Månedens spændende dyr...

Sæsonen med alt livet og flyvende tingester i lufter omkring søer og moser er ved at være helt slut for i år. Så her i den begyndende "mørke tid", kan det være vældig fremadrettet at se på et af de mest fantastiske dyr i og ved søen og hvor det er henne nu. Rent faktisk kan man nogen gange selv i november møde denne måneds fantastiske dyr flyvende, under alle omstændigheder vil kan kunne finde dets larveformer nede i søernes mudderlag i bunden, så foråret er ikke så langt væk endda...

Guldsmeden Rød libel

Guldsmede er insekter - endda af den mest typiske slags med 6 ben, 4 vinger, to store, sammensatte øjne, tydelig inddeling af hoved-mellemkrop og bagkrop og bidende munddele. For mange insektgrupper er flere af disse karakterer modificerede i evolutionens løb, men guldsmede er temmelig "primitive" eller om man vil "oprindelige" insekter.

Guldsmede tilhørerinsekt-ordenen Odonata, I hele verden kendes ca. 6.000 arter, i Danmark må vi nøjes med ca. 50. Odonata opdeles i to undergrupper: De ægte guldsmede og vandnymferne. De ægte guldsmede er større og kraftigere end deres fætre, vandnymferne. Et sikkert kendetegn er, at vandnymfer sidder og hviler sig med vingerne foldet langs med kroppen, mens guldsmedene har vingerne spredt ud til siden i hvile. Herunder ses til venstre en vandnymfe (flagermusvandnymfen Coenagrion) og til højre en guldsmed (flodguldsmed, Gomphus):

Guldsmedene er en meget gammel insektgruppe: Man har i sten fundet aftryk af guldsmede, der levede for 300 millioner år siden - dvs. før dinosaurerne. Især har kæmpeguldsmedene, Meganeuridae, været bemærkelsesværdige med vingefang på hele 70 centimeter - det er de største insekter, der nogensinde har eksisteret!

Guldsmede basker med vingerne ca. 20-40 gange i sekundet og kan opnå en fart af helt op mod 50 km i timen, hvad der er meget hurtigt blandt insekter, men det er først og fremmest de fantastiske manøvre-egenskaber, der gør flyvningen til noget helt specielt. Det skyldes, at guldsmedene har nogle meget stærke og helt specielle vingemuskler. Disse muskler er indrettet sådan, at dyrene dels kan bevæge for- og bagvingerne uafhængigt af hinanden (hver vinge kan bevæges uafhængigt af de andre), dels kan den koble for- og bagvingerne sammen, så alle fire vinger arbejder sammen. Guldsmede kan som kolibrier stå stille i luften og endda flyve baglæns. Da de samtidigt har et formidabelt syn, er de meget svære at fange med hånden eller et net.

Det er ved hjælp af dyrets fantastiske flyveegenskaber, at den fanger sit bytte i luften med de børstebesatte forben. Guldsmeder lever af andre insekter som sommerfugle, svirrefluer og vårfluer. Den tager også mange gange andre mindre guldsmede. Hvis byttedyret er meget stort eller tungt, sætter guldsmeden sig i vegetationen, mens den æder, men ellers foregår fortæringen af byttet normalt også i luften. Guldsmeden "klipper" først vingerne af byttedyret, derefter æder den kroppen.

Synet er, som sagt, formidabelt, om end ganske anderledes end hos os. Guldsmeden har to store øjne, der er sammensat af hver ca. 15.000 enkelte facetøjne. Den kan se 360 grader rundt, men øjnene er ikke billeddannende på samme måde som vores, primært registrerer de bevægelse og forskelle i lys og mørke, så selv om guldsmede ser godt, vil den næppe få noget ud af at kigge på familiefotos!

