Alfabetisk liste over de vigtigste guder i stjernehistorierne :
I parentes er tilføjet den tilsvarende romerske guds navn - de græske og de romerske navne bruges af og til i flæng, men i disse historier, er kun brugt de græske navne.
Adonis: Afrodites elsker.Skabt af et myrrha-træ. Gud for naturen.
Afrodite (Venus): Datter af Zeus og Dióne. Gudinde for elskov og skønhed. gift med Hefaistos.
Apollon (Apollo): Søn af Zeus og Leto og tvillingebror til Artemis, gift med musen Calliope. Gud for solen, lystet og sangen, musernes anfører, oraklets beskytter.
Ares (Mars): Søn af Zeus og Hera. Krigsguden, der var upopulær på Olympen og frygtet af grækerne.
Artemis (Diana): Apollons tvillingesøster. Den kyske guinden for jagt og naturliv og for månen. Havde et følge af uskyldsrene nymfer.
Asklepios (Æskulap): Apollons søn. Hans attribut er en stav omslynget af en slange, lægekunstens symbol.
Athene (Minerva): Zeus' yndlingsdatter. Var udsprunget af Zeus' pande. Gudinde for visdom og kunst og samtidig skytsgudinde for Athen.
Demeter (Ceres): Zeus' søster. Frugtbarhedsguidinde, der gav menneskene sædekornet. Bruges som symbol for biodynamisk dyrkning.
Dionysos (Bacchus): Søn af Zeus og Semel. Oprindelig frugtbarhedsgud, senenre vinens gud. Af de kultiske fester for Dionysos opstod det græske drama.
Eros: Søn af Afrodite.
Hades (Pluton): Bror til Zeus. Underverdenens gud.
Hebe: Heras datter, sandsynligvis fra et udenomsægteskabeligt forhold. Ungdommens gudinde.
Hefaistos (Vulkan): Søn af Zeus og Hera, gift med Afrodite. Ildens og smedenes gud. Skildres som en håndværker med hammer i hånden, forkrøblede ben og muskuløs overkrop. Da han blev født som krøbling, smed Hera i afsky ham i havet, hvor han blev samlet op af havgudinden Thetis. Han har bygget gudernes bronzehuse på Olympen og smedet Zeus’ lyn, og er højt værdsat både af guder og mennesker. Er især blevet dyrket i vulkanske områder, hvor man sagde, han havde sine værksteder under jorden.
Hera (Juno): Datter af Kronos og Rhea og gift med Zeus. Beskytter af kvinden og ægteskabet. Zeus bedrog hende dog med talrige jordiske kvinder.
Hermes (Merkur): Søn af Zeus og Maia. Gudernes sendebud, gud for handel, for tyve og hyrder, de dødes ledsager til underverdenen.
Hestia (Vesta): Zeus' ældre søster. Gudinde for arnens ild, beskytter af familien og hjemmet.
Hygieia: Datter af Asklepios. Gudinde for sundhed.
Kronos (Saturnos): Gift med Rhea som han bl.a. får Zeus med. Udgør "tiden". I Romerriget gud for frugtbarhed.
Persephone: Datter af Demeter og Zeus selv (Zeus var således både onkel og far....). Blev mod sin vilje gift 9 måneder om året med Hades (se Jomfruen).
Poseidon (Neptun): Bror til Zeus. Havets og flodernes gud.
Rhea: Zeus' mor - læs mere under Kronos og Zeus.
Zeus (Jupiter): Olympens øverste guddom. Zeus har virkelig gjort væsen af sig med masser af gode historier - også på stjernehimlen. Zeus fortjener helt sin egen side, som du kommer til her!