Månedens naturaktivitet:
Plantefarvning

Mennesket fandt allerede for flere tusinde år siden på at farve stoffer. Til dette brugte man forskellige plantearter, som hver indfarvede stofferne i deres bestemte farve. I Danmark har man sandsynligvis farvet uld fra de gode husdyr, fårene, i næsten 3000 år. Det er sjovt og spændende selv at gå i historiens fodspor og farve garn, og det er noget børn og voksne kan være fælles om og undre sig sammen over. Det giver anledning til sammen at gå på plantejagt i naturen og lære planter ved udseende og navn. Og endelig så får man et sjovt og anvendeligt produkt ud af alle de sjove anstrengelser.

Rågarn kan fås hos alle garnforhandlere, bare bed om noget uldgarn til plantefarvning. Først skal garnet bejdses, det mest almindelige bejdsningsmiddel er alun, som er et metalsalt, der fås i pulverform hos Matas. Bejdsningen gør ulden mere modtagelig over for den senere farvning. Bejdsningen foregår som følger: Garnet vindes op og holdes eventuelt sammen et par steder med bomuldstråde for at undgå sammenfiltning. Alun og uld kommes i koldt vand og opvarmes sammen til 80-100 grader. Temperaturen holdes i ca. 1 time, hvorefter gryden fjernes fra varmen og stilles til afkøling. Undervejs kan man eventuelt forsigtigt røre med en strikkepind. Man kan styrke farven ved at tilsætte andre salte i bejdsningen, således kan man til gule farver bruge et forhold på 15 gram alun og 5 gram vinsten (pr. 100 g. garn) og til røde farver: 20 gram alun, 10 gram vinsten og 2 gram tinsalt.

Når ulden skal farves med plantemateriale fyldes en stor - gerne emaljeret og ikke aluminium - gryde med rent vand, 4-5 liter pr. 100 gram garn. Herefter kommes plantedelene i. Garnet tages nu fra alun-badet og lægges over i farvegryden.

Gryden varmes langsomt op til lige under kogepunktet og der røres forsigtigt i gryden. Temperaturen holdes en time eller længere. Når gryden fjernes fra varmen, skal det hele køle langsomt ned. Uld må aldrig udsættes for temperaturchok! Når farvebad og uld er almindeligt håndlunkent, tages ulden op og skylles i lunkent vand og hænges til tørre i skyggen.

Rejnfan - en god farve-plante

Nogle planter er særligt velegnede til farvning. Også svampe, rødder, bark, kogler og forskellige lavsorter kan anvendes. Man indsamler forsigtigt planterne helst et stykke fra veje og man kan godt fryse planterne ned, hvis man ønsker at plantefarve på andre årstider. Følgende planter giver gode farver:

Gult: Rejnfan, røllike, birkeblade, duftløs kamille.
Grønt: Græs eller perikum (giver kun en svag gulgrøn farve, det er derfor ofte bedre at overfarve gult med blåt)..
Brunt: Bark, lav, ellekogler og elleblade.
Rødt: Perikon.
Lyserødt: Rosenblade.
Orange: Gul snerre, Fliget brøndsel, hyben.
Blåt: Mosebølle, klokkeblomster.
Sort: Sværtevæld.

Før man farver garn i større mængde, er det en god idé at fremstille små farveprøver på små totter garn. Planternes indholdsstoffer ændrer sig over året og derfor kan farverne også ændres. Hver enkelt deltager i en plantefarvning kan lave sin egen samling farveprøver og få med hjem, de er meget dekorative og giver en god fornemmelse for, hvad planterne kan byde på af skjulte muligheder. Endelig er det også en god måde at lære plantenavne på, en viden der er til meget gavn og glæde i mange andre sammenhænge.

Lille farveprøve

Du kan få mange flere forslag til aktiviteter i august i "håndbog i naturpædagogik"!

- månedens naturaktivitet - august

Månedens naturaktivitet:
Plantefarvning

Håndbog i naturpædagogik:

- månedens naturaktivitet - august

Månedens naturaktivitet: Plantefarvning

Håndbog i naturpædagogik:

Månedens naturaktivitet:
Plantefarvning