Jomfruen

Jomfruen ses under Bootes og over Hydra og står højest på himlen i maj og juni måned. Den klareste stjerne i stjernebilledet hedder Spica og er den nederste mod horisonten.

Persephone var datter af hovedguden Zeus' søster Demeter (gudinde for landbrug og beskytter af ægteskabet) og Zeus selv (Zeus var således både onkel og far - besværlige familieforhold....). På en forårsdag gik Persephone og plukkede blomster på en eng. Hades (Zeus' bror, Persephones onkel og underverdenens gud) betragtede hende betaget på afstand fra sin vogn. Hans lyst til hende voksede - og voksede til ønske om ægteskab og med ømme ord forsøgte han at få hende talt over i sin vogn. Først tøvede hun, men til sidst greb de smukke ord hende om hjertet og hun satte sig ind til ham. Uden hun kunne nå at gøre opsigelser, satte han vognen i gang, og kørte hende lukt ned i sit kongerige i underverdenen.

Da Demeter opdagede, at hendes dyrbare datter var blevet væk, begyndte hun at søge mere og mere panikslagen. Hun søgte og søgte uden at stoppe - hun spiste ikke og sov ikke. Til sidst fandt hun ud af, at det var Hades, der havde taget hendes datter og derfor tog hun ned i underverdenen for at overtale Hades til at slippe Persephone fri igen. Det ville Hades imidlertid overhovedet ikke høre tale om og hun måtte stige op igen for uforløst sag.

Det år blev forfærdeligt for høsten - Demeter glemte ganske sine pligter som gudinde. Ingen spirer kom frem af jorden og menneskene sultede og børn døde af sult. Demeter selv lignede også kun en skygge af sig selv og det fik den mægtige Zeus til at tage sagen i egen hånd. Han forsøgte at overtale hende til at passe sit ansvarsfulde job som gudinde, men Demeter erklærede, at hun ikke ville lade noget som helst spire frem fra jorden, før hun atter havde sin datter Persephone hos sig.

Da Zeus jo var overguden og havde mere magt end alle de andre guder tilsammen kunne han befale broderen, Hades, til at tilbagelevere datteren hurtigst muligt. Det var imidlertid ikke helt så enkelt - Zeus lod Demeter forstål, at han godt kunne tvinge broderen til at sende Persephone tilbage, men at det kun kunne lade sig gøre, hvis hun ikke havde spist noget i underverdenen. Ellers var en af deres og tvunget til for evigt at opholde sig dér. Det forstod Demeter og bad Zeus gå videre med sagen. Zeus tilkaldte nu Hermes, gudernes budbringer med vingede sko, og bad ham rejse ned i underverdenen og bringe Persephone med sig op igen.

Zeus kommanderede nu Hades til at frigive Persephone og pigen blev naturligvis meget opmuntret over, at hendes tid i fangeskab i underverdenen nu syntes snart at være forbi. Hun havde intet kunnet spise under sit lange adskillelse fra moderen og glædede sig voldsomt til at komme hjem. Umiddelbart inden Hermes skulle til at tage afsted med Persephone gik Hades hen foran hende. Han bad hende om ikke at glemme ham og tænke venligt på ham. Som et symbol på hans fortsatte hengivenhed og hans respekt over for hende bød han hende indsmigrende på nogle få, små granatæblefrø, nok vel vidende at kunne han få hende til at spise dem, ville hun være hans for altid. Persephone smilede og sagde, at hun da tilgav Hades, og som symbol på hendes tilgivelse tog hun imod frøene og spiste dem. Herefter forlod hun underverdenen sammen med Hermes.

Demeter og Persephone havde et lykkeligt og varmt gensyn - de havde en hel del at tale om, for der var gået lang tid siden de sidst havde været sammen. Persephone fortalte bl.a. om afskeden med Hades og om de granatæblefrø, hun havde fået af ham og spist. Demeter blev bestyrtet og kontaktede Rhea, Zeus' kløgtige mor, for at få et godt råd. Rhea lyttede til historien og hendes ansigt blev lagt i tænksomme folder: "Godt det kun var nogle få frø, for havde det været mere, havde der ingen vej været tilbage - så måtte Persephone blive hos Hades for altid."Rhea fortalte hende så videre, at Persephone under disse forhold kunne blive sammen med dem i tre måneder hvert år, resten af tiden måtte hun tilbringe i underverdenen med Hades. Jomfru kunne hun altså ikke forblive, men Zeus satte et minde over hendes franarrede jomfrudom på himlen !

Demeter måtte erkende at have mistet en datter størstedelen af året, men kunne dog overtales til atter at lade spirerne på markerne gro. Imidlertid var hendes sorg fortsat så stor, at hver gang hun konfronteredes med hele den ulykkelige historie, dvs. hver gang Persephone kom på besøg, glemte hun ganske at lade planterne vokse. Den periode kalder vi for vinteren. Og hvis nogen nu synes, at vinteren er noget længere end tre måneder, så skal man huske på, at historien foregik i Grækenland !

Tilbage til oversigten :