Cassiopeia

"Himlens W" af et af de smukkeste og tydeligste stjernebilleder og det kan ses hos os året rundt hele natten (altså hvis det ikke er overskyet....). Bogstavet står meget klart, selv om karavaneførere i ørkenen godt nok kaldte billedet for "kamelens ryg", dernede kendte man slet ikke til det latinske alfabet og kunne derfor ikke bruge hverken W eller M om stjernebilledet. I andre sammenhænge er det blevet set som søjler, en beholder med sælspæk (selvfølgelig i Grønland), en flok rensdyr, en kæmpedelfin, en stol, en buegang og sågar "Guds trone". Stjernebilledet har altid fascineret - også i poesien - og det var næppe tilfældigt, at det blev brugt som det romantiske stjernebillede i den danske filmmusical fra 1951 "Mød mig på Cassiopeia".

Astronomisk er området særdeles interessant: Det var her den danske astronom Tycho Brahe opdagede sin berømte supernova i 1572. Skråt ud for den nederste sydlige spids i W'et kan skimtes det fjerneste objekt, menneskers øjne kan opfatte uden tekniske hjælpemidler: Andromeda-tågen. Andromeda-tågen er en spiralgalakse (ligesom vores Mælkevej) og består af 300 milliader stjerner i en afstand på 2,2 millioner lysår fra os. Tågen kan i klart vejr ses som en "tåget, lysende vatklat". I en kikkert kan man se mange andre tåger i området.

Historien knyttet til stjernebilledet handler om den fortryllende smukke dronning Cassiopeia, som var gift med kong Cefeus, der også har sit eget stjernebillede ved siden af Cassiopeias W-trone og som regerede i det græske kongedømme Joppa. Cefeus og Cassiopeia fik sammen datteren Andromeda, som om muligt var endnu smukkere end sin mor.

Kong Cefeus var en stille og fornuftig mand, mens dronning Cassiopeia var anderledes fremfusende og pralende. Dronningen forsømte ingen lejlighed til at understrege over for alt og alle, at ingen kunne gøre de to rangen stridig som verdens smukkeste - ikke engang havets nymfer, nereiderne, der ellers var berømte for deres skønhed. En dag Cassiopeia stod sammen med sin datter på stranden udbrød hun:  "Havets bølger er grimme ved siden af dig".Da dette blasfemi kom havets gud, Poseidon, for øre, blev han rasende og sendte et stort havuhyre, Cetus,  mod dronning Cassiopeias land. Havuhyret hærgede vidt og bredt i landet, skyllede flodbølger op over markerne og gik til angreb på indbyggerne - mange af dem blev sønderrevet og fortæret af det frygtelige uhyre. Indbyggerne ofrede til Poseidon, men det standsede ikke havuhyrets hærgen. Til sidst truede folket med oprør, og krævede, at prinsesse Andromeda blev ofret til havuhyret, så Poseidon kunne blive formildet.

Dronningen var fortvivlet (og hvem ville ikke være det....), men ville hun beholde sin trone, måtte hun give efter for folkets krav og ofre sin datter ! Derfor lod Cassiopeia nu Andromeda lænke til en klippe ved havets bred og afvente højvandet, så havuhyret kunne nå ind og fortære hende.

Og kan man nu ikke udholde spændingen, mens uhyret nærmer sig den stakkels Andromeda for at æde hende, kan man få fortsat og afsluttet historien via historien om et helt andet stjernebillede - nemlig Perseus.

Tilbage til oversigten :