- månedens naturaktivitet - februarMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Det er let at finde et blad fra sidste år, hvor vævet sidder så løst, at det let kan fjernes. Man kan lave de flotteste bladskeletter nu - de er meget dekorative og kan limes op i fx. collager, men man skal også prøve at kigge nærmere på dem og nøjere studere dem under lup, for det er virkelig imponerede bygningsværker i hvert enkelt blad.
Planter har brug for to hovedtransportsystemer: Ét til at transportere sukker fra fotosyntesen i bladene ned i resten af planten og ét til at transportere vand og gødningsstoffer, som optages fra jorden, op fra rødderne og ud i resten af planten. Sikar hedder de kar, som transporterer sukker, mens vedkar er navnet på de kar, der transporterer vand og gødning. Vedkar er kraftigere end sikar - de skal også transportere meget større mængder. De to kartyper ligger anatomisk tæt ved hinanden. Cellerne i den store bladplade skal naturligvis også have tilslutning til hele dette "ledningsværk" og dette transportskelet i blade kaldes ofte for "nerver". De danner et tæt netværk, så ingen celler ligger særlig langt fra ledningskarrene. Når vævet i bladplanen rådner og forsvinder efter bladet er blevet tabt, vil ledningsskelettet være det sidste, der er tilbage af bladet, idet karrenes støttevæv er af kraftigere materiale end bladcellernes.
Man kan tit finde et helt bladskelet blandt de nedbrudte blade fra sidste år, men man kan også lave det selv. Hvis man lægger nogle visne blade et døgns tid i vand, kan man uden problemer skrabe "bladkødet" af bladene uden at beskadige nerverne med en blød, gammel tandbørste.
Du kan få mange flere ideer til natur-aktiviteter i "håndbog i naturpædagogik"!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.