Menneskets kamp mod døden er en klassiker! Månedens naturhistorie er ikke inspireret af Goethes Faust - det forholder sig snarere omvendt, for nedenstående historie er mere end et par hundrede år gammel og stammer fra Vestsjælland. Men også i dette tilfælde lige som hos Goethe drejer det sig om, at en mand indgår et væddemål med døden (eller i dette tilfælde djævelen) for at undgå at blive taget med ned i dødsriget. Imidlertid er det her ikke skaktalentet, der bliver afgørende, men mandens naturhistoriske viden:
Engang mødte djævelen en sensommerdag i egen høje, kutteklædte person op med sin le og hele dynen af uhyggelige attributter hos en vestsjællandsk mand. Djævelen forlangte, at manden øjeblikkelig skulle følge med ned i dødsriget, men manden syntes, at han endnu havde et langt liv at leve. Derfor foreslog han djævelen en aftale: Når der ikke var flere blade på bøgetræerne udenfor, ville manden frivilligt og uden modstand følge med. Djævelen kiggede på de spinkle bøgetræer udenfor og regnede ud, at om blot en god måneds tid, ville bladene rasle af.
Djævelen gik under disse forhold med på væddemålet, men havde nok ikke tænkt på, at unge bøgetræer ofte beholder bladene vinteren over, og at de sidder visne tilbage, indtil nye blade om foråret skubber dem af. Sandsynligvis fungerer dette som en beskyttelse for de unge knopper, men i dette tilfælde blev det mandens redning, for da djævelen kom tilbage en råkold novemberdag, pegede manden blot ud på de unge og spinkle bøgetræer og konstaterede, at bladene skam ikke var faldet af endnu. Dét nummer kunne manden klare sig med i årevis, og da endelig bøgetræerne var blevet så store, at de nu mistede deres blade sent om efteråret, var der spiret nye små bøge op ved siden af...
Bøgetræet har siden det indvandrede til Danmark omkring 1500 år fvt. spredt sig godt og grundigt og er blevet meget populært som brugstræ. Det er i dag Danmarks hyppigste og mest brugte løvskovstræ og ud af veddet fremstilles en masse ting, fra møbler til gulve, det bruges som brænde osv.
Savner man foråret på en kold novemberdag, kan man tænke på, at allerede nu er bøgens knopper praktisk talt færdigudviklede og inden i dem ligger allerede de bitte små bøgeblade parat. Det kan man overbevise sig selv om ved at snitte nogle af knopskællene af en knop på vintertræet, for derinde ligger de fine, spæde blade. Små og dunede, næsten som miniaturer af forårets nyudsprungne bøgeblade. Lad være med at ødelægge mere end en enkelt knop til demonstrationsbrug, det er synd! Først i april pumpes vand ud i bladene, knopperne vil vokse og til sidst omkring 1. maj vil knopskællene bliver skubbet bort og de nye blade folde sig helt ud i løvspring. På de små bøge vil de gamle, overvintrende blade vil denne lejlighed så blive knækket af og først da blive tabt. Jo, foråret er ikke længere end en historie borte...!
Ole Wohlgemuth:
HÅNDBOG I NATURPÆDAGOGIK
ISBN 87 7378 286 6
Forlaget Politisk Revy,
2.
udgave, 2006.