Månedens spændende dyr...

Denne måneds fantastiske dyr er en meget almindelig bille, som man på sommerdage i denne måned ser udenfor hver dag. Dyret har et sjovt navn: Den hedder blødvinge!

Præstebille

Blødvinger er en billegruppe med det latinske navn Cantharidae., hvis medlemmer har en ret blød og elastisk hud. Alle insekter har som bekendt et udvendigt skelet, der primært består af kitin, men blødbillernes kitinlag er tyndere end de fleste andre insekters. I Danmark findes der næsten 80 blødvinge-arter i Danmark, den lysende Skt. Hansorm (Lampyris noctiluca) er én af dem, men de fleste tilhører samme familie. De mest almindelige blødvinger i Danmark er Gul blødvinge (Cantharis livida) og Præstebille (Rhagonycha fulva).

Hele dyrets hudskelet er blødt og krøller derfor ofte lidt sammen, når de opbevares i samlinger på nåle. Umiddelbart synes blødvingerne som en blød lækkerbidsken for ethvert rovdyr fx. en sulten sangfugl, men sådan er det ikke helt.

Blødvingernes latinske navn har at gøre med stoffet cantharidin, som er giftigt og smager forfærdeligt. En fugl, som en gang har smagt en blødvinge gør det aldrig igen! Blødvinger er lette at fange, de stoler tydeligvis på deres kemiske forsvar, men forstyrrer man en blødvinge endnu mere, vil den prøve at spille død og da mange rovdyr kun bryder sig om levende føde, kan det ske, at de lader den være.

Blødvinger er aflange og har lange, trådformede antenner som udgør dens lugteorgan, så den bl.a. kan finde frem til sine foretrukne blomster. På føddernes underside har de tætte samlinger af hår, som gør at blødvingerne kan holde ekstra godt fast på de planter, man oftest ser dem på. Både de voksne blødvinger og ungerne er overvejende rovdyr., selv om de også kan lide at æde nektar og pollen i blomster - især skærmblomstrede med store "paraply-blomsterstande" (ovenfor på billedet er det dog en mjødurt, som ganske vist ikke er en skærmplante, men hvor blomsterne minder om disse). Blødvinger elsker solskin og man kan hyppigt se, at de sidder og soler sig og de flyver hyppigst i solskinsvejr. Blødvingearterne dukker op pludseligt, når sommeren begynder i slutningen af maj og forsvinder igen pludseligt et par måneder senere.

Gule blødvinger i parring

Efter parringen holder hannen ofte på hunnen i lang tid, så han sikrer sig, at andre hanner ikke også kommer og befrugter hendes æg. Ind i mellem sætter en anden han sig imidlertid ovenpå parret og forsøger at vride den første han af. Hunnen lægger æggene nede i jorden sidst på sommeren. Larverne, som er brune med en kort, fløjlsblød behåring, overvintrer under sneen, men kommer i mildt vejr også op på sneen og er derved blevet ophav til notitser i pressen om "larveregn" eller "sneorme". Larverne gylper fordøjelsesvæske op på deres føde, før end de kan slikke den op, for de kan ikke bide eller tygge.

Stoffet cantharidin bruges stadigt i medicin til at fjerne vorter med og i visse lande mod urinvejslidelser. På engelsk er stoffet blevet kaldt for "beetle juice". I sig selv forårsager koncentreret cantharidin kraftige hudsmerter og blister på huden. Indholdet af cantharidin i vores blødvinger er dog lavt sammenlignet med visse sydeuropæiske arter som fx. den grøntskinnende spanske flue (Cantharis Vesicatoria eller Lytta vesicatoria - se et foto her!), hvorfra man har udvundet cantharidin til brug mod fx. vorter, lungebetændelse, tandpine og skaldethed og som elskovsmiddel (afrodisium). For eksemple er det kendt, at Marquis De Sade i det 18. århundrede (ham der har lagt navn til ordet sadisme som en seksuel akt) gav sine elskerinder en spansk flue. Når pulver med Spansk flue indtages, udskilles cantharidin til urinen via nyrerne. Når urinen passerer urinlederen fremkalder det en kraftig irritation af urinrøret som resulterer i en øget blodtilførsel til området, hvilket kan føre til en vedvarende smertefuld erektion. Engang indgik den spanske flue, hvis cantharidinindhold er usædvanlig højt, i næsten alle ordentlige europæiske apotekers varelager og man kan stadig over nettet købe midler lavet på den.

- Månedens dyr

Månedens spændende dyr...

Håndbog i naturpædagogik: