Tvillingerne

Tvillingerne er et tydeligt stjernebillede med to meget klare stjerner: Kastor og den lidt større Pollux. Kastor er en tvillingestjerne i mere end én forstand. Den er en helt usædvanlig stjerne, der i virkeligheden består af et helt system af tvillingesole. I centrum kredser to sole om hinanden og uden om dem kredser et andet tvilligesolpar og endnu længere ude kredser endnu en sol!

Tvillinge-stjernebilledet er blevet anråbt af mangt en sømand i uvejr og byder man dem et offer kan det ske at de pludselig sig sig brusende på gulgule vinger ned gennme luften og på én gang stiller den heftigste storm og lægger havet i smilende ro rundt om skibet. Også i Kina sås stjernebilledet som tvillinger, men her blev de desuden opfattet som "Yin & Yang", universets to modsatrettede kræfter, som modvirker hinanden.

Tvillingerne, Kastor og Pollux, var sønner af dronning Leda og kong Tyndareos, som vi kender fra stjernebilledet Svanen. Ganske vist ved vi fra den historie, at kun Kastor rent faktisk var søn af Tyndareos, mens Pollux var resultat af en affære mellem dronningen og hovedguden Zeus - og det faktum får stor betydning i denne historie !

Tvillingerne lignende ikke hinanden meget fra fødslen (og vi ved jo så godt hvorfor.....). Kastor var mørk og spinkel som sin far, mens Pollux var kraftig og usædvanlig lys i løden. De to brødre voksede op og blev et par prægtige unge mænd. De sås altid sammen, støttede og hjalp hinanden, hvad den ene ikke kunne, kunne den anden og sammen havde de mange spændende oplevelser og eventyr.

Da de var blevet voksne, blev tvillingerne gode venner med et andet søskendepar, Idas og Lynkeus, et par kampglade unge mænd. De fire unge tog sammen rundt i landet på noget, der nærmest må kaldes røvertogter. En gang havde de efter et vellykket togt en stor flok kvæg med hejm: Køer og tyre af ædleste avl. De fire unge blev enige om at dele flokken i to, og de morerde sig så med at lave en ædekonkurrence om, hvem der skulle have hvilken del af flokken. De tilberedte en ko, delte den i fire dele og åd løs. Den, der blev først færdig, skulle vælge som nummer 1, den næste som nummer to. Idas, der var kæmpestor og en rigtig grovæder, blev færdig længe før de andre, og han hjalp nu Lynkeus, der var langt bagefter, med at spise hans del, og på den måde blev Lynkeus nummer 2 og Idas og Lynkeus kunne drage af sted med hele kvægflokken for næsen af Kastor og Pollux. Herefter færdedes de to søskendepar hver for sig.

Et par år senere holdt tvillingerne bryllup. De giftede sig (naturligvis...) med to tvillingesøstre - døtre af én af Grækenlands rigeste mænd. Til brylluppet var Idas og Lynkeus også indbudt, og under festen kom de med nogle spydige hentydninger til det ikke videre imponerende beløb, Kastor og Pollux havde været i stand til at yde som det traditionelle brudekøb til svigerfaderen. De nybagte ægtemænd bed fornærmelserne i sig. Men efter bryllupsfesten drog de ud på togt, og de kom hjem med en flot gave til svigerfaderen som forsinket brudekøb: En stor kvægflok med tyre, køer og kalve - røvet fra Idas og Lynkeus (og flokken var dermed blevet røvet for anden gang....).

Fra nu af var Idas og Lynkeus bestandig ude efter hævn. Tvillingerne sørgede opmærksomt på at undvige mødet med de stærke og vrede brødre. Men en dag var det alligevel lykkedes Idas og Lynkeus at komme ind på livet af dem. Pollux og Kastor måtte skjule sig i en hul egestamme, hvor de mente sig i sikkerhed. Men Idas fik øje på Kastors kappe gennem et knasthul i træet, og han stødte sit spyd ind gennem hullet for fuld kraft og sårede Kastor dødeligt.

Vild af sorg og hævntørst sprang Pollux frem til angreb og Idas og Lynkeus måtte vige for hans rasende sværdhug. Det varede ikke længe, før Pollux havde dræbt dem begge. Pollux tog nu sin døende tvillingebror i armene og anråbte guderne om at redde hans brors liv. Men Zeus svarede ham: "Nej, Pollux, Kastor er avlet af kong Tyndareos' sæd, og han må som menneske dele menneskenes lod og drage til Hades, til dødsriget. Men du Pollux, er min søn, en gudesøn, og dermed i modsætning til din bror, udødelig. Dig vil jeg beskytte og hjælpe til alt, hvad du ønsker dig!" Pollux var ikke i tvivl om sit ønske til Zeus: Han og hans bror blev næste morgen fundet døde i hinandens arme. Sammen drog de således ud på deres sidste togt.

Er denne græske tragedie næsten ikke til at bære, findes der en anden udgave: Her slutter denne frygtelige historie med, at Pollux blot beslutter sig for at blive dødelig som sin bror og de får af Zeus lov til sammen at opholde sig halvdelen af deres resterende levetid på jorden og halvdelen på Olympen - i himlen hos guderne. Og de dør sammen efter et langt og lykkeligt liv !