Om Boldklubben Boldnørderne af 2018 (kaldet B-18)
Boldklubben B-18 (Boldnørderne af 2018) blev etableret i august, 2018, af spillere på de tidligere indendørs fodboldhold i KSI. Vores hold var blevet hjemløse, efter at KSI havde nægtet at forlænge vores hold ind i den kommende sæson.Vi har rødder helt tilbage i slutningen af 40'erne, hvor "Arkitektholdet" blev etableret på USG. I starten som et håndboldhold bestående af gamle venner - primært arkitekter deraf navnet, men også fra en lang række andre studier på Københavns Universitet. Senere tog fodbold over og et andet parallelhold, Team Fester, blev etableret som et fast fodboldhold. Der var således to selvkørende fodboldhold i USG, på begge blev generationer blandet, nye spillere kom til såvel udvekslingsstuderende, studerende på KU, forhenværende studerende og venner til de eksisterende spillere. Vi har spillet efter regler, der oprindeligt blev formuleret af Axel Petersen, men er blevet modificeret talrige gange.
B-18 blev nedsat som en forening, hvor holdene nu for første gang gik formelt sammen og dermed sikrede, at vi fremtidigt kan glædes over fortsat at spille fodbold.



