rnen
rnen flyver temmelig lavt p himlen. En sigtelinie gennem de "bagerste" stjerne i henholdsvis Lille Bjrn og Karlsvognen leder - mellem to lysstrke stjerner - helt ned til rnens klareste stjerne Altair (p arabisk betyder det "den flyvende"). Den er let at kende, fordi den har to svagere stjerner lige ved siden af sig. Altair indgr sammen med Deneb i Svanen og Vega i Lyren i den skaldte Sommertrekant.
Zeus var begejstret for rne, som blev betragtet som fuglenes konge, og brugte dem til mange forskellige forml. Nr Zeus lavede tordenvejr, slyngede han tordenkiler ud i verden, men bagefter var han ndt til at have dem tilbage, s han kunne lave nye tordenvejr. Derfor sendte Zeus en rn ned til jorden og rnen samlede tordenkilerne sammen og bragte dem tilbage. Zeus brugte ogs en rn (eller mske rettere: Omskabte sig selv til en), da han ville have den smukke hyrdedreng Ganymedes som vandbrer og elsker (homoseksuelle relationer mellem gamle mnd og unge drenge var helt almindelige og accepterede i det antikke Grkenland) - drengen sad simpelthen p rnens ryg og blev bret til Olympen. rnen kunne ogs bruges som torturredskab, hvad flgende grusomme historie bevidner:
Prometeus var en af titanerne, de store kmper, der havde skabt jorden og menneskene. Ved flere lejligheder stod titanerne p menneskenes side mod guderne. Guderne ville sledes ikke give menneskene ilden, men beholdt den for sig selv. Men Prometeus forstod, at menneskene uden ilden ville vre henvist til for evigt at leve en primitiv stenaldertilvrelse. Han besluttede derfor at stjle ilden fra guderne. Det lykkedes ham ogs at smugle nogle glder, skjult i et rr, fra gudernes bolig til menneskene. Og dermed var den menneskelige civilisation og kultur grundlagt.
Zeus blev rasende, da han fandt ud af sammenhngen, og Prometeus blev som straf lnket til en klippe i Kaukasus-bjergene. Her mtte han blive liggende til evig tid!
Engang var den strke helt Herkules p vej hjem stfra mod Grkenland, og han passerede da netop gennem Kaukasus-bjergene. Her hrte han nogle hje smertensskrig, og da han gik efter lyden, s han p en klippe den kmpemssig rn, Aquila (hvis forhistorie man kan lse om i historien for Vandmanden), sidde og hakke i den lnkede Prometeus' ngne krop. Da Herkules gik nrmere, lettede rnen. Den mishandlede Prometeus forklarede nu, hvordan rnen hver dag kom og hakkede i hans krop og spirste af hans lever, uden at han kunne forsvare sig. Om natten helede hans krop, men nste dag var rnen der igen - og sdan blev det ved og ved.
Herkules spndte nu sin bue og sendte en pil op mod rnen, der holdt sig svvende hjt over deres hoveder. Pilen ramte kun rnen i vingen, men Herkules' pile var siden hans opgr med Hydra, blevet ufejlbarligt ddbringende, og et jeblik efter styrtede rnen dd til jorden. Prometeus var befriet - ikke fra sit fangenskab - hans lnker kunne ingen lse - men fra sine pinsler. Faktisk kan man med lidt god vilje ud for rnens ene vinge se nogle utydelige stjerner p en linie: Pilen, som man vil kunne se ikke rammer andet end den ene vinge (spidsen p den hjre vinge) - men det var alts nok.
Prometeus takkede Herkules hjerteligt for hans dd og gav ham hilsener med til de andre titaner, hvis han skulle mde nogle af dem - en hilsen Herkules senere fik megen brug for.
Tilbage til oversigten :
