Månedens spændende dyr...

Den dyregruppe, der på dansk kaldes padder, består af tre ordener: Halepadderne (Urodela), hvor vi i Danmark kender salamanderne, Ormepadderne (Gymnophiona), som slet ikke findes i Danmark og så Springpadderne (Anura), som på verdensplan har mere end 1.200 forskellige arter og hvor vi i Danmark har otte arter. Undergruppen "Tudser" omfatter tre danske arter, hvoraf skrubtudsen er klart den mest almindelige. Tudser har vorter på huden og hopper ikke, men kravler i modsætning til gruppen "Ægte frøer", der bl.a. omfatter Danmarks mest almindelige frø, den butsnudede frø, Rana temporaria.

Den butsnudede frø ligner meget to andre danske arter, den spidssnudede frø og springfrøen – og det kan være vanskeligt at se forskel. Den butsnudede frø har dog en meget karakteristisk lav, brummende kvækken, som man kan høre i vandhuller på varme dage i april. Du kan høre forskellige paddestemmer her! På mere avanceret vis kan man dog godt bestemme frøerne fra hinanden, hvis man har en i hånden: Man skal finde fodrodsknuden (den sidder på hælen af hvert bagben). Hos butsnudet frø er fodrodsknuden lille og udgør mindre end halvdelen af den første tå, mens den hos spidssnudet frø er stor og udgør mere end halvdelen af den første tå. Den butsnudede frø er den største af de brune frøer og den kan blive hele 10 cm lang.

Padder er afhængige af vand, men tudser lever størstedelen af deres liv på land og er kun rigtigt afhængige af vandområder, når de skal lægge æg. Frøer er i højere grad end tudser knyttet til vand, men opholder sig også hyppigt på land, hvor salamandere kun meget sjældent går på land - og da kun i meget fugtige bunde. Evolutionært betragter man denne vandafhængighed som en primitiv karakter, hvor krybdyrene har udviklet sig videre til at være vanduafhængige i reproduktionen, da de har æg med skal, hvad padderne altså ikke har. Uden skal tørrer æggene ud på land.

Tudseæg lægges i strenge af slim på det lave vand, mens frøæg ligger i store, slimede klumper, oftest ved vandplanter inde ved bredden. Salamanderæg er fastklistrede på blade af vandplanter. Når æggene lægges svulmer slimkappen rundt om dem op, hvilket dels giver en vis beskyttelse og dels holder dem varme, idet de sorte fostre kommer til at ligge i et "drivhus af slim", der bevirker, at temperaturen inde i ægget kan være adskillelige grader højere end i det omgivende vand. Dette bevirker at fostrene kan udvikle sig, selv om det stadig er koldt i vejret i det tidlige forår.

De nyklækkede frølarver kaldes for haletudser. Når de klækkes fra ægget efter 1-2 uges tid - afhængig af temperaturen og solindstrålingen - kæmper de sig ud gennem slimkappen og svømmer lidt rundt på må og få for at finde gemmesteder. De er i starten udstyret med en æggeblommesæk, en slags madpakke der gør, at de kan vente nogen tid med at tage føde til sig. Efter et par dage er madpakken spist og haletudsen lever af de små alger, der vokser på vandplanternes blade. I starten har haletudserne udvendige gæller, men nu får de indvendige gæller lige som fisk. Efter en måneds tid begynder bagbenene at vokse frem og efter yderligere et par uger forbenene. Haletudsen udvikler en slags tænder - hornkæber, der gør at dyret bedre kan gnave og den begynder at spise større plantedele og i stigende grad også smådyr. Haletudserne udvikler lunger og mister derefter gællerne - derfor kan de på dette trin af deres udvikling drukne. Haletudser udskiller væksthæmmende hormoner i vandet som påvirker særligt de små haletudser, der derfor vokser meget langsomt, hvis der er mange haletudser i små vandsamlinger. Derfor udvikles frøernes haletudser ikke lige hurtigt, og de små frøer forlader ikke vandet samtidig. Efter tre uger mere sker metamorfosen (græsk ord, der betyder forvandling): Halen skrumper, gællerne forsvinder og benene vokser. Metamorfosen styres af et hormon der hedder thyroxin, som frigives fra skjoldbruskkirtlen. Frøen ligner nu en lille udgave af en voksen frø. Ca. 12 uger efter ægget blev lagt, er frøen klar til at drage ud i verden. Mange går på land for at finde nye territorier i enorme mængder og mange af de små, nye frøer går til, når de fx. trampes ihjel på skovstier. Du kan se min tegning af frøens udvikling med de enkelte udviklingstrin her!

Voksne frøer er rovdyr og de fanger deres mad med tungen. Den bagerste del af tungen består af en blød plade med en klæbrig overflade og tungen kan med stor kraft smækkes ud af munden. Byttet som typisk er orme, snegle eller insekter hænger fast og kan trækkes ind i munden og sluges. Frøen har nogle små tænder i overkæben, men disse bruges til at fastholde byttet og ikke til at tygge med. Frøer drikker ofte vand på en lidt speciel måde: Vandet siver simpelthen ind igennem huden på den, så en frø kan altså sætte sig i en vandpyt og drikke med maveskindet!

Nogle frø-hanner kvækker højlydt i parringstiden for at tiltrække hunner. Nogle arter bruger kvækkeposer til at forstærke lyden med, men ikke den butsnudede frø. Frøer hører godt: Bag hvert øje har den butsnudede frø en stor, trekantet brun plet. En cirkel i den brune plet er trommehinden, her sidder altså høresansen. I parringstiden i den tidlige sommer svømmer hunnerne ind mellem hannerne og bliver der nærmest overfaldet at flere hanner, der samtidigt forsøger at få placeret sig ovenpå hende. Når en han imidlertid har fået godt fat med forbenene i hunnens armhuler, opgiver de andre hanner at få vippet ham af, og han får fred til at befrugte æggene, samtidigt med at hunnen lægger dem.

