Månedens fantastiske plante...

Få planter i den danske natur dufter som denne måneds plante. Man kan let finde den omkring sumpede moser over hele landet og selv om den først blomstre sent på sommeren, er den værd at finde tidligere på foråret pga. fantastiske brugbarhed i mange sammenhænge og pga. de spændende fakta der kan fortælles om denne duftende urt.

Mynteslægten består af 25 ret ens arter - den man hyppigst møder i den danske natur er vandmynten. Vandmynte har et navn der stammer fra plantens latinske navn, Mentha. I oldtidens Grækenland blev planten opkaldt efter en nymfe, der hed Minthe, som var datter af floden Kokytos som var beliggende i underverdenen. Det blev fortalt, at gudeninden Persefone, der var gift med Hades, underverdenes hersker, fandt Minthe i seng med hendes mand og at dette gjorde Persefone så vred, at hun greb nymfen, kastede hende omkuld og trampede på hende og forvandlede hende til støv. Ud af støvet fik Hades en mynteplante til at vokse som evigt minde om sin elskerinde og det forlød, at der derefter alle de steder Persephone trådte kom en vidunderlig aroma, så via duften kunne Hades fortsat være sammen med Minthe, der også undgik yderligere problemer med den jaloux hustru.

Vandmynte er en fætter til den kendte pebermynte-plante (rent faktisk er pebermynte en steril krydsning mellem vandmynte og den indførte og dyrkede grønne mynte) og den dufter næsten også som denne. Man kan let kende vandmynten også uden for blomstringstiden på dens 4-kantede stængel og dens modsatte, savtakkede blade. Der er kirtelhår på stængler og blade, disse producerer olien, der giver planten dens duft. Olien fordamper let og derfor duften planten livligt.

Bladene er store og der fordamper meget vand fra dem, hvilket betyder, at planten kun kan leve, hvor der er rigeligt vand til rådighed i jorden. Den blomstrer sent, da vand er længere tid om at blive opvarmet end jord (man siger, at vand har højere varmekapacitet). Blomsterne sidder i et hoved for enden af stænglen og der er mange små, rørformede blomster med hver 4 støvblade og en griffel med 2 støvfang. Blomsterne er førsthanlige og undgår derved at bestøve sig selv, når hun-delen først modnes efter han-delen er vissen. Bestøvningen mellem planterne sker vha. insekter, særligt er svirrefluer glade for plantens nektar. Efter bestøvningen deler frugten sig i 4 nødder, der bliver liggende i bægeret, som ikke visner før sent på året. Når vinden så rusker i planten, slynges nødderne ud i verden og kan spire til nye planter året efter.

Vandmynte lever flere år. Dens jordstængel overvintrer ned i dyndet og laver nye skud året efter og planten kan også reproducere på denne måde - altså aseksuelt.

Vandmynten er blevet brugt som lægeurt helt fra 1600-tallet. Vandmynten har dog måtte vige pladsen som lægeplante for den ægte pebermynte, men vandmynten har stort set de samme egenskaber om end i lidt svagere styrke. Den duftende pebermynteolie bruges som smagsstof i likører, halspastiller, bolsjer, parfumer og tandpasta. Og man kan selv bruge vandmynte til talrige lækre, gastronomiske formål. Du kan for eksempel bruge vandmynten til en kop frisk urtete - pluk så mange blade at en kop af halv fyldt, fyld op med kogende vand, lad det stå 5-10 minutter og smag så til med honning. Myntegelé er heller ikke dårligt - gerne som tilbehør til fx. lammeretter (opskrift findes her!). Andre muligheder er myntesauce, brændevin, mynteis, myntekandis eller kød indbagt i mynteruller. Tørrede mynteblade virker luftforbedrende og man kan også blot gnide sig med dem som en slags parfumeplantecreme. Får man et bistik, skulle det også hjælpe at gnide mynte ind i stikstedet. Det påstås også, at ved at gnide sig med mynte kan man holde myg, stikfluer, flåt og andre ubehageligheder på afstand. Mynte blev af romerne dyrket og syltet i eddike. Mynte skulle generelt være god mod fordøjelsesproblemer og skulle lindre oppustethed. Herudover siges planten at styrke intellekt og hjerne samt give velvære, ro og klarhed. Det lyder da godt!

Planten indeholder ud over pebermynteolie mentol, som er bakteriedræbende. Vandmynte har været brugt som middel mod mavelidelser og som et hostemiddel og vandmynten har haft ord for at være brækfremkaldende. Mynteplanter har været anset for at have en kølende og antiseptisk virkning, men de er desværre meget dårligt undersøgte farmakologisk.

- Månedens plante

Månedens fantastiske plante...

Håndbog i naturpædagogik: