Krebsen

Lige over Hydras hoved befinder Krebsen sig. Den består af svage stjerner, og er svær at se. Dens latinske navn er cancer (ja...sygdommen er opkaldt efter dyret - svulsternes facon ligner det lidt - vi bruger på dansk det tilsvarende svenske ord for krebs: Kräfta...). Ægypterne kunne også se, at der kravlede et lille dyr på himlen her. Mne de syntes, det var en skarnbasse: Den hellige torbist.

Som det fra nedenstående historie er ganske logisk, er krebsens skjold noget sammenpresset og fladt. Det er måske heller ikke helt tilfældigt, at stjernebilledet kun består af svage stjerner - for krebsens rolle i den samlede, meget lange, historie om Herkules er kun en parentes.

Krebsen


I historien om Hydra får man fortalt, hvordan Herkules på sin anden renselsesopgave med sin nevø Iolaus forsøger at dræbe den fæle søslange. Men pludselig dukkede en forbundsfælle op: En kæmpekrebs med knivskarpe klosakse. Den kom vraltende op af sumpen og angreb heltene bagfra, mens de kæmpede med Hydra. Det var ikke tilfældigt, at krebsen dykkede op på dette for heltene noget uheldige tidspunkt: Den var blevet sendt af Zeus' kone Hera, som stadig havde svært ved at tilgive, at Herkules var det synlige resultat af en kærlighedsærfære mellem Zeus og den jordiske dronning Alkmene (læs om dette i historien om Herkules).

Kæmpekrebsen fik fat i Iolaus' ene fod og kneb til. Herkules hørte Iolaus' nødråb, og uden at vende opmærksomheden fra kampen mod Hydra, trådte han med hele sin vægt op på krebsens skjold, så det knasede: Krebsen var klemt ihjel ! Men Iolaus havde mistet sin ene fod, og Herkules måtte derfor (efter Hydra også var blevet nedlagt) bære nevøen hjem til Mykene.


Tilbage til oversigten : 
Klik til oversigt