- månedens naturhistorie - juniMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
Slangen er nok de dyr, der er omgærdet med flest myter,
historier og mystik. Undersøgelser har vist, at folk fra alle kultursamfund
udviser medfødte angst-symptomer på slanger uanset om de lever i områder,
hvor der slet ikke findes slanger (som eksempelvis ekskimoer). Mennesket
synes således at være forsynet med et genetisk søgebilleder af slanger, som
virker afskrækkende på os. Det biologiske formål er givetvis at hindre, at
vi uden videre bringer os i nærkontakt med potentielt farlige dyr og der
findes da også meget giftige slanger. Imidlertid kan det være nyttigt med
nogle kontante fakts og gode historier om slanger for derved ikke at lade
store oplevelser med disse fantastiske dyr gå vor næse forbi, for der er
næppe tvilvl om, at selv om vi har en vis medfødt antipati mod slanger, kan
vi bevidst gennem viden og tilvænning komme ud over denne og tættere på
disse krypdyr.
Der findes ca. 2700 forskellige slanger. Af dem er der kun omkring 10% (270)
der er direkte farlige for mennesker. De fleste er meget fredelige, og
foretrækker at flygte frem for at angribe. I Danmark findes kun én
giftslange, nemlig hugormen. Der eksisterer ikke i Danmark nogen
dokumentation af, at nogen nogensinde er døde her i landet efter hugormebid.
Hvor hurtige er så disse farlige dyr? Den sorte mamba, som er udbredt syd
for Sahara, er blevet hævdet, at kunne skyde en fart på 45 - 50 km/t. altså
lige så stærkt som en hest kan galopere. Forsøg har dog vist at den højeste
hastighed er 11,2 km/t. De fleste slanger bevæger sig dog ikke med mere end
6 - 8 km/t. Altså ikke hurtigere end de fleste mennesker kan gå. I udlandet
er forholdene dog anderledes hvad angår giftslanger: Der er rundt regnet
30.000 mennesker der bliver dræbt af slanger hvert år. Det er et stort tal,
men set ud fra verdens befolkningen på 6.700.000.000, er det 0,04 promille.
Det bliver endog hævdet, at flertallet af dødsfald efter slangebid ikke så
meget skyldes gifteffekter som chokket!
Jamen når de angriber er de jo lyn hurtige! Ved at filme slanger der
angriber et bytte dyr, har man beregnet deres huggehastighed. Her viser det
sig, at de hurtigste er den sydvestafrikanske giftsnog med 271 cm/sek. og
gabonviperen med 247 cm/sek. For at sætte der i forhold til os selv, er vi i
stand til at lange vores hænder ud med 328 cm/sek. Så grungen til at
hastigheden overvuderes, er overraskelsen over angrebet set sammen med den
korte afstand at en slange angriber på.
Hvem har ikke set i fjernsynet eller billeder af, frygtløse slangetæmmere,
som sidder med en cobra (brilleslange) i en kurv, og hat tæmmet den til at
"danse" til musikken! Nu forholder det sig bare sådan, at en slange slet
ikke har nogen ører, og derfor ikke kan høre musikken. Det der rent faktisk
sker, når slangetæmmeren tager låget af kurven og begynder at spille, er at
slangen bliver blændet af lyset. Når den så stikker hovedet op af kurven og
ser slangetæmmeren sidder der og spille og svejer fra side til side, tror
slangen, at det er en fjende, og begynder at efterligne de bevægelser, den
ser.
Cobraen er godt nok en af verdens farligst giftslanger. Men da cobraens
hugafstand er omkring 20 - 30 cm. og slangetæmmeren altid sidder over 1
meter fra kurven, er han helt uden for risiko. Der udover har man næsten
altid trukket gifttænderne ud på disse "tæmmede" slanger.
Kvælerslanger har vi også i Danmark - snogen er den mest almindelige
repræsentant (andre arter er meget sjældne). Tropiske kvælerslanger er de
største slanger der findes. Der er vandrehistorier om slanger på 20 - 25 m.
Ja endda helt op til 40 m. I 1920 blev der udsat en dusør på 1000 $, af New
Yorks Zoo, til den der kunne fremskaffe et skind af en anakonda på over 40
feet (12,19 m). Og sidst i 1940'rne blev dusøren hævet til 5000 $ for et
levende eksemplar af en hvilken som helst slange over 9,15 m. Men der er til
dato ingen der har gjort krav på dusøren. Så det kniber nu lidt med
troværdigheden omkring de helt store uhyrer.
Af dokumenterede størrelser kan nævnes:
Den største anakonda der er blevet fanget i naturen var (kun) 8,46 m.
Og den største anakonda i fangeskab er 6,28 m.
Den længste slange i fangeskab er en netpython på 8,68 m.
I de størrelser, er det absolut ikke sylfider. Den største netpython vejede
145 kg. ved sin død. Og anakondaen på 8,46 m. havde en vægt på 227 kg. og
målte 1,11 m. i omkreds.
Der er mange historier om mennesker der er blevet slugt af slanger, men der
er ikke mange der er bevislige. Det mest forslugne tilfælde der findes er en
4,84 m. lang klippepython, der havde slugt en impala på 59 kg. Og en
netpython på 7,3 m, der har slugt et svin på 54,5 kg. Disse tal taget i
betragtning, skal der noget af en slange til for at sluge et voksent
menneske. Der er dog tilfælde af børn der er blevet slugt, hvor af den
største er en 14 årrig dreng, der blev slugt af en 5,18 m. lang netpython.
Der er ingen autentiske beretninger om mennesker der er blevet slugt af
anakondaer.
At en kvælerslange på 3 - 4 m. er et farligt dyr, skal der ikke være nogen
tvivl om. De er i stand til at kvæle en voksen mand. Man ser ind imellem
folk der optræder med kæmpe store slanger (over 4 meter). Er disse mennesker
så ikke i livsfare? Nej overhovedet ikke. For det første, er det dyr,
der er meget fredelige, og vant til at blive "leget med". For det andet er
mennesker ikke et naturligt bytte, så de angriber kun hvis de føler sig
truet, eller selv bliver angrebet. Og ligesom med giftslanger bruger man
forskellige tricks.
Slanger har fra kulturhistoriernes start indgået i mange historier selv i
biblen har slangen en central rolle tidligt og symboliserer i historien, der
fører til uddrivelsen af Adam og Eva fra Paradisets Have, det onde og viser
samtidigt hvorledes menneskets syn på slanger generelt har været negativt -
således står der i første Mosebog:
Slangen var det snedigste af alle de vilde
dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt,
at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må
gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står
midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for
ellers skal vi dø." Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men
Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver
som Gud og kan kende godt og ondt." Kvinden så, at træet var godt at spise
af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og
hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos
hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var
nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.
Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans
kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam:
"Hvor er du?" og han svarede: "Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi
jeg er nøgen, og så gemte jeg mig." Han spurgte: "Hvem har fortalt dig, at
du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?" Adam
svarede: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg."
Gud Herren spurgte så kvinden: "Hvad er det, du har gjort?" Hun svarede:
"Slangen forledte mig til at spise." Da sagde Gud Herren til slangen: "Fordi
du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle
vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dine dage. Jeg
sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes:
Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."
Til kvinden sagde han: "Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt,
i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over
dig."
Til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ,
jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld;
med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal
jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit
ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden,
for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive."
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 241 6
Forlaget Politisk Revy, 2004.