskilt af et meget tyndt parti. Svirrefluer har ingen "hvepsetalje". Derudover har svirrefluer korte antenner, hvor bier og hvepse har lange; den gule vedsvirreflue narrer dog ved at strække de sorte forben frem foran hovedet , så de til forveksling kommer til at ligne et par lange antenner.
Havesvirrefluen Syrphus ribesii
Befrugtede svirreflue-hunner trækker til Danmark fra Mellemeuropa og sammen med de overvintrende danske svirrefluer danner de ophav til den nye generation om foråret. Herefter følger generation efter generation - den enkelte svirreflue lever ikke længere end en måneds tid. Med voldsom varme i eftersommeren kommer der rigtigt gang i ægproduktionen og efter en bladlusrig sommer med vekslen mellem våde og tørre perioder - præcis som i sommeren 2004 - vil ægproduktionen nærmest eksplodere med de gunstige temperaturer sidst på sommeren og sværme af svirrefluer vil trække fra den anden ende af Østersøen ind mod os. Derfor blev vi oversvømmet med svirrefluer i 2004.
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.