Om vinteren, hvor det er umuligt for frøen at finde mad, går den i dvale - dvs. den sover hele vinteren. Vinterdvalen begynder i oktober til november. Enkelte individer kan være aktive i milde perioder vinteren igennem. Overvintringen foregår enten under vand eller nedgravet i jorden. Yngletidspunktet kan i milde forår starte i slutningen af marts, dog oftest i starten af april. Frøer er vekselvarme dyr, de har altså grundlæggende samme temperatur som deres omgivelser, men de kan dog regulere temperaturen ved at tage solbad eller gå i skygge.

I fangenskab har man eksempler på butsnudede frøer, der er blevet 11 år gamle. I naturen vil langt de fleste dog dø, inden de bliver tilnærmelsesvis så gamle.

Nogle tropiske arter har hudkirtler, der producerer livsfarlige gift, som fx. curare, der er en nervelammende gift, som indianerne i de sydamerikanske regnskove har brugt i århundreder at smøre deres spydspidser ind i. I visse tilfælde får frøerne giften fra de insekter, de spiser, og giften hober sig så op i frøen. Hvor vores hjemlige butsnudede frø er godt camoufleret for ikke så let at blive opdaget og ædt er alle giftfrøer forsynet med stærke farver, så eventuelle angribere kan se, at dem skal de ikke røre - at gøre sig synlig således kaldes aposematisme. Visse frøarter har en gift i huden som virker euforiserende på os mennesker - der findes faktisk en frøart, som er opført på den amerikanske liste over forbudte narkotiske stoffer!

Padderne er generelt gået voldsomt tilbage i Danmark gennem de sidste 100 år. Dette hænger givetvis sammen med ødelæggelse af deres levesteder, men man har fredet alle padder for at sikre, at mennesket ikke direkte hjælper til med at true paddernes eksistens. Fredningsbekendtgørelsen kan findes her! Fredningen betyder, at mange af vores paddearter er totaltfredede, men bekendtgørelsen har følgende undtagelsesbestemmelser:
§16. Det er tilladt i begrænset omfang at indsamle yngel af lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø til ikke-erhvervsmæssigt formål.
Stk. 2. Æg eller yngel indsamlet efter stk. 1 skal genudsættes, når forvandlingen til voksenindivider er sket. De skal så vidt muligt genudsættes på indsamlingsstedet eller, når dette ikke er muligt eller foreneligt med dyrenes tarv, på et andet naturligt levested for arten, så tæt på det oprindelige indsamlingssted som muligt.
§ 17. Det er tilladt undervisnings- og forskningsinstitutioner samt børneinstitutioner i begrænset omfang at indsamle stålorm, skovfirben, lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø til undervisnings-, formidlings- og forskningsformål. De skal så vidt muligt genudsættes på indsamlingsstedet eller, når dette ikke er muligt eller foreneligt med dyrenes tarv, på et andet naturligt levested for arten, så tæt på det oprindelige indsamlingssted som muligt.

Det er sjovt at lave et vandhulsakvarium og "lave frøer" derhjemme. Man kan følge udviklingen dag for dag og det er egentlig ikke svært at passe dem, men man skal huske (som det fremgår af det ovenstående) at sætte frøerne ud igen, hvor man oprindeligt tog æggene/haletudserne, når de har fået bagben. De små haletudser spiser som tidligere omtalt kun grønt, hvorfor man kan give dem tørrede, friske blade eller salat i små stykker. Man kan også sætte vandplanter i akvariet og stille det lyst fx. i vindueskarmen, så kommer der alger på bladene, som haletudserne kan spise. Når haletudserne går over til større planter og kød kan man enten give dem akvariefiskefoder eller tage ud til søen og fange mad med et dafnienet. På dette tidspunkt skal man sikre, at de voksende haletudser kan komme op og trække vejret, idet de nu går over til lungerespiration og derfor kan drukne - giv dem derfor noget at sidde på som rager op ad vandet fx. en sten.

Da voksne danske frøer er fredede kan vi ikke nyde frølår fra selvindsamlede frøer. I visse lande anses frølår for en står delikatesse og eksempelvis i Frankrig findes der frø-farme, hvor frøer opdrættes til konsum. I Danmark kan man i mange supermarkeder købe dybfrosne frølår, så hvorfor ikke ganske politisk ukorrekt slutte af med en opskrift på fritterede frølår:

Ingredienser:
8-10 par frølår

marinade:
1 spsk. citronsaft
4 spsk. olivenolie, extra
1 fed hvidløg
1 bdt. persille, hakket.

Beignetdej:
125 g. mel
½ tsk. salt
2 spsk. olie eller smeltet smør.
3/4 dl. øl
1 dl. vand
1 æggehvide

Frølårene optøs og aftørres med køkkenrulle. Rør citronsaft, olivenolie, hakket hvidløg og persille sammen til en marinade. Læg lårene i marinaden og lad dem trække i et køleskab i mindst 1 time.

Beignetdejen:
Bland mel og salt. Tilsæt øl og vand, lidt af gangen, under kraftig piskning. Olie eller det smeltede smør røres i og lad dejen hvile 1 time Pisk æggehviden og vend den i dejen lige før den skal bruges. Tør lårene og dyp dem i beignetdejen. Friter frølårene i 180º varmt fedtstof.

- Månedens dyr

Månedens spændende dyr...

Håndbog i naturpædagogik: