Fra slutningen af april og videre i maj parrer padderne sig
ved vandhuller. Tudser, frøer og salamandere lægger æg i henholdsvis
strenge, klumper og fasthæftet på vandplanter. Hanner af visse frøarter
kvækker højlydt for at tiltrække hunner og nogen steder kan man især i de
sene aftentimer blive vidne en veritabel koncert.
Det er nu muligt at indsamle frøæg og følge den fantastiske udvikling de
gennemgår fra æg til haletudse før de til sidst metamorfoserer til frøer.
Udviklingen har jeg skitseret i figuren herunder. Det er generelt lovligt i
Danmark at indsamle æg og haletudser, men ikke voksne padder. Derfor må man
godt tage ud til sit lokale vandhul og vha. en ketchersigte eller et
dafnienet fiske en klump æg op og tage med hjem til et vandhulsakvarium.
Æggene ligner geléklumper og sikrer på en sjov måde en fast
høj temperatur indvendigt, så fosterudviklingen kan foregå optimalt, nemlig
ved at virke som et drivhus, hvor geléen virker som glas og det mørke foster
som varmefang.
Man bør tage lidt vand fra vandhullet med til en start og først langsomt tilvænner æggene postevand i akvariet. Man skal sikre, at der er ilt nok til "husdyrene", enten kan man tilslutte en akvariepumpe (kun ved lav hastighed og behøves ikke køre uafbrudt - haletudsers iltkrav er ikke store) eller også kan man plante nogle medtagede eller købte vandplanter. Alternativt kan man stille akvariet i vinduet (men ikke i direkte sol!), så vil alger blomstre op og gennem deres fotosyntese tilføre vandet ilt, men vandet bliver så også hurtigt uklart og det er måske ikke så sjovt. Mad skal de også have, når de små haletudser har opspist deres medbragte blommesæk, i starten kan man blot hver anden dag smulre en smule tørrede, grønne plantedele ned til dem (i meget små stykker - deres mund er meget lille) eller købe noget "grønt akvariefoder". Når de er 6 uger gamle og har fået ben, skal man give dem noget blandingsfoder, som også indeholder proteinrig, animalsk foder - tørret fiskefoder er glimrende, men giv dem endelig ikke for meget mad, det er i virkeligheden den største risiko, så hellere for lidt...
Når de runder 8 uger skal de have mulighed
for at sidde i luften - ellers kan man risikere at drukne dem, når deres
gæller omdannes til lunger. Et par store sten er glimrende. Når de er blevet
til rigtigt, små frøer skal man sætte dem ud igen, hvor man oprindeligt tog
æggene.
Det er en god idé at undgå andre dyr i vandhulsakvariet. Får
man fx. en guldsmedenymfe med, vil den lystigt begynde at tage for sig af
retterne og æde sig mæt og stor i haletudserne. Haletudserne kan imidlertid
også finde på at æde hinanden, de der er længst i udvikling kan give sig til
at æde de yngste. Der er derfor en god idé ikke at blande æg og haletudser i
samme akvarium, men disse kannibalistiske manerer er der ellers ikke så
meget at gøre ved.
Vandhulsakvarier er en spændende og lærerig aktivitet og man kan fremstille
mange forskellige former for vandhulsakvarier. Aktiviteten indbyder til
samarbejde, fælles-reflektioner, begrebsdannelse, udforskning og planlægning
- men passer man godt på sit vandhulsakvarium kan det give fornøjelser og
naturoplevelser i månedsvis.
Du kan få mange flere forslag til aktiviteter i maj i "håndbog i
naturpædagogik"!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.