Guldsmedenes parring er meget fascinerende at se på: Hanner nærmer sig hunnen flyvende og sætter sig på hendes hoved og bryst. Derefter bøjer han sin bagkrop og griber hende nakken med bagkropsspidsens lille tang. Han overfører nu sæd fra sin kønsåbning til et særligt parringsorgan, som sidder fortil på bagkroppens underside. Han slipper hende så med benene og de flyver videre som et hjul i den såkaldte tandemstilling - halespids mod hoved. Så kan han efter et stykke tid få overført sæden til hendes kønsåbning. Alt i alt kan det sagtens tage en time. Han slipper dog ikke grebet i hende, men holder hende i nakken indtil hun har lagt æggene - så kan han være sikker på, at det er ham, der er faren. Der findes endda guldsmedearter, hvor hannen laver en slags betonprop i hunnens kønsåbning, så kan han slippe hende i stedet for at flyve rundt med hende i flere dage, for proppen hindrer andre hanner i at parre sig med hende og den går først i opløsning ved æglægningstidspunktet. Det kaldes lidt morsomt for "et biologisk kyskhedsbælte".

Guldsmedes æg lægges i vand og klækkes ret hurtigt. Som hos andre primitive insekter er forvandlingen fra larve til voksen ufuldstændig, dvs. at puppestadiet mangler, og larven (der hos insekter med ufuldstændig forvandling kaldes "nymfer") og den voksne guldsmed ligner til en vis grad hinanden. Æggene lægges i vand og nymferne lever som grådige rovdyr nede på søbunden. Deres mund er indrettet som en lille tang, der har led med hængsler, kaldet masken, der kan kastes fremad mod byttedyret og fange dette med kraftige kroge, der sidder på det yderste led.

Nymferne - undskyld udtrykket - "trækker vejret med røven"!! Det kaldes mere fagteknisk for analrespiration og det foregår ved at nymfen med tarmmuskulaturen danner et undertryk i endetarmen, så vand bliver suget ind. Så diffunderer ilt hen over nogle særlige trachégæller på tarmoverfladen og ind i blodet. Smart...den bruger i øvrigt samme metode til at komme hurtigt fremad: Ved hurtigt at prutte vand ud bliver den skudt fremad som en raket, hvilket gør det muligt for det ellers så træge dyr at undslippe fjender.

Guldsmedenymfe

Larven vokser ved at skifte hud - det sker 9-15 gange og tager mellem 1 og 3 år. De kræver ret høje temperaturer for at kunne vokse op, hvis temperaturen er nede på ca. 10 grader, går udviklingen i stå. I modsætning til i troperne kan danske guldsmede derfor kun klare en generation pr. år. Ved sidste hudskifte foregår forvandlingen til det voksne dyr. Nymfen holder op med at spise og kravler opad på fx. en plantestængel og sætter sig godt fast med kløerne. Huden på bryst og hals spændes ud og brister til sidst. Så kommer guldsmeden ud , hvad der tager ca. en halv time og sætter sig til at pumpe blod i vinger, der langsomt foldes ud og bliver klar til flyvning. Efter et par timer er dyret klar til at tage verden i anvendelse! Tilbage sidder den tomme hud, som du kan se på fotoet herunder.

Den tomme hud fra guldsmedens sidste nymfestadium

I gamle dage var mange mennesker bange for, at guldsmede kunne sy øjnene sammen på folk, som lå og sov i det fri eller "blot" stikke øjnene ud på dem. I Norge kaldes guldsmede stadig hyppigt for "øyenstikkere". Det har selvfølgelig ikke noget på sig. I Danmark kaldes guldsmede undertiden for "fandens rideheste", da man mente, at guldsmede fløj over menneskers hoved for at vejlede om farlige ulykker.

Som sagt har man fundet spor af meget gamle guldsmede - også i Danmark i moler der er ca. 54 millioner år gammelt på Fur og Mors. Der er også fundet guldsmede i rav. Ravguldsmede er dog ekstremt sjældne - og dyre. For få år siden blev en lille, men meget fin guldsmede-vinge indlejret i rav solgt på en auktion i USA for 10.000 dollars!

- Månedens dyr

Månedens spændende dyr...

Håndbog i naturpædagogik: