- månedens naturhistorie - novemberMånedens naturfoto:
Klik for stort billede og fortælling!
De fleste ugler sover om dagen og er kun aktive om natten.
Derfor ser vi dem ikke så ofte. I vinterhalvåret er der dog bedre chancer
for at se ugler, dels fordi bladene tabes fra træerne og det derfor bliver
sværere for uglerne at skjule sig og dels fordi der kommer gæstende
ugler fra nord. Her i november kan man være heldig at høre
natuglernes uhuuuu... det er nu natuglerne etablerer deres territorier, så
dét er ordnet, når æggene skal lægges til marts. En spændende naturaktivitet
nu, hvor vinteren
langsomt er ved at indfinde sig, er at
finde og undersøge uglegylp.
Ugler er rovdyr og lever først og fremmest af mus, som de
jager om natten vha. deres skarpe nattesyn, der er næsten 100 gange
kraftigere end menneskets. Ugler er i øvrigt ikke i stand til at
bevæge øjnene, de må bevæge hele hovedet for at skimme omgivelserne, så de
sidder ustandselig og virrer med hovedet og kan med deres store synsfelt og
hoveddrejningerne på den måde se 380 grader rundt - de kan dog ikke dreje
hovedet hele vejen rundt, selv om de snildt kan bevæge det mere end 180
grader. Deres vingefjer har frynser på, hvilket
bevirker, at de er i stand til at flyve næsten lydløst og derved snige sig
uhørt ind på byttet. Byttet, der oftest er mus, gribes og kvæles med de
skarpe kløer. Når uglen har fordøjet
maden, gylper den de ufordøjelige dele som knogler og hår op igen. Disse kan man
finde som uglegylp under uglernes faste hvilepladser. Mange ugler ynder
gamle nåletræer, så en tur i granskoven er en god idé, men også tæt løvskov
kan være rig på ugler og selv tæt ved mennesker som fx.
træer på kirkegårde kan være foretrukne opholdssteder for ugler. Helt
frisk uglegylp har stadig den gelékappe rundt om sig, som hjælper uglen til
bedre at kunne gylpe tingene op, men hurtigt tørrer den ud.
Det er spændende at skille uglegylp ad og dermed undersøge, hvad uglen har
spist. Man kan lægge uglegylpen en times tid i vand, så bliver den lettere
at skille ad med et par pincetter. Man kan sortere knoglerne og
senere klæbe dem op på et stykke karton - man kan
næsten samle hele museskeletter! Ved hjælp af bøger kan man finde ud af,
hvor på musen de enkelte knogler har siddet og hvilke musearter knoglerne
stammer fra. Knogler fra mus kan grovinddeles ved hjælp af
underkæben: Spidsmusens fortænder rager lige frem og kindtænderne har
spidser. Markmus og mosegris har flade rillede kindtænder, mens andre mus
har knudrede kindtænder.
Der er også andre fugle, der gylper madrester op, men sjældent i så store
mængder som uglerne. Rovfugle, som også gylper, er i stand
til vha. deres mavesyre at opløse byttedyrenes knogler. En konsekvens
af at gylpe rester op er, at fuglene kun producerer få ekskrementer.
Fugleklatter af ugler, rovfugle og måger indeholder således næsten kun
hvidlige urinsyrekrystaller og intet "lort".
Man kan bestemme uglearten ud fra dens gylp - det er ikke
helt let, men prøv at se på
http://www.tytoalba.dk/hvilken_ugle/uglegylp/
Du kan få mange flere forslag til aktiviteter i november i "håndbog i
naturpædagogik"!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.